Så mange mobbes
1,6 procent af alle danske arbejdstagere oplever, at de dagligt eller ugentlig mobbes eller chikaneres på jobbet. At blive udsat for mobning kan slå livet helt ud af kurs. Mange mobbede mister arbejde, netværk, status, socialt sikkerhedsnet og deres gode helbred. I denne artikel defineres mobning, dens helbredsmæssige konsekvenser beskrives, og der opstilles forslag til, hvordan virksomheder kan arbejde med forebyggelse.
Hvad er mobning?
Begrebet mobning på arbejdspladsen bruges til at beskrive alt fra godmodigt drilleri til systematiske chikanerier. En humoristisk bemærkning fra kollegaen eller en irettesættelse fra chefen behøver dog ikke at være udtryk for mobning. For at der er tale om mobning, skal personen gentagne gange og over længere tid være udsat for krænkende og sårende handlinger, som hun eller han oplever, at det er svært at forsvare sig imod. Typiske negative handlinger er for eksempel, at ens arbejde overvåges eller kontrolleres, at man bliver udsat for systematisk kritik eller latterliggørelse, grove drillerier, sladder eller udelukkelse fra fællesskabet.
Hvordan påvirker mobning vores helbred?
Alle kan rammes af mobning. Og når det sker, udsættes man for en ekstrem psykisk og fysisk påvirkning. Mange mobbede udvikler alvorlige stressreaktioner. En undersøgelse af 118 danske mobbede viste, at tre ud af fire havde symptomer på post traumatisk stress (PTSD).
PTSD er en lidelse, man typisk ser hos personer, som har været udsat for voldsomme hændelser som krigsoplevelser, katastrofer, ulykker, overfald. Også mobning kan være så stor en psykisk belastning, at den mobbede kan udvikle PTSD. Et typisk symptom på PTSD er, at den mobbede konstant tænker på det, vedkommende har været udsat for. Den mobbede kan også genopleve det - for eksempel i tanker eller i drømme. En sygeplejerske fortalte, hvordan hun hver nat vågnede skrigende efter at have haft mareridt om mobningen. Mobbede kan også reagere psykisk eller fysisk, hvis de ser eller hører ting, der minder dem om det, de har været udsat for. En kvinde, der havde været ansat i en filial af en større butikskæde, kunne ikke åbne et reklamehæfte fra butikken, uden at hun fik det dårligt. Bare synet af hæftet gav hende kvælningsfornemmelser. Et andet symptom på PTSD er, at man undgår steder, situationer eller mennesker, som man forbinder med det, der er sket. En ung kvinde fortalte, at hun altid gik en omvej, når hun skulle hen på sin nye arbejdsplads. Derved undgik hun at passere den butik, hvor hun var blevet mobbet. En anden kvinde fortalte, at hun af frygt for at møde tidligere kolleger altid købte ind i en by, der lå 20 km fra det sted, hun boede og havde arbejdet. Et sidste symptom på PTSD er et markant forhøjet stressniveau. Den mobbede er i et konstant alarmberedskab, hvor pludselige lyde som for eksempel råb eller telefonen, der ringer, får vedkommende til at fare sammen. Søvnproblemer, mareridt, koncentrationsbesvær og problemer med at huske er andre typiske symptomer på et øget stressniveau.
Mobning kan føre til depression
Medarbejdere, der bliver mobbet, har tilsyneladende også større risiko for at udvikle depression end medarbejdere, der ikke oplever mobning. Jo længere tid man bliver mobbet, jo større risiko for depression . Hvis man har søvnforstyrrelser, er kronisk træt, føler sig hjælpeløs, mangler interesse for de ting, som tidligere var vigtige, eller hvis man har selvmordstanker, kan det være tegn på en alvorlig depression. Derfor er det vigtigt at reagere på det tidligt i forløbet, hvis man kan mærke, at man ikke har det godt på sit arbejde.
"Jeg kan huske en dag, jeg var ude at køre på vej til arbejde. Det var lige i slutningen af det her forløb, og der kom en stor lastbil imod mig.... Jeg kan huske jeg tænkte “Gid den vil køre ind i mig, så er jeg fri for at tage derned”. Det var en meget chokerende tanke… for jeg har altid været så glad for livet. Der var så mange spændende ting, som jeg skulle opleve.... Jeg blev så chokeret, at jeg kørte ind til siden og tænkte: Hold da op, hvad er det, du har tænkt! Og det var nok med til, at jeg holdt dernede…" (fra Mikkelsen, Kullberg & Eriksen-Jensen, 2007)
De alvorlige stressreaktioner, som mange mobbede udvikler, kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det skyldes blandt andet, at mobning typisk accelerer, så den mobbede over tid gradvist udsættes for hyppigere og flere negative handlinger. Og jo mere massiv mobning en person udsættes for, jo dårligere får vedkommende det psykisk.
Kroppen reagerer også
Kroppen reagerer også på den voldsomme stresspåvirkning. Mobning kan udløse hovedpine , maveproblemer eller smerter i musklerne. Uden psykologhjælp eller anden støtte er der risiko for permanente helbredsskader.
Mobbede medarbejdere har sygenærvær
Stresssymptomer som angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt kronisk træthed kan gøre det umuligt at møde op på jobbet eller at udføre arbejdsopgaverne. Mange mobbede sygemeldes også i forbindelse med mobningen. En person, der efter langvarig mobning er meget syg af stress, kan ikke arbejde. Alligevel går nogle mobbede på arbejde, selvom de føler sig syge. Fænomenet kaldes for sygenærvær. En dansk undersøgelse af ansatte i ældreplejen viste, at jo mere de mobbede blev mobbet, jo oftere gik de på arbejde, selvom de var syge sammenlignet med ikke-mobbede kolleger. Det kan blandt andet være fordi, de var bange for yderligere kritik eller fyring.
Mobning kan føre til udstødning fra arbejdsmarkedet
Mobning kan ende med, at den mobbede bliver fyret eller føler sig tvunget til at sige op, og nogle ender med at blive udstødt af arbejdsmarkedet, fordi de efter en langtidssygemelding har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Heldigvis kan den rette støtte fastholde mobbede medarbejdere på arbejdsmarkedet. Også selvom den mobbede medarbejder har været langtidssygemeldt eller er blevet arbejdsløs som følge af mobning. Metoden er intensiv psykoterapi kombineret med jobtræning.
Jeg føler mig mobbet – hvad gør jeg?
Er man kommet til den konklusion, at man bliver behandlet dårligt på sin arbejdsplads, skal der handling til. En måde at gøre det på er at tage det op med den anden person. Chancerne for at sætte en stopper for eventuel mobning er meget større, hvis det sker tidligt i forløbet. Ved en passende lejlighed kan man for eksempel sige: "Det du sagde til mig her i tirsdags / på det møde / da vi sad i kantinen – måske mente du ikke noget ondt med det eller tænkte over det, men jeg synes faktisk, at det var ubehageligt. Jeg brød mig ikke om det. Og jeg vil bede dig om ikke at gøre det igen!”.
Er man bange for at konfrontere mobberen/mobberne eller har forsøgt det, men mobningen fortsætter, bør man søge hjælp. Det kan være hos den tillidsvalgte, en overordnet eller en god kollega, som selv kan handle på problemet. Man kan også få råd og vejledning fra ens fagforening, som kan tilbyde en samtale. Hvis man ønsker det, kan fagforeningen måske også tage initiativ til en dialog med arbejdspladsen med henblik på at finde en løsning på problemet. Fagforeningen kan også hjælpe i forhold til sygemelding eller med at tage kontakt til en psykolog. Mange mobbede fortæller, at de har været utroligt glade for at gå til psykolog. Psykologen kan vejlede én i, hvordan man håndterer situationen bedst muligt og vil også kunne hjælpe med at få bearbejdet tidligere mobning, så man kan komme videre.
Bliver man mobbet, er det vigtigt, at man ”lader op” på andre områder af ens liv. Det kan ske ved, at man gør så meget af det i hverdagen, som gør én glad, og som giver én energi. Man kan for eksempel bruge mere tid på en hobby. Man kan gå eller cykle nogle lange ture. Eller man kan forkæle sig selv med et weekendophold. Selvom det kan være fristende, er det vigtigt ikke at begynde på eller øge sit forbrug af beroligende medicin eller alkohol. Kunstige stimulanser nedsætter evnen til at håndtere den vanskelige arbejdssituation.
Mobbepolitik på arbejdspladsen
Mobning skader ikke bare mennesker. Arbejdspladser med mobning har ofte mere sygefravær, nedsat effektivitet, ringere serviceniveau og høj personaleudskiftning. Det kan derfor betale sig at forebygge mobning. Indførelse af en mobningspolitik er et skridt på vej. Denne politik signalerer, at virksomheden ikke accepterer krænkende adfærd. Dernæst giver den klare retningslinjer for, hvordan mobningssager håndteres. Den skal også rumme en definition på mobning og give eksempler på negative handlinger. Den bør slå fast, at alle har et ansvar for at forebygge og løse konflikter og/eller mobning. Virksomheden bør have en klar og synlig strategi for, hvordan den vil håndtere sager om mobning eller alvorlige konflikter. Kort sagt – der skal skabes en sti i virksomheden, som medarbejdere og ledere kan gå af, hvis de føler sig mobbet eller bliver udpeget som mobbere. Hvis man ved, hvem man skal henvende sig til, er der meget større chance for, at et problem løses, før situationen går i håndknude. Alle ansatte skal informeres om, hvad mobning er, hvordan mobning kan forebygges, og hvem de kan gå til, hvis der opstår problemer.
Kilder:
Ortega et al., 2009; Einarsen et al., 1994; Mikkelsen & Einarsen, 2002; Kivimäki et al., 2003; øgh et al., 2009; Hansen el al., 2009; Mikkelsen et al., 2007; Mikkelsen & Iversen, 2002; Mikkelsen & Einarsen, 2005.