Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Undgå stress

Udbrændthed - en udmattelsesdepression

Omkring to ud af tre personer, der får stillet diagnosen depression, peger på deres arbejdssituation, når de skal forklare problemerne. Det kaldes udbrændthed eller udmattelsesdepression.

Opdateret: 1. November 2000

Du brænder for dit job. Men pludselig har du brændt lidt for længe og lidt for meget. Du er med andre ord 'udbrændt'.

Udbrændthed er blevet et modeord. Man bliver imidlertid ikke udbrændt blot efter en sommerferie med for mange fester. Men selv om ordet ofte bliver misbrugt, viser kontrolundersøgelser, at der er en god forklaring på så godt som alle tilfælde af sygemeldinger for depression. Symptomerne er for en stor del de samme som ved depressivt syndrom. Det gælder for eksempel symptomer som nedtrykthed og ligegyldighed.

Ufølsom og ineffektiv

Udbrændthed er blandt andet kendetegnet ved:

  • følelsesmæssig udmattelse

  • ufølsomhed over for andre mennesker

  • lav præstationsevne

"Faktisk er 'udmattelsesdepression' et bedre ord for denne tilstand", siger Maria Åsberg, professor i psykiatri ved Karolinska Institutet, Sveriges medicinske universitet, Solna. "Udbrændthed signalerer på en eller anden måde støv og aske, at det er umuligt at komme tilbage. Sådan er det naturligvis ikke. Selvfølgelig findes der en vej tilbage, selv om det som regel også tager lang tid at komme igen", siger hun.

Den engagerede bliver ramt

Omkring to ud af tre personer, der får stillet diagnosen depression , peger på deres arbejdssituation, når de skal forklare problemerne. Den, der bliver ramt af udmattelsesdepression, er ofte idealet af en medarbejder: pålidelig og engageret. Han eller hun arbejder som regel med mennesker. Størst risiko for udmattelsesdepression har blandt andet lærere og ansatte i social- og sundhedssektoren. Det viser en undersøgelse foretaget af det svenske Riksförsikringsverket.

"Vejen tilbage er lang, så det er bedst, hvis man kan forebygge depressionen", mener Marie Åsberg. Ny forskning viser, at en god måde at forbedre de ansattes velbefindende er at uddanne cheferne.

"Jeg ved præcis, hvornår det begyndte"

En udmattelsesdepression bliver i så godt som alle tilfælde forvarslet af fysiske symptomer, for eksempel hovedpine eller rygproblemer. Men man er kun sjældent opmærksom på det. Flertallet af dem, der bliver sygemeldt med en udmattelsesdepression, kan sige, præcis hvornår det begyndte. Da de pludselig ikke længere kunne genkende deres egne rapporter, da de brød sammen og stortudede foran arbejdskollegerne, da svimmelhed eller trykken for brystet gjorde det umuligt at blive ved med at gå på arbejde. Først derefter kommer depressionssymptomerne, følelsen af håbløshed og sortsyn - og ofte også selvmordstanker.

Vejen tilbage

Rehabiliteringen efter en udmattelsesdepression kan omfatte:

  • depressionsbehandling (lægemidler, samtaleterapi, enten individuelt eller i grupper)

  • afspændingsøvelser (for eksempel Chi-gong eller mental træning

  • stresshåndtering

  • psykoterapi

Desuden kan der være brug for, at der sker forandringer på arbejdspladsen og i livsstilen i det hele taget.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.