Hvad er spiseanfald/bulimi?
Bulimi er en spiseforstyrrelse, som hyppigst optræder hos piger og unge kvinder fra 15-16 års alderen til 20-25 års alderen. Sygdommen er karakteriseret ved:
Spiseanfald (også kaldet ædeflip), hvor der på kort tid indtages store mængder mad
Spisetrang, en uimodståelig trang til mad her og nu, en trang der ikke kan overvindes.
Ønsket om at tabe sig ved at anvende slankekure, faste, opkastninger, vanddrivende medicin, motion og lignende.
Hvorfor får man sygdommen?
Man kender ikke årsagen til at sygdommen opstår. Formentlig er der mange faktorer, der har betydning (personlige, sociale, psykiske, kulturelle, biologiske og arvelige faktorer).
Bulimi er en spiseforstyrrelse ligesom nervøs spisevægring (anorexia nervosa). Hos en del patienter ændres deres spiseforstyrrelse fra anorexia nervosa til bulimi, mens den modsatte ændring fra bulimi til anorexi er sjældent.
Forværringer
Hyppige opkastninger medfører tab af væske og livsvigtige salte. Dette kan medføre forstyrrelser i hjerterytmen og i alvorlige tilfælde bevirke hjertestop. Risikoen for hjertestop øges, hvis der samtidig med opkastningerne er et misbrug af afføringsmidler, vanddrivende medicin eller hvis der samtidig motioneres. Kronisk mangel på væske og salte (kalium) kan give nyreskade og nervebetændelse. Tab af saltet, natrium, kan give kramper. Der kommer syreskader på tandemaljen og kronisk betændelsestilstand i tandkød og spytkirtler. Der kan komme irritationer, blødninger og smertefulde ætsninger i mave og spiserør. På håndryggen kan opstå sår efter tandbid i forbindelse med fremkaldelse af opkastning.
Misbrug af afføringsmidler medfører ligesom opkastninger tab af væske og livsvigtige salte, der kan bevirke hjertestop eller kramper. Afhængigt af hvilket afføringsmiddel, der anvendes kan der ses forskellige forgiftninger. F. eks. kan misbrug af Magnesia give magnesium forgiftning, der kombineret med væskemangel kan give nyreskade og nervebetændelse. Flere afføringsmidler kan give forhøjet calcium, hvilket kan give nyresvigt, bugspytkirtel betændelse (der kan være dødelig), muskelsmerter, depression og hukommelsesbesvær.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan fortælle en god ven, hvordan man egentlig har det.
Man kan lade være med at skamme sig over sin sygdom.
Prøve at spise regelmæssige måltider dagen igennem.
Undgå at faste.
Man kan sørge for at drikke væske med kalium for eksempel æblejuice, hvis man kaster op.
Man kan veje sig en gang om ugen på en bestemt ugedag.
Man kan føre dagbog over sine opkastninger og sine ædeflip.
Smide al slankemedicin og afføringsmidler ud.
Man kan opsøge læge og bede om at blive henvist til en psykolog eller en psykiater, der har erfaring med spiseforstyrrelser.
Fremtidsudsigter
Sygdommen har kun været kendt siden begyndelsen af 1980erne, og det spontane sygdomsforløb kendes ikke. Af behandlede patienter bliver omkring halvdelen raske, en fjerdedel får det bedre, mens en fjerdedel bliver ved med at have sygdommen.
En del patienter med bulimi er præget af impulsiv adfærd, hvilket vil sige, at de ofte ikke kontrollere deres trang til ikke bare mad, men også f. eks. alkohol eller hasard spil.
En del patienter med bulimi har også trang til selvbeskadigelse (selvmutilation) og der er øget risiko for selvmordsforsøg og selvmord.
Hvordan behandles spiseanfald?
De fleste kan behandles uden at skulle indlægges. De mest anvendte behandlingsformer er psykoterapi og medicin. Enten hver for sig eller sammen. Psykoterapi kan være gruppeterapi eller individuel terapi, og kombinationen af psykoterapi og medicin er den mest virksomme.
Selvhjælpsdagbøger hvor man registrerer opkastninger og ædeflip og vægtreducerende adfærd hver dag, er en god støtte. Ernæringsvejledning er vigtig.
Indlæggelse kan blive nødvendigt ved medicinmisbrug, selvmordstruende adfærd, eller når den kropslige tilstand er påvirket på grund af hyppige opkastninger eller diaré.
Og stort set alle regioner i Danmark råder nu over spiseforstyrrelses team ligesom der er etableret en national uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser og regionalt netværksbygning KOK. Så der kommer flere kvalificerede behandlere i hele landet.