1) Få børn i en tidlig alder
Mandens frugtbarhed er ikke på samme måde relateret til alder som hos kvinden. Sædkvaliteten påvirkes kun få procent fra år til år, men volumen af sæden og sædcellernes evne til at bevæge sig falder kontinuerligt fra manden er 20 år, til han bliver 80 år. Nedsat sædkvalitet hos unge mænd skyldes typisk andre årsager. Det kan for eksempel være medfødt, kan være forårsaget af en operation, sygdom eller livsstilsfaktorer (rygning, overvægt, hash).
Alderen får først en betydning for sædkvaliteten omkring 40-50-årsalderen. Dog kan mandens alder påvirke, hvor lang tid det tager at blive gravid og risikoen for abort.
Hvis manden er under 25 år, tager det gennemsnitligt 4,5 måned at gøre sin partner gravid. Er han over 40 år, tager det gennemsnitligt to år (hvis kvinden er under 25 år). Det tager fem gange så lang tid at blive gravid, hvis manden er over 45 år.
For par i IVF-behandling er risikoen for ikke at få en baby fem gange højere, hvis manden er 41 år eller ældre.
Risikoen for abort er dobbelt så høj for de kvinder, der har en mandlig partner over 45 år i forhold til de kvinder, der har en partner under 25 år.
Børn med fædre, der er 40 år eller ældre, har fem gange så stor risiko for at have autisme end børn, der har fædre under 30 år.
2) Pas på klamydia
Den hyppigste sexsygdom er klamydia. Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år smittes cirka 50.000 personer – primært unge under 25 år – med klamydia. Men der diagnosticeres cirka 34.000 personer med klamydia hvert år.
Klamydiainfektionen forårsages af bakterien Chlamydia Trachomatis, hvilken kan medføre betændelse i bitestiklen hos mænd. Betændelsen i bitestiklen kan aflukke sædlederen, så sædcellerne ikke kan komme igennem. Det kan også være årsag til ufrivillig barnløshed.
3) Stop med at ryge
Mænd, der ryger, har større risiko for nedsat sædkvalitet. Det er især bevægeligheden og koncentrationen af sædceller, der falder i takt med, at mængden af cigaretter øges. Det vil sige, at der kan være færre antal sædceller, nedsat antal af de ”gode sædceller” kaldet progressivt motile samt risiko for et øget antal abnorme sædceller. Faldende fertilitet på grund af rygning ses allerede ved personer, der ryger en halv pakke cigaretter om dagen.
Den negative effekt af rygning ses ikke altid i en sædprøve. Flere studier har vist, at rygning øger risikoen for skader på sædcellens DNA (DNA-fragmenterings index - DFI). Har sædcellerne mange skader, det vil sige et højt DFI-index, kan der være risiko for nedsat graviditetschance, øget risiko for spontan abort, kræft hos børnene og neurologiske udviklingsforstyrrelser som ADHD.
Effekten hos mænd er reversibel, hvilket vil sige, at hvis man stopper med at ryge, bliver fertiliteten den samme, som hvis man ikke røg.
Læs mere: Rygestop
4) Undgå cannabis
Cannabis er et illegalt rusmiddel, der primært anvendes af unge under 24 år. Der er få studier, der har undersøgt sammenhængen mellem frugtbarhed og brug af cannabis. Studierne viser dog, at cannabis nedsætter frugtbarheden hos mænd.
Et nyere studie har vist, at både koncentrationen, antallet af sædceller, sædcellernes evne til at bevæge sig og udseendet var op til næsten 30 procent lavere hos mænd, der røg cannabis mere end en gang om ugen.
Jo mere cannabis man ryger, desto dårligere "svømmeevne" hos sædcellerne. Herudover kan cannabis påvirke sædcellernes energicenter, hvilket betyder, at sædcellerne bliver inaktiverede. Cannabis reducerer også mænds testosteron-niveau.
5) Vær aktiv
Fysisk aktivitet omfatter et bredt spektrum lige fra hverdagsaktiviteter til hård fysisk aktivitet. Det er vigtigt at være aktiv hver dag, da man herved forebygger en lang række sygdomme, specielt hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Ved at være aktiv opnår man positive fysiologiske ændringer af for eksempel hjertet, kredsløb og muskler, men også dit stofskifte og hormonsystem påvirkes. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man er aktiv mindst en halv time dagligt med moderat til høj intensitet.
Der er uenighed blandt forskerne, når det handler om mænds frugtbarhed i form af sædkvalitet og fysisk aktivitet. Nogle studier viser en positiv sammenhæng, andre viser en negativ sammenhæng, mens nogle ingen sammenhæng viser. Den store forskel skyldes formentlig, at det er svært at sammenligne fysisk aktivitet fra studie til studie, da type, hyppighed og intensitet varierer.
Nedsat frugtbarhed og dårlig sædkvalitet ses dog ofte hos meget aktive mænd som langdistanceløbere og cykelryttere, hvilket kan skyldes, at de har en negativ energibalance. Nogle studier viser, at varme, kulde og tryk på testiklerne måske kan påvirke sædkvaliteten, hvilket kan have betydning for eksempelvis langdistancecykling. Men resultaterne er ikke så entydige eller overbevisende, at det har givet grund til særlige anbefalinger.
6) Undgå overvægt
Overvægt udgør et alvorligt sundhedsproblem i hele den vestlige verden, og antallet er stigende. Tal fra Danskernes Sundhedsprofil 2021 viser, at antallet af overvægtige og svært overvægtige er stigende. Blandt mændene er 27 procent af de 16 til 24-årige overvægtige eller svært overvægtige, stigende til 51 procent blandt de 25 til 34-årige og 62 procent blandt de 35 til 44-årige. Mænds frugtbarhed påvirkes af overvægt, da det nedsætter sædkvaliteten. Jo større BMI – desto større indvirkning på sædkvaliteten.
Flere studier har vist, at antallet af sædceller pr. ml falder med stigende overvægt. Herudover viser enkelte studier, at både sædcellens udseende og evne til at bevæge sig påvirkes negativt af stigende BMI. Overvægtige mænd kan have lavere testosteronniveau og en højere forekomst af seksuel dysfunktion, det vil sige rejsningsproblemer.
7) Undgå anabolske steroider
Anabolske steroider består af testosteron eller stoffer med testosteronlignende effekt. Det anvendes medicinsk til mænd, der har for lavt testosteron, men især som dopingmiddel for at opnå muskeldannelse. Tilførsel af testosteron hos normale mænd kan have stor indflydelse på deres fertilitet. Der er set en sammenhæng mellem anabolske steroider og nedsat sædkvalitet. Grundet den høje mængde testosteron i kroppen skrumper testiklerne, og mange får rejsningsbesvær. Det kan tage mange måneder, før bivirkningerne af anabolske steroider forsvinder efter endt brug, og hos nogle forsvinder de aldrig.
8) Undgå for meget alkohol
Danskere er en af de nationer med det højeste alkoholforbrug i verden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 10 genstande om ugen.Alkohol kan gøre det sværere for mænd at gøre en kvinde gravid, da det nedsætter sædkvaliteten. Som med så mange andre livsstilsfaktorer, betyder mængden noget for risikoen. Jo mere, desto større indflydelse på frugtbarheden.
Sammenhæng mellem alkoholindtagelse og sædkvalitet peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten. Dog har et dansk studie vist, at et mindre alkoholindtag (fem genstande om ugen) kan påvirke mængden af den producerede sæd, sædkoncentrationen per ml og sædcellernes udseende negativt. Den største påvirkning af sædkvaliteten blev fundet hos mænd, der regelmæssigt drak mere end 25 genstande om ugen. Overdrevet alkoholforbrug hos mænd har i nogle studier vist sig at reducere testosteronproduktionen drastisk og endog være årsag til, at testiklerne krymper. Det skyldes, at testosteron produceres i testiklerne. Testosteron er direkte involveret i næsten alle dele af den mandlige reproduktive proces, hvorfor en reduktion, forårsaget af alkohol, kan forårsage en række påvirkninger, herunder nedsat fertilitet og impotens eller manglende evne til at få erektion.
Da det stadig er uklart, hvor stor en effekt alkohol har på frugtbarheden, udover den længere ventetid, rådes mænd, der ønsker børn, til at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger om højst 10 genstande om ugen.
9) Spis sundt
Kostens betydning for sædkvalitet er stadig uafklaret, men flere studier tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Forskerne har vist, at en kost bestående af frugt og grøntsager og lav indtagelse af kød og forarbejdede fødevarer hænger sammen med øget bevægelighed af sædceller. Modsat har flere studier fundet, at en kost med højt fedtindhold (enten forarbejdede fødevarer eller rødt kød) og sukker var sammenhængende med nedsat sædkvalitet. Man fandt en bedre sædkvalitet hos mænd, der spiste meget fisk eller mange mælkeprodukter (især mælk) med lavt fedtindhold.
Der er forsket meget i kosttilskud til mænd, og det tyder på, at enkelte kosttilskud kan have en gavnlig effekt på sædkvaliteten. Det drejer sig om D-vitamin, anti-oxidanter, folinsyre, B12 og zink. Det er dog utrolig vigtigt, at man ikke tager for mange kosttilskud eller for høje doser (udover anbefalet), da det kan få den modsatte effekt og ende med en forgiftning. Det tager op til 76 dage, fra sædcellen er dannet, til den kan befrugte et æg. Derfor skal manden tage kosttilskud i mindst to til tre måneder, før man kan se en effekt på sædcellerne. For langt de flestes vedkommende vil en sund og varieret kost dog være nok til at opnå det tilskud af vitaminer og mineraler, man har brug for. Det er kun ved lavt D-vitamin, at der muligvis ses en direkte gavnlig effekt på sædkvaliteten ved tilskud af det manglende vitamin.
10) Undgå stramtsiddende undertøj og direkte varme på testiklerne
Testiklerne er typisk 2 til 4 grader køligere end mandens kropstemperatur. Flere studier har vist, at feber kan nedsætte sædkvaliteten i helt op til 76 dage. Det er det antal dage, det tager for at udvikle en moden sædcelle. Feber/øget temperatur kan have negativ indvirkning på både antallet, bevægeligheden og udseendet af sædcellerne. Det er derfor, at man anbefaler mænd at undgå længerevarende direkte varme på testiklerne. Det kan for eksempel være stramtsiddende undertøj, sædevarme, hyppige karbade/sauna, computer i skødet og dårlige arbejdsstillinger.
LÆS OGSÅ
Kilder: Dansk Fertilitetsselskab, Sundhedsstyrelsen