Hvor mange har skizofreni?
Cirka 0,4 procent, det vil sige omkring 20.000 mennesker, er diagnosticeret med skizofreni i Danmark. De fleste af dem står som håbefulde unge med en svær diagnose i hånden. Men heldigvis har de mange muligheder for et godt liv med den rette hjælp. Artiklen vil se på, hvilke rettigheder personer med skizofreni har, som kan hjælpe dem til et godt liv med skizofreni.
Hvor kan man få hjælp?
Hvor man henvender sig efter hjælp afhænger meget af, hvilken situation man har. Man har typisk mulighed for at henvende sig til et af nedenstående tre systemer for at få hjælp til yderligere forløb:
Sygehuspsykiatri
Distriktspsykiatri
Socialpsykiatri
Hvilken hjælp kan man få i sygehuspsykiatrien?
Omkring 50 procent vil møde sygehuspsykiatrien ved at få stillet diagnosen skizofreni under indlæggelse. De fleste bliver henvist af egen læge eller henvender sig selv på opfordring eller fulgt af de pårørende/venner til en psykiatrisk skadestue. På den psykiatriske skadestue bliver man, vurderet af vagthavende læge og enten bliver man indlagt akut eller videresendt til behandling eller opfølgning i OPUS (OPUS er en to års intensiv indsats for unge debutanter med skizofreni). Hvis der er ventetid bliver den ambulante behandling dog varetaget af det tilhørende distriktspsykiatriske center i op til 1 år.
Et indlæggelsesforløb består typisk af ganske få dage til et par uger på en lukkede afdeling, hvor udredning diagnosen bliver foretaget og stillet. Herefter bliver den medicinske behandling sat i gang sammen med støttende samtaler. Når tilstanden er blevet mere stabil bliver man overflyttet til et åbent sengeafsnit, hvor behandlingen forsætter og hvor man opstarter rehabiliteringen. Her er man, afhængigt af sværhedsgrad af sygdommen og bedringshastighed, i ganske få uger til nogle måneder.
Nogle få har behov for en længerevarende indlæggelse og bliver derfor overflyttet til en langtidsrehabiliteringsafdeling, der som regel kan have patienter indlagt i cirka et halvt til to år.
Hvilken hjælp kan man få i distriktspsykiatrien?
Den anden halvdel vil møde distriktspsykiatrien ved at blive udredt og få stillet diagnosen skizofreni i ambulant regi. Man bliver typisk henvist af egen læge, praktiserende psykiatere eller psykiatriske skadestuer til et forløb i distriktspsykiatrien.
Man har som borger, pårørende eller ansatte i forskellige systemer med kendskab til en psykisk syg patient mulighed for selv at henvende sig i distriktspsykiatrien for at få hjælp. Udredning, behandling og opfølgning i distriktspsykiatrien vil være optimalt, hvis man kommer i tide med symptomer, der ikke er blevet for ’svære’, og man desuden har et netværk eller forsat kan tage vare på vedkommende.
Distriktspsykiatrien varetager udover den psykiatriske og psykologiske behandling også den funktionsmæssige genoptræning med ergoterapeutisk og fysioterapeutisk indsats samt det sociale med hjælp fra socialrådgiverne. Den funktionsmæssige genoptræning får man tilbudt efter en samlet vurdering i distriktspsykiatrien.
Hvilken hjælp kan man få i socialpsykiatrien?
Området favner bredt og dækker for eksempel patienter i egne boliger på førtidspension, der har brug for væresteder med forskellige aktiviteter tilpasset den enkeltes behov til undervisning i at lægge budget, skrive breve til myndigheder, bruge internet eller idrætsudøvelse, spil og socialt samvær for at bryde isolationen og medvirke til rehabilitering.
Andre har behov for hjælp fra en støtte- og kontaktperson eller hjemmevejleder ansat af kommunen for at kunne klare sig i eget hjem. Nogle bor i bofællesskaber med tilknyttet personale i dagtiden, mens den mest intensive boform er psykiatriske døgninstitutioner med tilstedeværende personale i døgnets 24 timer.
Hvordan får man tildelt socialpsykiatrisk hjælp?
Personer, der er blevet diagnosticeret med skizofreni, bliver henvist fra fra det psykiatriske system til de forskellige socialpsykiatriske tilbud og boformer ved at blive indstillet via kommunen.
Patienter med behov for personlig hjælp, omsorg og pleje har som andre borgere ret til hjælp fra hjemmepleje og besøg af hjemmesygeplejerske. Behandlingssystemer hjælper til med at skaffe den nødvendige hjælp.
Hvilke økonomiske ydelser og tilskud har man ret til?
Personer med skizofreni har som udgangspunkt samme indtægtsmuligheder såsom SU-stipendium og SU-lån, SVU (støtte til gennemførelse af uddannelse), VEU (godtgørelse ved voksen- og efteruddannelse), arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, aktivering, forrevalidering, revalidering, fleksjob, førtidspension med og uden løntilskud samt for at modtage løn for arbejde i beskyttet beskæftigelse som alle andre borgere i samfundet, er opfylder betingelserne.
Unge patienter under 25 år med skizofreni kan få udbetalt den højere takst af kontanthjælp, som der bliver givet til personer over 25 år. For de studerende med skizofreni er der mulighed for at få et tillægsstipendium, det såkaldte handicaptillæg, som supplement til den almindelige SU-ydelse på grund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med en meget betydelig nedsættelse af evnen til at påtage sig erhvervsarbejde under uddannelse.
De fleste har på grund af store udgifter desuden mulighed for at få kronikertilskud fra lægemiddelstyrelsen, som den behandlingsansvarlig læge søger efter. Den resterende egenbetaling kan efter beregning af rådighedsbeløb blive bevilget af kommunen.
Hvor kan man få råd og vejledning?
Om behandling og medicin
Ansatte i det psykiatriske behandlingssystem er forpligtet til at informere, vejlede og rådgive patienter i forhold til behandlingsmuligheder, forventet effekt og eventuelle bivirkninger. Langt de fleste accepterer behandlingen undtagen ved de få tilfælde, hvor behandlingen må gives med tvang i henhold til psykiatriloven.
Ønsker man at få uvildig rådgivning kan man gøre brug af patientvejledere, sin praktiserende læge eller frivillige sociale organisationer, for eksempel Sind , Psykinfo , De 9 osv.
Om rettigheder i det sociale system
Hvis man ønsker information og vejledning vedrørende sine rettigheder i det sociale system, kan man henvende sig til sin sagsbehandler i kommunen, som er forpligtet til at give en samlet vurdering af hver enkel borgers behov for hjælp i socialforvaltningen via en ressourceprofil og en handleplan.
Flere kommuner har organiseret det således, at mennesker der er tilknyttet distriktspsykiatrien tilhører en speciel afdeling med ekspertise i at yde hjælp til denne gruppe. Man tilstræber at få et tæt samarbejde mellem kontaktpersonen fra distriktspsykiatrien og sagsbehandleren i kommunen, hvor man koordinerer hjælpen til den enkelte person med skizofreni.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Ved hjælp af de senere års intensive forskning og en målrettede tidlig indsats ser sygdommens forløb noget bedre ud i dag og overordnet kan man forvente følgende:
10-15 procent kommer sig fuldstændigt efter en akut psykotisk episode.
20-30 procent vil have tilbagevendende psykotiske episoder med lange mellemliggende perioder uden eller med minimale kognitive forstyrrelser og/eller negative symptomer.
20-30 procent vil have flere psykotiske episoder og i mellemliggende perioder være præget af væsentlige kognitive forstyrrelser og negative symptomer og dermed nedsat funktionsniveau.
Den resterende del vil mere eller mindre være psykotiske det meste af tiden med svære kognitive forstyrrelser og negative symptomer. Patienterne i denne kategori vil bo på psykiatrisk døgninstitution og have mange indlæggelser på psykiatriske afdelinger.
Vil du vide mere?
Man kan læse mere i ”Håndbog for psykiatribrugere og pårørende”, skrevet af Ellen Margrethe Basse & Knud Kristensen. Bogen giver en meget udførlig og glimrende gennemgang af de psykiatriske patienters muligheder og rettigheder i de forskellige relevante systemer.