Myter om samtalebehandling
Der findes mange myter om samtalebehandling af depressioner. Mange mennesker forestiller sig, at man ligger på psykologens briks en gang om ugen i lang tid og fortæller om sin ulykkelige barndom. Andre, at psykologen eller psykiateren siger nogle trøstende og magiske ord, og så springer man rask op og ud i livet igen. Den mest sejlivede myte er nok, at alle skulle kunne hjælpes ved samtaler.
Desværre er alle disse myter forkerte. Der findes omkring 400 forskellige former for psykoterapier, men det er kun relativt få af dem, som er undersøgt videnskabeligt, dvs. at effekten er videnskabeligt dokumenteret. Nogle vil måske mene, at dette ikke kan være så vigtigt. Men hvis man for eksempel har blindtarmsbetændelse, vil man formentligt foretrække at blive opereret af en kirurg, som er uddannet i den slags, og som benytter operations metoder, som er veldokumenterede. Når det drejer sig om vores sind, bør vi være tilsvarende kritiske. Fejlbehandling af psykiske lidelser kan få meget alvorlige, for eksempel forværring af sygdommen, skilsmisser eller i værste fald selvmord.
Hvilke former for samtaleterapi (psykoterapi) findes der?
De former for samtaleterapi (psykoterapi), som er veldokumenterede, er først og fremmest den såkaldte kognitive terapi samt den form for terapi, der hedder interpersonel psykoterapi . Herudover er der også en del psykologer og psykiatere, som benytter psykoanalytisk inspireret psykoterapi. Nyere retninger er mindfulness og metakognitiv terapi, som også er undersøgt videnskabeligt. Dog slet ikke så grundigt endnu, som for eksempel kognitiv terapi.
Hvem kan drage nytte af samtaleterapi (psykoterapi)?
Psykoterapi er ofte virksomt mod depression, angsttilstande og OCD.
For at få udbytte af terapien skal man være motiveret for at arbejde med sig selv, ellers nytter det ikke noget. Evnen til at udtrykke sig mundtligt betyder også meget, lige som en lang række andre faktorer. Det kan derfor være svært for den enkelte at finde frem til, hvad der er den bedste behandling.
Nogle mennesker bliver skuffede, når de går i gang med en psykoterapi, fordi det, de egentligt søgte, var noget helt andet, for eksempel trøst og medlidenhed. Men psykoterapi er meget anderledes end den trøst, støtte og medlidenhed, man kan få hos sine pårørende eller sine venner.
Hvad er effekten af psykoterapi?
Effekten af de forskellige former for psykoterapi overfor depression svarer nogenlunde til effekten af den medicinske behandling, i hvert fald for de lette til moderate depressioner. Det kan man for eksempel måle ved at angive det såkaldte number needed to treat (NNT). Det vil sige antallet af patienter man skal behandle for at én bliver rask. Tallet varierer noget, alt efter hvad man sammenligner terapien med. Sammenligner man med sygdomsudviklingen blandt patienter, som står på venteliste til behandling er NNT omkring 3. Sammenligner man med almindelige kliniske samtaler er NNT 7. Det vil sige man skal behandle mellem 3 og 7 patienter for at én bliver rask.
Vær opmærksom på
For nogle typer depressioner er effekten af psykoterapi meget usikker i modsætning til den medicinske behandling. Det kan for eksempel være fordi, man er ude af sig selv af angst og dødtræt fordi man ikke kan sove. Derfor kan man heller ikke koncentrere sig og få ret meget ud af samtalebehandlingen. Først bliver man nødt til at få symptomerne nogenlunde under kontrol for eksempel med antidepressiv medicin. Dernæst kan man arbejde psykologisk med problemstillingen.
Psykoterapi kan også med fordel benyttes ved forskellige angsttilstande og mod OCD.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på at psykoterapi og antidepressiv medicin glimrende kan kombineres og forstærker hinandens effekt, hvis den ene form for behandling ikke er tilstrækkelig.
Korttidsterapier
Kognitiv terapi og interpersonel psykoterapi er såkaldte korttidsterapier. Det vil sige, at de almindeligvis udspiller sig over 10 til 20 gange. Man anvender som regel en samtale på cirka 45 minutter én gang om ugen. De nævnte terapier er udtænkt, så de kan kombineres med antidepressiv behandling, hvis det skulle være nødvendigt.
Om man bruger terapien alene eller i kombination med medicin, afhænger som nævnt af en række faktorer. Forpinthed, svære søvnforstyrrelser og selvmordstanker taler efter min mening for medicinsk behandling og kræver psykiatrisk vurdering. Hvis man sammen med patienten beslutter at forsøge sig med psykoterapeutisk behandling alene, skal man være meget opmærksom på manglende effekt samt på forværringer i tilstanden. Et rimeligt krav til terapien er, at hvis man ikke inden for fire til otte uger begynder at mærke bedring i tilstanden, bør man efter min mening overveje at supplere samtalerne med antidepressiv medicin – eller finde en bedre psykoterapeut.
Efterhånden er en del psykiatere og psykologer udlært i disse terapiformer. Nogle praktiserende læger har også lært sig disse psykoterapeutiske teknikker på kurser og gennem supervision.
Kvalitet og kemi
Inden man begynder behandlingen hos en psykolog eller læge, bør man sikre sig, at den pågældende benytter en af de ovennævnte former for behandling. Det er nemlig langtfra alle som gør det. En anden meget vigtig ting, er at ”kemien” passer. Det vil sige at man føler sig tryg ved vedkommende, og at man er på bølgelængde. Hvis ikke det er tilfældet, kommer der næppe noget godt ud af behandlingen.
Den store fordel ved de nævnte behandlingsmetoder er, at man lærer nogle ”værktøjer” at kende, som man kan bruge, hvis man senere i livet skulle komme ud for depressive symptomer eller angst.