Astmatikere har ofte åndenød og svært ved at trække vejret. Hvis de samtidig er rygere, bliver sygdommen forværret, og medicinen har sværere ved at virke. Men det er ikke kun astmatiske rygere, der får det dårligt af røgen. Ikke-rygende astmatikere kan nemlig ikke tåle passiv rygning.
Hvert tiende barn og hver tyvende voksen lider af astma. Sygdommen har i den sidste årrække været i stigning både herhjemme og i andre lande, uden at det er lykkedes at finde årsagen til stigningen. Man kender mange af risikofaktorerne, og deraf er rygning en af de vigtigste.
Rygerbørn får astma
Hvis man undersøger de små luftrør (bronkier) i lungerne hos en person med astma, kan man se, at indersiden af væggen i luftrørene er sæde for en kronisk betændelsestilstand. Årsagen til betændelsen er ukendt og skyldes hverken bakterier, virus eller andre mikroorganismer. Det er en kronisk irritationstilstand, som ikke kan helbredes, men kun holdes nede med medicinsk behandling og ved at undgå de ting, som erfaringsmæssigt forværrer sygdommen.
Børn, der vokser op i et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis som børn, der ikke bliver udsat for røg. Og mange af børnene med astmatisk bronkitis får senere astma.
Livskvaliteten forringes
Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma hos børn, tobaksrøgen kan også forværre sygdommen. Børn, som udsættes for tobaksrøg, får oftere astmaanfald, og de må derfor oftere til lægen, på skadestuen eller ligefrem indlægges på hospitalet. Disse børn bruger større doser af astmamedicin og har derfor øget risiko for at få bivirkninger af medicinen både på kortere og længere sigt. Eksempelvis indebærer inhalationsmedicin med binyrebarkhormon en vis risiko for hæmning af barnets vækst, en risiko som vokser i takt med den dosis af astmamedicin, som er nødvendig. Alt i alt forringer passiv rygning astmabørns livskvalitet.
Astma hos voksne
Voksne astmatikere bliver også påvirket af passiv rygning. Det kan for eksempel være vanskeligt at møde vennerne på de små caféer eller værtshuse, hvor der stadig må ryges, fordi der ofte er mange rygere på disse steder. En del nyere videnskabelige undersøgelser tyder på, at aktiv rygning (men næppe passiv rygning) også kan være årsag til astma hos voksne.
Derimod er der ikke tvivl om, at rygere, som udsættes for astma-fremkaldende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, har en større risiko for at få erhvervs-astma end ikke-rygere. Risikoen øges jo større mængde astmafremkaldende stoffer man udsættes for og jo længere tid, man udsættes for stofferne. På nogle særligt farlige arbejdspladser har over halvdelen af de ansatte fået astma af deres arbejde.
Medicinen virker ikke
Undersøgelser viser, at blandt unge med astma er andelen af rygere den samme som blandt unge, der ikke har astma. Dette på trods af at den luftvejsirriterende virkning af cigaretrøgen i særlig grad forventes at mærkes af en ung med astma, som forsøger sig med den første cigaret. Dette kan måske skyldes tilsætningsstoffer i cigaretter såsom menthol, som dæmper den irriterende virkning af cigaretrøgen.
Under alle omstændigheder er det fornuftigt at lade være med at ryge, hvis man har astma. Rygning modvirker nemlig effekten af astmamedicin. Det skyldes, at kemiske stoffer i røgen som for eksempel formaldehyd forværrer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som medicinen ellers prøver at dæmpe. Personer med astma, som ryger, har desuden en mange gange større risiko for at få livstruende astmaanfald, som kræver behandling på en intensivafdeling og indebærer en betydeligt større risiko for at dø af et astmaanfald.
Rygestop gavner
Alle menneskers lungefunktion bliver langsomt dårligere med årene. Men personer med astma taber mere lungefunktion per år end folk, der ikke har astma. Hvis astmatikeren også ryger, bliver tabet i lungefunktion endnu større. Den rygende astmapatient løber derfor en ekstra stor risiko for at blive invalideret af dårlig lungefunktion. Efter rygeophør mindskes tabet i lungefunktion, og dosis af astmamedicinen kan i mange tilfælde nedsættes.
Befolkningsundersøgelser viser, at der er relativt flere mennesker med astma, som holder op med at ryge, end personer uden astma. De fleste oplever, at astmaen bliver mindre voldsom efter rygestop, men der er en mindre gruppe, som rapporterer om en forværring i deres astma.