Hvad er stress?
Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Oprindeligt brugte man det i den teknologiske litteratur om en påvirkning eller belastning, man kunne være udsat for.
I psykologisk litteratur er stressbegrebet især baseret på følgende definition:
"Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende".
Her er altså tale om et samspil mellem omgivelser og individ samt en belastning, der har en sådan størrelse, at den har konsekvenser for individets velbefindende.
I medicinsk sammenhæng er stress en tilstand i kroppen (organismen), det vil sige effekten af en påvirkning. Denne tilstand har både en fysiologisk og psykologisk side og er altså et bredere begreb end det, psykologerne bruger. Rent fysisk er stresstilstanden kendetegnet ved, at det såkaldte sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Desuden sker der en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i katabol (nedbrydende) retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket. Det betyder, at risikoen for udvikling af sygdom på længere sigt øges. Psykisk giver stress en række forskellige uspecifikke symptomer, hvoraf søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er de mest karakteristiske.
Stress er altså ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Længerevarende belastninger fører ofte til en belastningstilstand eller tilpasningsreaktion, som er optaget på WHO's sygdomsklassifikation under psykiske sygdomme. Om belastningen eller stresstilstanden giver helbredsmæssige konsekvenser, afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden:
- Belastningens styrke og varighed.
- Hvordan belastningen opleves og vurderes af den stressramte.
- Personlige og miljøbestemte ressourcer hos den stressramte.
- Hvordan den stressramte håndterer belastningen (coping).
- Hvilken grad af fysiske reaktioner og symptomer belastningen medfører.
- Sygdomsfølsomhed hos den stressramte.
Hvor mange danskere er stressede?
Forekomsten af stress i befolkningen beskrives på basis af selvrapporterede oplysninger, da man ikke kan måle længerevarende stress objektivt.
I 2017 angav 15-20 procent af erhvervsaktive i Danmark at være stressede en stor del af tiden eller hele tiden. Mest udtalt var det hos personer med pakkearbejde, hos plejepersonale og hos ansatte inden for undervisnings- og forskningssektoren. Lavest stressforekomst blev fundet blandt ansatte indenfor de traditionelle erhverv, landbrug, håndværk og industri.
Stressforekomsten blandt arbejdsløse og førtidspensionister er imidlertid dobbelt så stor som hos folk i arbejde.
Flere kvinder end mænd angav ofte at være stressede. Flest i aldersgruppen 15-24 år følte sig ofte stressede, mens det blandt personer på 65 år eller derover var under to procent. Nye undersøgelser tyder på en stigning i disse tal. Specielt synes stressforekomsten hos unge kvinder at være stærkt stigende.
Der var klar sammenhæng mellem livsstil og stress, idet oplevelsen af ofte at være stresset er mest udtalt blandt personer med uhensigtsmæssige sundhedsvaner såsom højt alkohol- og tobaksforbrug. Endvidere var oplevelsen af stress markant mere udtalt blandt personer med dårligt socialt netværk og hos de helt unge.
Hvilke typer belastninger kan resultere i stress?
Belastningen (stressoren) kan være både fysisk, kemisk, biologisk og psykisk. Det kan for eksempel være traumer, kulde, varme, støj og smitte. Psykiske belastninger kan være:
- Kvantitative - for eksempel store arbejdsmængder og tidsnød.
- Kognitive - for eksempel krav om at huske meget og være kreativ.
- Emotionelle - for eksempel oplevelse af katastrofer, dødsfald og mobning.
Både belastningens varighed og dens styrke er afgørende for, om belastningen medfører stress.
Hvad afgør, hvordan man bliver påvirket af en belastning?
Oplevelsen af belastningen og vurderingen af dens "farlighed" afhænger af personlige og miljøbestemte ressourcer. Vurdering af belastningens karakter er også afgørende for, hvorledes håndteringen (coping) gribes an og den deraf følgende stresstilstand. Det viser sig, at er man bange for stress, øges risikoen.
Personlige ressourcer i form af arv, køn, alder og personlighed har også betydning for, hvordan vi fysisk reagerer på en belastning.
Alderen spiller en rolle på to måder. Dels fordi yngres stressreaktioner hurtigere normaliseres. Dels fordi man bliver mere erfaren med alderen, og oplevelsen af belastningens "farlighed" netop påvirkes af tidligere indhøstede erfaringer fra lignende belastninger.
Mænd og kvinder oplever ofte den samme belastning forskelligt, og symptomer opstået som følge af belastning er ligeledes ofte forskellige for mænd og kvinder.
Også personligheden har stor betydning for, hvorledes vi opfatter omgivelserne og reagerer på dem. Nogle reagerer voldsomt på en belastning, som andre tager ganske roligt.
Ressourcer, man kan trække på fra andre, øger muligheden for effektiv håndtering af stress, men har, ligesom de personlige, også indflydelse på, hvordan vi oplever de stressudløsende belastninger. Høje krav i arbejdet opleves således ikke så belastende, hvis man for eksempel har opbakning og mulighed for indflydelse. Det samme sker, hvis man oplever høj grad af meningsfuldhed og forudsigelighed i arbejdet. Da vil oplevelsen af belastning som følge af stor arbejdsmængde ikke føles så belastende.
Er disse træk ikke tilstede i tilstrækkeligt omfang, vil de altså i stedet for virke som belastninger.
Eksempler på belastninger, der kan medføre stressbetinget sygdom
- Katastrofer
- Krigshandlinger
- Dødsfald hos pårørende
- Skilsmisse
- Trusler
- Downsizing (nedskæringer)
- Lang arbejdstid
- Tidspres og højt tempo i arbejdet
- Lav grad af indflydelse på sin arbejdssituation
- Akkordarbejde
- Natarbejde
- Dårligt socialt netværk
- Manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet
- Oplevelse af uretfærdighed
- Chikane og mobning
Hvornår bliver stress til fare for helbredet?
De fysiologiske reaktioner er hensigtsmæssige i et kort tidsperspektiv (timer), således at man bliver i stand til at yde sit yderste. Evolutionen har på denne måde gearet pattedyr, herunder mennesket, til at kunne mobilisere energi og mentalt beredskab til at kunne håndtere farer og skaffe sig føde. Men hvis man bliver udsat for belastningen i længere tid, eller hvis belastningen er meget stor, så øges risikoen for stressbetinget sygdom.
Hjertet og blodtrykket bliver påvirket af stressbetinget belastning med risiko for udvikling af blodprop i hjerte og blodprop i hjerne på længere sigt. Personer med anlæg for at få angst og depression øger også deres risiko for at udløse depressionen eller angsten ved stress. Desuden forværres mange sygdomme ved stress for eksempel diabetes, smertetilstande eller allergiske sygdomme så som astma.
Håndtering af stress (coping)
Håndteringen af stresstilstanden kaldes også for 'coping' eller 'mestring'. Coping er de mentale og/eller adfærdsmæssige reaktioner, der har til formål at forebygge, mildne eller afbøde en stresstilstand. Coping-begrebet er værdineutralt, det vil sige, man kan cope positivt eller negativt, med succes eller med fiasko.
Coping kan antage mange former – og man taler derfor om forskellige copingstrategier. Dvs måden at håndtere sin stress. En strategis succes afhænger af, i hvor høj grad det lykkes at nedsætte belastningen og/eller øge de miljøbestemte ressourcer. Derfor er en copingstrategi, der rettes mod stressens årsager, oftest mere succesfuld end en strategi, der er rettet mod symptomerne.
Hvis copingstrategien ikke er i stand til at nedsætte stressniveauet, vil resultatet over tid blive øget risiko for udvikling af symptomer, en belastningstilstand og egentlig sygdom.
Selve behandlingen af stresstilstanden skal rette sig mod de stressudløsende årsager - altså belastningerne. Samtaler hos læge eller psykolog hjælper ofte, men det er også vigtigt at bruge sine nærmeste til at få sat ord på og finde ud af, hvordan belastningen skal tackles.
For den enkelte og dennes sociale netværk er følgende forhold vigtige som led i forebyggelse af en alvorlig stresstilstand:
- At have kendskab til symptomer på stress.
- At kende årsager stress.
- At ændre belastningerne.
- At modtage hjælp fra og lytte til pårørende og kolleger.
- At planlægge sin tid.
- At prioritere sine opgaver.
- At holde sig i form.
- At sige "pyt" til småting.