Vores syn og hørelse bliver skærpet, når vi er meget stressede. Vi bliver også stærkere. Andre kropsfunktioner derimod bliver sat på vågeblus.
Når stenaldermanden blev angrebet af en isbjørn, havde han brug for et fuldt fysisk beredskab. I dag forbereder kroppen sig på samme måde over for 'farer' på jobbet. Og det er sådan, den negative stress bliver skabt.
Psykisk eller fysisk trussel
"Ved stress reagerer kroppen, som om den blev udsat for en fysisk trussel eller fare. Den forbereder sig på at flygte, kæmpe eller på at spille død", siger Jenny Danielson. Hun er autoriseret psykolog og har skrevet en doktorafhandling på Institut for forebyggende medicin/samfundsmedicin på Karolinska Institutet, Sveriges medicinske universitet, i Stockholm. Her bliver der blandt andet forsket i effekten af et stresshåndteringsprogram for kvinder med hjerteproblemer.
Kroppen kender ikke forskel
I stenalderen havde man brug for et fuldt fysisk alarmberedskab, hvis man blev udsat for livsfare. I dag forbereder kroppen sig lige så grundigt på 'nutidsfarer', som ikke at kunne betale sine regninger, eller hvis det går for langsomt i bilkøen. Resultatet bliver en stressreaktion. Kroppen kan ikke skelne mellem fysisk og psykisk stress.
"Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser. Samtidig er det i vore dage normalt med flere stresssituationer dagligt. Og det er, når vi aldrig kobler af, at det bliver farligt", siger Jenny Danielson.
Stress har mange ansigter
Stress og udbrændthed viser sig på mange forskellige måder, og det er svært at være sikker på, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Vores arveanlæg spiller også en stor rolle for, hvordan symptomerne viser sig.
"Har man for eksempel anlæg for angst, kan stress være den faktor, der udløser angstforstyrrelser og paniksyndromer. Hvis man har anlæg for migræne og muskelspændinger, vil man måske opleve migræneanfaldene komme langt oftere", siger Jenny Danielson.
Hun fortæller også, at når kroppen tror, at der er fare på færde, er der til gengæld mange fysiske funktioner, der bliver sat på vågeblus. Hvis vi har brug for al vor styrke til at kæmpe for vores liv, betyder det for eksempel ikke så meget, hvordan fordøjelsen fungerer. I sådanne tilfælde sætter maven og tarmsystemet derfor aktiviteten ned.
Ekstra energi til arme og ben
Andre kropsfunktioner får til gengæld tilført ekstra meget energi, hvis man har behov for at kæmpe eller flygte. Leveren frigør fedtsyrer for at give musklerne næring. Men de fedtstoffer cirkulerer ofte rundt i kroppen til ingen nytte, fordi vi sjældent har brug for så meget fysisk energi i virkeligheden. Formålet med fedtsyrerne er at levere energi til arme og ben, så man bliver i stand til at slås eller løbe meget stærkt.
"Blodet begynder også flyde hurtigere, og blodkarrene trækker sig sammen for at man ikke skal bløde så meget, hvis man bliver såret. Vejrtrækningen stiger og flytter sig fra maven til brystet", siger Jenny Danielson.
Brystsmerter
Den hurtigere vejrtrækning hjælper blodkarrene med at trække sig sammen, hvilket kan medføre prikken i fingrene og smerter i brystet. Sanserne bliver skærpet, op man kan opleve, at det bliver lettere at fokusere, at man kommer til at se og høre bedre. Under kraftig stress mærker vi ikke kroppens fysiske behov. Kroppen har ingen grund til at sende signaler ud om, at man skal på toilettet, hvis den måske tror, at man skal flygte. Det betyder, at man spiser dårligt, sjusker med toiletbesøg, og at man ofte har svært ved at sove, hvis man er stresset. Stress får også en del af hjernen til at trække sig sammen. Den del, hvor indlærte færdigheder og korttidshukommelsen normalt sidder. Det kan få os til at blive glemsomme.
Mærker det først i ferien
Hvis man kører i hurtige omdrejninger, skal der ikke så meget til, før man falder ud over kanten. Så overtræder man symptomtærskelen, hvilket kan give flere forskellige symptomer, blandt andet søvnproblemer og panikangst. symptomerne viser sig gerne i ferien. Det er der, man begynder at slappe af, og hvor kroppen forstår, at faren er ovre. Så giver alle de fysiske behov, som man ikke har mærket, mens man befandt sig i en højstresset situation, sig pludselig til kende.
Planlagt hvile
"De, der er stressede, har problemer med at koncentrere sig. Derfor overkommer de mindre på arbejdet. De er også tit ude af stand til at affinde sig med, at de ikke når alt det, som de havde tænkt sig. Det gør, at mange vælger at blive siddende endnu længere, selv om de i virkeligheden har brug for at gå hjem og hvile for at kunne være kreative dagen efter", siger Jenny Danielson.
"Det skaber en ond cirkel. Og er der noget, der er sikkert, så er det, at alle former for stress - selv om vi kalder det for positiv stress - kræver sine ofre, hvis den foregår over for lang tid. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler og at planlægge pauser og rekreation", siger Jenny Danielson.