Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Psykiatri

Behandling af skizofreni

Behandlingen af skizofreni foregår på tre områder. Ingen af disse områder er tilstrækkelige i sig selv, og derfor bør behandlingen sammensættes som kombination af alle tre områder: 1. Medicin, 2. Samtaler/psykoterapi 3. Psykosociale behandlinger og foranstaltninger.


Opdateret: 13. April 2011

Hvordan behandler man skizofreni?

Behandlingen af skizofreni foregår på tre områder. Ingen af disse områder er tilstrækkelige i sig selv, og derfor bør behandlingen sammensættes som en kombination af alle tre områder:

  • Medicin

  • Samtaler/psykoterapi

  • Psykosociale behandlinger og foranstaltninger

Hvordan foregår behandlingen af skizofreni?

Den egentlige behandling bliver varetaget af den regionale psykiatri, der består af sengeafdelinger, distriktspsykiatrier, opsøgende psykoseteams (OP-teams) og OPUS-teams eller tidlige interventionsteams. Beskæftigelse, hjemmestøtte og bosteder er en kommunal opgave.

Det meste af behandlingen foregår ambulant i distriktspsykiatriske centre eller OP-teams. For de unge, der lige har fået sygdommen, foregår behandlingen nu i det meste af landet i OPUS-teams eller tidlige interventionsteams. Disse teams er bemandet med blandt andet læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere. Behandlingen her er for en afgrænset periode mellem 2 og 5 år.

Det er kun i perioder, hvor den syge har det så dårligt, at han/hun ikke kan tage vare på sig selv, bliver til fare for andre eller er i selvmordsfare, at indlæggelse bliver nødvendig.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Der er mange forskellige forløbsformer ved skizofreni. Jo hurtigere man kommer i behandling, des større er chancerne for, at sygdommen ikke bliver så alvorlig. Det er også vigtigt at fastholde behandlingen og at undgå tilbagefald for at få et godt forløb og undgå at miste sociale funktioner.

En del bliver raske igen. Det gælder for 20-25 procent. 25-30 procent har lettere grader af sygdommen, mens resten har mere kroniske forløb. Det skal understreges, at selv om der i et sygdomsforløb kan være meget svære perioder, er det altid muligt igen at få det bedre og at få genopbygget en værdig tilværelse.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.