Fakta om kognitiv terapi
Ved kognitiv terapi fokuserer man på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder her og nu
Udgangspunktet er, at den måde vi tænker om os selv, vores muligheder og omgivelser påvirker vores følelser
Terapien tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation
Vis mindre
Hvad er kognitiv terapi?
Kognitiv terapi er en terapiform, som fokuserer på, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder her og nu. Derimod koncentrerer man sig typisk mindre om forhold i fortiden (for eksempel ens opvækst). Metoden har specielt været brugt ved depression , angst og OCD , men kan også bruges til en række andre psykiske lidelser.
Hvordan foregår kognitiv terapi?
Kognitiv terapi er en korttidsterapi, det vil som regel sige ugentlige samtaler gennem cirka tre måneder. Terapeuten er aktiv og strukturerende og der gives ofte "hjemmearbejde", det vil sige øvelser og lignende, som man skal udføre mellem sessionerne. Det kan for eksempel være at træne situationer, som er svære at udholde.
Baggrund for kognitiv terapi
Teknikken blev opfundet af psykiateren Aron T Beck i 50’erne og fokuserer på, at mennesker, som bliver deprimerede, oftest har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke det, de oplever, på en negativ måde. Dette kan vedligeholde depressionen.
Udgangspunktet er, at den måde vi tænker om os selv, vores muligheder og omgivelser påvirker vores følelser. Følelser er på den måde ikke noget ”man bare har” og som er uafhængige af ens intellekt.
Deprimerede mennesker føler for eksempel, de ikke kan slå til, og måske, at de er moralsk forkastelige, og glemmer let den positive værdi, de trods alt har. De kan føle, at andre ser ned på dem og undgår dem, fordi de ikke er noget værd. Mennesker, der har angst , har også mange tanker om sig selv, som forstærker angsten. De undgår bestemte situationer, fordi de frygter, at de vil få angst, og heraf følger, at de også føler, at de ikke mestrer ret mange situationer særligt godt. Det undergraver deres tro på sig selv. Desuden er de typisk bange for, at angsten er et tegn på alvorlig og måske dødelig legemlig sygdom eller på, at de er ved at blive sindssyge og miste kontrollen over sig selv.
Terapien tager derfor ligesom den interpersonelle terapi udgangspunkt i patientens aktuelle situation, men er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen, i modsætning til psykodynamisk terapi , ligesom den heller ikke beskæftiger sig meget med forholdet til terapeuten (den såkaldte overføring) eller for eksempel drømme og fantasier.
Hvem kan have gavn af kognitiv terapi?
Udover ved depression og angsttilstande er kognitiv terapi meget virksomt ved OCD . Der eksperimenteres også med en særlig variant til at understøtte behandlingen af skizofreni og andre psykoser.
Kognitiv terapi: Fremgangsmåde
Oftest tager terapeuten og patienten udgangspunkt i at udforske, hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser de negative reaktioner for eksempel angstanfald eller følelse af mindreværd. Der lægges vægt på at finde alternative fortolkningsmuligheder, som kan erstatte dem, der udløser de negative følelser. Der tages udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, man har, men som man slet ikke kan få øje på i alt det negative. De negative tanker, man har om sig selv, har ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer. Det er vigtigt at forstå, at kognitiv terapi ikke bare er "at tænke positivt”, men at få et realistisk billede af ens selv og ens muligheder.
Det er centralt, at man derefter afprøver disse nye måder at tænke på i dagligdags situationer, og det er her ”hjemmearbejdet” kommer ind. Ved næste terapisession drøfter man sammen med terapeuten de nye erfaringer. Ofte kombineres hjælp til at tænke anderledes med hjælp til at handle anderledes. På den måde, oplever man gradvis at kunne mestre vanskelige situationer og får dermed højere tanker om sig selv.
Kognitiv terapi kan således også give en mulighed for en ny forståelse af nederlag og vanskeligheder, man har oplevet tidligere i sit liv.
Kognitiv terapi kan godt kombineres med antidepressiv medicin. Store såkaldte meta-analyser af mange tusinde patienter viser, at de to terapiformer forstærker hinandens effekt.