Når man begynder på et liv som eks-ryger, sker der store forandringer i ens daglige liv. Det betyder et farvel til noget af det, som rygningen har været en del af. Find dig selv i en eller flere af de 13 beskrivelser af rygning og få råd om, hvordan du skal takle den store beslutning.
Det er forskelligt fra ryger til ryger, hvad det er, man tager afsked med. Det afhænger af, hvordan det menneske har røget og i hvilke situationer. Men det gælder for alle, at i de situationer, hvor man tidligere har røget, skal man nu til at undvære tobakken.
Det kan være svært på forhånd at vide, hvad man siger farvel til. Men klik på et eller flere af de nedenstående eksempler for at få ideer til, hvad rygning har betydet for dig - og dermed hvad du skal forberede dig på.
Hvis dit rygestop skal blive en succes, er det en god ide at finde ud af, hvad rygningen betyder for dig. I hvilke situationer har du brug for at ryge, hvad er rygningen forbundet med i de enkelte situationer. Det bliver nemmere at finde erstatninger for rygningen i de enkelte situationer, hvis du gør det klart for dig selv, hvilke positive gevinster rygning giver dig.