Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Ordbog | Psykiatri

Misofoni

Misofoni dækker over følelsen af ubehag, angst eller afsky for specifikke lyde. Dette kan være ganske almindelig dagligdagslyde såsom klik fra en kuglepen eller en vandhane der drypper. Der er ofte, men ikke udelukkende, tale om repetetive lyde.


Opdateret: 18. Oktober 2022

Hvad er misofoni?

Misofoni dækker over følelsen af ubehag, angst eller afsky for specifikke lyde. Dette kan være ganske almindelig dagligdagslyde såsom klik fra en kuglepen eller en vandhane der drypper. Der er ofte, men ikke udelukkende, tale om repetetive lyde.

Hvad forårsager misofoni?

Misofoni er kun sparsomt undersøgt, men nyere forskning tyder på, at personer, der lider af misofoni adskiller sig fra normalbefolkningen, hvad angår hjernens respons på specifikke lyde. Når personer med misofoni udsættes for lyde såsom tyggen af tyggegummi, tasten på tastatur eller klikken på stikkontakter, aktiveres områder i hjernen associeret med frygt og og langtidshukommelse. Dette tyder på, at hjernen hos personer der lider af misofoni opfatter disse lydindtryk som farlige, ubehagelige og decideret uudholdelige.

Hvad er symptomerne på misofoni?

Personer med misofoni reagerer kraftigt i forhold til andre på specifikke lydstimuli, men er ikke overfølsomme for alle typer lyd, som det er gældende hos personer der lider af hyperacusis. De reagerer således på samme måde som alle andre, når de udsættes for både neutrale lyde eller lyde der opfattes som ubehagelige (f.eks. en baby der græder eller lyden af en sirene).Reaktionen på de specifikke lyde kan variere, men kan eksempelvis være følelsen af angst og ubehag, trangen til at flygte, irritation eller decideret vrede.

Hvordan behandles misofoni?

Misofoni er ikke en lidelse i øret, og kan derfor ikke behandles hos en ørelæge. Misofoni kan dog være yderst invaliderende, idet man aldrig ved hvornår man bliver udsat for de pågældende lyde, og derfor kan fristes til slet ikke at bevæge sig uden for sit eget hjem.Misofoni kan bedres ved hjælp af lyddistraktioner såsom høretelefoner med "hvid støj" eller andre afslappende lyde. Kognitiv terapi hos en psykolog kan også afhjælpe misofoni.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.