Medicinsk behandling af depression

Hvorfor behandles depression med medicin?

Det er en udbredt misforståelse, at hvis man behandler depression eller angst medicinsk, er det fordi, man tror, at sygdommene skyldes en afsporet kemi inde i hjernen og ikke psykologiske forhold. Men selv hvis man bliver deprimeret for eksempel af langvarig stress kan det være nødvendigt at anvende medicin for at få depressionen til at slippe sit tag i en.

PET-undersøgelser af hjernens stofskifte og blodgennemstrømning viser, at både psykoterapi og medicin påvirker hjernen på måder, der minder meget om hinanden. Nogle mennesker opfatter imidlertid det ene som mere fint og rigtigt end det andet. Det afgørende må dog være, at man vælger den behandling - eller kombination af behandlinger - som er dokumenteret effektiv, samtidig med at der i videst muligt omfang tages hensyn til individuelle forhold og ønsker. Medicinsk behandling i kombination med samtaler er således oftest mest effektivt ved moderat til svære depressioner.

Hvilke typer antidepressiv medicin findes der?

Man kan inddele antidepressive midler i flere hovedgrupper alt efter, hvilke transmittersystemer (signalstoffer) de påvirker i hjernen:

• De gamle tricykliske antidepressiva (TCA).
• Stoffer, der påvirker serotonin i hjernen. Kaldes på engelsk: Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRI) - eller 'lykkepiller'. De 'grønne lykkepiller' (perikon) hører også til i denne gruppe.
• Stoffer, der påvirker noradrenalin i hjernen. Kaldes på engelsk: Selective Noradrenalin Reuptake Inhibitors (NaRI).
• Stoffer, der påvirker både serotonin og noradrenalin i hjernen (Serotonin and Noradrenalin Reuptake Inhibitors (SNRI) samt Noradrenalin and Serotonin Specific Antidepressant NaSSA).
• Et relativt nyt stof virker ved at stimulere melatonin-receptorerne og derved regulere vores døgnrytme.
• Sidste skud på stammen er et dansk præparat, der påvirker serotonin-systemet på en meget kompleks måde.

De klassiske tricykliske stoffer griber ind i en lang række af hjernens transmittersystemer (blandt andet serotonin-, noradrenalin-, acetylcholin-stofskiftet). Dette giver en meget sikker effekt, men også mange bivirkninger. På grund af de mange bivirkninger har der været et meget stort ønske om at udvikle nye antidepressive midler med færre bivirkninger. Desuden ønskede man også stoffer, der var mindre farlige ved en overdosis. Dette har ført til udviklingen af de sidste kategorier af stoffer, som nævnt ovenfor.

Hvor effektiv er antidepressiv medicin?

Alle de antidepressive præparater, der er på markedet i Danmark, har vist sig mere effektive end placebo i såkaldte randomiserede kontrollerede forsøg. Dvs. hvor patienter med depression har deltaget i lodtrækningsforsøg, hvor de enten har fået tabletter mod depression eller kalktabletter og først efter forsøget er gjort op, ved patienterne og forskerne, hvem der fik hvad.

Ved moderate til svære depressioner er stofferne effektive i 60 til 70 procent af tilfældene. Jo værre depressionen er, desto bedre virker stofferne i forhold til bivirkningerne. De kan med særlig god effekt kombineres med psykoterapi. Kun ECT-behandling er mere effektiv end den medicinske behandling af depression. Ofte er det dog nødvendigt at prøve sig lidt frem med hvilket præparat, der virker bedst til den enkelte. Så man skal ikke give op, hvis det første stof, man prøver, ikke virker.

Til sammenligning skal nævnes, at der er nogenlunde samme succesrate (60 procent) af de mest effektive psykoterapiformer vi kender, nemlig kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi. Effekten af disse behandlinger sætter typisk ind efter en til to måneder, hvor medicinen virker efter nogle uger. Det er også vigtigt at bemærke, at virker psykoterapien ikke, kan det være, at medicinen gør og omvendt.

Behandling af depression er en specialistopgave

Det er meget vigtigt, at lægen giver sig god tid til at stille depressionsdiagnosen. Gerne i løbet af flere samtaler. Medicin virker nemlig dårligt ved let depression, krisetilstande og sorgreaktioner – og giver i sådanne tilfælde kun bivirkninger.

Desuden sker det ofte at antidepressiv medicin ikke virker ved en depression, som er et led i den bipolare sygdom.

Omkring 20-30% har imidlertid ikke tilstrækkelig effekt af psykoterapi eller medicinsk behandling. Det er derfor en specialistopgave at forsøge at finde et tilbud til disse mennesker. Jo længere tid der går, inden man kommer i behandling, jo større er risikoen for at behandling ikke vil virke.

Hvilke kliniske effekter har medicinen?

De kliniske virkninger er fælles for flere af stofferne. Derimod er bivirkningerne temmelig forskellige. Her omtales først de ønskede virkninger:

• En stemningshævende effekt (indtræder typisk indenfor 1-4 uger). Det vil sige, at det sygeligt forsænkede stemningsleje gradvist hæves. Derimod viser undersøgelser, at normal tristhed og sorg ikke påvirkes.
• En hæmningsløsende virkning (indenfor 8-10 dage). Det vil sige, at den forstening (den såkaldte psykomotoriske hæmning), som depressive mennesker ofte lider af, hæves.
• For visse af stofferne: En sløvende/beroligende effekt (aftager oftest efter uger). Dette er en stor fordel for patienter, hvis søvn er forstyrret af depressionen, fordi hele dosis (efter samråd med lægen) kan tages til natten, så søvnen sikres. Dette gælder særligt for TCA og NaSSA, som nævnt ovenfor.
• Angstdæmpende effekt. Forebygger panikanfald. Dette gælder i særlig grad for de stoffer, der påvirker serotonin og har betydet, at mange mennesker med svær angst kan leve et normalt liv.
• Modvirker tvangstanker og tvangshandlinger. Dette gælder også for de stoffer, der påvirker serotonin.
• Smertestillende effekt ved smerter, der er meget vanskelige at behandle med andre midler. Dette gælder for TCA og SNRI.

Risikoen for misbrug

Antidepressive midler kan ikke misbruges. Man bliver ikke høj af dem og oplever intet sus ved at tage dem, som man f.eks. kan opleve det med heroin, ecstacy eller stesolid-præparater. Tværtimod vil bivirkningerne forhindre et misbrug. Det ses meget hyppigt, at mennesker med ubehandlet angst eller depression, begynder at drikke for at dulme de rædsomme symptomer. Hvis man så behandler de oprindelige symptomer effektivt, så er vejen banet for at komme ud af misbruget. På den måde kan antidepressiv medicin faktisk mindske tendensen til misbrug.
Giver man pillerne til raske mennesker, bliver de ikke lykkelige eller får noget særligt ud af dem – udover bivirkningerne!

Bivirkninger ved antidepressiv medicin

Nedenfor nævnes nogle almindelige bivirkninger samt enkelte mere sjældne. Heldigvis er det ikke alle patienter, der får bivirkninger. Enkelte patienter mærker slet ikke nogen bivirkninger overhovedet.

Visse af stofferne - men som regel ikke SSRIerne - er sløvende, i alt fald i starten af behandlingen. Dette er en bivirkning, hvis man for eksempel tager stoffet om morgenen. Men kan man ikke sove om natten på grund af depressionen, kan effekten udnyttes ved at hele dosis tages inden natten. Dette sikrer en god nattesøvn, hvorved den deprimerede hurtigere genvinder sine kræfter. Inden man selv eksperimenterer med dette, bør lægen dog spørges til råds.

De seksuelle bivirkninger er ofte yderst generende. Ganske vist kan man håbe på, at de forsvinder efter nogen tid, men det kan blive nødvendigt at skifte præparat. Dette kræver samråd med ens psykiater.

Bivirkninger ved SSRI-præparaterne

• kvalme, appetitløshed
• svimmelhed
• nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme
• søvnbesvær, særligt hvis pillerne tages om aftenen
• hovedpine
• øget svedtendens, nedsat spytproduktion
• forøget angst og uro i starten af behandlingen
• meget sjældent: udløsning af mani.

Desuden skal nævnes, at nogle mennesker føler sig følelsesmæssigt afdæmpede af behandlingen ("flade"), hvilket kan opleves som meget generende.

Den øgede risiko for angst og uro, som ses i starten af behandlingen kræver, at lægen følger patienten med hyppige samtaler i denne fase. Der er i meget sjældne tilfælde beskrevet, at unge mennesker kan opleve selvmordstanker måske på grund af dette. Af samme grund har Sundhedsstyrelsen bestemt, at speciallæger i psykiatri eller børnepsykiatri skal ind over en sådan behandling.

En anden grund til, at hyppige samtaler er særligt vigtige i starten af forløbet, er, at man jo får bivirkningerne med det samme, mens de gunstige virkninger først kommer senere – så man har brug for al mulig støtte. Desuden har man brug for støtte til at takle de virkninger depressionen har på ens tilværelse for eksempel med hensyn til arbejde og ægteskab.

Bivirkninger ved TCA-præparaterne

• svimmelhed, når man rejser sig hurtigt op fra siddende/liggende stilling
• mundtørhed
• besvær med at fokusere med øjnene
• tendens til forstoppelse, hos ældre mænd vandladningsbesvær
• nedsat seksuel lyst, besvær med rejsning og orgasme, særligt ved de præparater der har udtalt serotonin-effekt
• sløvhed i vekslende grad, afhængigt af præparat. Aftager efter én-to uger
• hos ældre mennesker kan ses forvirringstilstande
• vægtøgning kan ses
• meget sjældent: udløsning af mani.

Bivirkninger ved SNRI-præparaterne

Udover de bivirkninger, der er nævnt under SSRI-præparaterne:

• forhøjet blodtryk (hvorfor blodtrykket bør kontrolleres)

Bivirkninger ved NaSSA-præparaterne

• døsighed
• mundtørhed
• appetit- og vægtøgning

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når man ønsker at holde op igen med medicinen, skal man trappe langsomt ned. Ellers kan man få ubehagelige ophørssymptomer.