Den medicinske behandling af depressioner er især rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet: noradrenalin og serotonin.
Formålet med medicinen er blandt andet at forøge mængden af stofferne, som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem forstærkes. Læs mere om dette her.
Nyere forskning har imidlertid vist, at disse lægemidler påvirker hjernen på flere andre måder. Blandt andet mindsker de mængden af stresshormon (kortisol) i blodet, og de mindsker også inflammation (betændelsestilstande) i kroppen. De øger også mængden af en vækstfaktor (BDNF) som bl.a. giver nydannelse af nerveceller i bestemte områder af hjernen.
Bliv klogere på signalstofferne
- Serotonin: Regulerer blandt andet vores stemningsleje, appetit og seksualliv, men har også effekt på mange andre processer særligt i hjernen og i tarmen. Læs mere om serotonin.
- Noradrenalin: Et hormon, der produceres i stressfyldte situationer, og når kroppen har brug for energi. Det sørger blandt andet for at hæve blodsukker og blodtryk og gør os mere opmærksomme og vågne. Læs mere om noradrenalin.
- Dopamin: Har betydning for indlæringen af f.eks. belønning. Gør vi noget vi forventer ros for, stiger dopamin. Får vi rent faktisk den ros vi forventer, indlærer vi denne adfærd takke være dopamin. Hvis dopamin omvendt er kronisk lavt i hjernen, forventer vi intet godt og alting opleves gråt og trist. Selve lystfølelsen og euforien skyldes andre stoffer i hjernen. Læs mere om dopamin.
SSRI: Serotonin-øgende antidepressive midler (Selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere)
Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom frem i 80'erne. Det er imidlertid en rigtig dårlig betegnelse, fordi man ikke bliver lykkelig af dem. Derimod hjælper de på en sygelig depression.
Depression påvirker blandt andet kommunikationen mellem nerveceller i hjernen. Når nerveceller kommunikerer med hinanden, bruger de såkaldte signalstoffer til at levere beskederne. Det fungerer ved, at én nervecelle frigiver en given mængde signalstof (i dette tilfælde serotonin), som en anden nervecelle opfanger. Når cellen har fanget nok signalstof, kan den videregive beskeden. Der vil typisk være noget signalstof i overskud, som den første celle genoptager for at kunne genbruge, næste gang der skal sendes en besked.
Hvis man har en depression, bliver der blandt andet ikke produceret nok signalstoffer, og så virker kommunikationssystemet ikke ordentligt. Dette medvirker til, at man får de meget ubehagelige symptomer.
SSRI-præparater forlænger virkningen af signalstoffet serotonin. Illustration: Netdoktor.dk
SSRI-præparater har effekt på signalstoffet serotonin. Når man behandler med SSRI-præparater blokerer man for, at nervecellerne kan genoptage serotoninen. På denne måde bliver serotoninen længere tid i mellemrummet mellem de to nerveceller, og virkningstiden forlænges.
Midlernes bivirkninger er i forhold til de tidligere anvendte midler almindeligvis lette. De kan desuden anvendes mod andre psykiske lidelser, som for eksempel angst, OCD og spiseforstyrrelser.
NaRI: Noradrenalin-øgende antidepressive midler (Selektive noradrenalin-genoptagelses-hæmmere)
Virker som det forrige middel, blot mod signalstoffet noradrenalin. Effekten er dog som regel svagere end for de andre typer præparater.
Serotonin og noradrenalin-øgende antidepressive midler (SNRI eller Dual-action)
Midlerne har forskellig virkningsmekanisme, men resultatet ved anvendelsen er, at mængden af både serotonin og noradrenalin øges. Bivirkningerne minder meget om SSRI’ernes. Disse stoffer anvendes ofte, hvis der ikke har været tilstrækkelig effekt af SSRI’erne.
Andre antidepressiva med virkning på serotonin-systemet
For et par år siden kom der et nyt stof på markedet, der dels virker som SSRI, dels har en række andre påvirkninger af serotoninsystemet. Desuden påvirker det en række andre systemer indirekte gennem deres effekt på serotoninsystemet. Det vides endnu ikke om stoffer fra denne gruppe er markant bedre end fx SSRI’erne, men muligvis er bivirkningerne mindre generende.
Tetracykliske antidepressive midler
Ved at blokere for den hæmmende virkning af noradrenalin på den nervecelle, som frigiver stoffet, får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere noradrenalin.
Samtidigt blokeres for nedbrydningen af serotonin, så mængden af dette stof også er øget. Disse stoffer virker desuden sløvende, hvilket man kan udnytte, hvis man ikke kan sove. Desværre er de også kraftigt appetitstimulerende, så man vil ofte tage på af dem.
Stoffer med virkning på melatonin-systemet
Der er ét præparat på markedet i Danmark fra denne stofgruppe. I modsætning til alle de andre typer præparater øger det ikke effekten af serotonin og noradrenalin direkte. Derfor har det ikke de bivirkninger, man kan se ved de andre stoffer.
I stedet stimulerer det melatonin-systemet, som har betydning for vores døgnrytme. Der er nemlig god dokumentation for, at depression har en tæt sammenhæng med forstyrrelse af døgnrytmen. Denne meget vigtige biologiske rytme normaliseres ved at tage dette præparat, inden man skal sove.
Tricykliske antidepressive midler
Disse midler virker bl.a. ved at hæmme, at signalstofferne serotonin, noradrenalin og dopamin fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne.
Midlerne anvendes mod forskellige former for depression, og desuden mod visse tilfælde af smerter (såkaldt neurogene smerter). De virker på en lang række af signalstoffer, hvilket gør, at de er meget effektive, men dette medfører også flere bivirkninger, som kan være plagsomme.
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)
MAO-hæmmere er effektive midler mod depression, men da de forliges meget dårligt med en del anden medicin, skal de anvendes med omtanke. Oftest anvendes de kun, hvis andre midler ikke giver tilstrækkelig virkning og kun af særlige eksperter.
Midlerne nedsætter virkningen af et enzym, som medvirker til nedbrydningen af en række signalstoffer i nervesystemet, især dopamin, noradrenalin og serotonin.
Når man tager MAO-hæmmere er der visse typer mad og drikke, som man ikke kan tåle. Det drejer sig særligt om mad, der har været gennem en fermenteringsproces, og som vil indeholde en høj koncentration af stoffet tyramin. Det kan eksempel være visse typer lagret ost, røget skinke eller vin.
Lithiumsalte
Lithium anvendes som forebyggelse evt. i kombination med andre antidepressive midler mod bipolar sygdom og ved anfald af manier. Desuden kan lithium bruges til at forstærke effekten af antidepressive midler.
Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på kemiske systemer, hvor serotonin er involveret.