Hvordan kan min egen læge hjælpe mig?
Vedvarer dine gener i ugevis og går de ud over dit arbejde eller dit forhold til andre mennesker, bør du opsøge din egen læge. Han kan lytte til dine problemer, også selvom du måske ikke synes, du rigtig fejler noget. Angst og depression kan opstå i kølvandet på personlige kriser og kan kræve professionel hjælp. Din egen læge kan også henvise dig til anden behandling som for eksempel psykiater eller psykolog.
Du skal have en henvisning fra din egen læge, hvis du skal have tilskud til behandling eller medicin. Derfor bør din egen læge være det første sted, du henvender dig, hvis du har problemer. Måske kan du også finde hjælp et af nedennævnte steder.
Psykolog eller psykiater - hvad er forskellen?
Der er både ligheder og forskelle på psykologer og psykiatere; begge kan hjælpe i mange af de samme situationer.
Psykiater
En psykiater er en læge, der har videreuddannet sig til speciallæge i psykiatri. Dette tager fem til seks år efter den lægevidenskabelige universitetsuddannelse og foregår samtidig med, at man arbejder på hospitalsafdelinger. Psykiatere kan - i modsætning til psykologer - udskrive medicin, skrive henvisninger og er især trænede i at stille diagnoser og behandle sværere psykiske lidelser, hvor der er for eksempel er selvmordsfare eller lignende. På grund af deres lægelige baggrund er de også bedst egnede, hvis du fejler flere ting på én gang som for eksempel legemlige sygdomme.
Psykolog
En psykolog har læst psykologi på universitetet, og uddannelsen er centreret omkring menneskers normale psykologi og reaktioner. Nogle psykologer har, for bedre at kunne beskæftige sig med psykiske lidelser, gennemgået en omfattende videreuddannelse til specialist (i klinisk psykologi eller psykopatologi), hvilket tager flere år og foregår på psykiatriske afdelinger og andre behandlingssteder. Dette giver dig en sikkerhed for, at han eller hun vil kunne håndtere det, hvis din krisereaktion for eksempel udvikler sig til en egentlig sygdom som angst eller depression. Psykologer kan ikke udskrive medicin, men arbejder ofte sammen med læger, som kan gøre det, fordi mange psykiske sygdomme behandles bedst med en kombination af samtalebehandling (psykoterapi) og medicin.
Psykiatere er blevet trænet i psykoterapi eller samtaleterapi. Det samme er de psykologer, der videreuddanner sig til kliniske psykologer eller specialister i psykoterapi. Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst, og det gælder især om at finde en person man kommer godt overens med.
Der findes også personer, der kalder sig for psykoterapeuter. Denne titel er ikke beskyttet, hvilket betyder, at du ikke kan være sikker på, hvad den pågældende kan. Dette er i modsætning til titlerne psykolog, psykiater og læge, som kræver en universitetsuddannelse og autorisation fra det offentlige.
Læs mere: Det svære valg af terapeut
Kan præster rådgive?
Præster kan ikke kun rådgive i religiøse spørgsmål, men kan også være gode at tale med i krisesituationer. Man siger tit, at præster kan udfylde rollen som 'sjælesørgere', og de er for eksempel vant til at omgås fødsel, død, parforholdsproblemer og andre følelsesladede situationer. Egentlig terapi er de normalt ikke uddannede til, men man kan have meget glæde af at diskutere vigtige eksistentielle spørgsmål med dem.
Telefonrådgivning- nogen at tale med
Der er oprettet mange forskellige telefonrådgivningslinjer, hvor man kan søge hjælp til de fleste situationer. Nogle giver råd og vejledning om bestemte emner, andre om alt, man har lyst til at snakke om. De fleste linjer er betjent af frivillige, der enten har en relevant uddannelse eller selv tidligere har haft problemer, der ligner dem, de rådgiver om.
Her kan du blandt andet få telefonrådgivning
Angstforeningen
Børnetelefonen
Startlinjen
Livslinien
Psykiatrifonden
Sct. Nicolai Tjenesten
I en række kommuner landet over findes der et såkaldt Akuttilbud. Her kan man døgnet rundt ringe og få en snak med en medarbejder eller møde personligt op.
Selvhjælpsgrupper
Selvhjælpsgrupper er grupper af mennesker med oftest ens problemer, der på egen hånd hjælper hinanden ved gensidig samtale, sympati og forståelse. Nogle grupper har tilknytning til en uddannet psykolog eller en anden, der kan lede gruppen på rette spor, andre fungerer helt selvstændigt.
Psykiatriske skadestuer
På hospitalernes psykiatriske afdelinger er der de fleste steder en akut modtagefunktion, hvor man kan henvende sig, hvis man har akutte psykiske problemer. Det vil oftest dreje sig om alvorlige psykiske lidelser, hvor der er fare for selvmord eller andre farlige situationer.
Se oversigt over landets psykiatriske skadestuer her: Psykiatriske akutmodtagelser (Psykiatriske skadestuer)