Årsager til ufrivillig barnløshed
Hvis I som par ikke opnår en ønsket graviditet trods ubeskyttet samliv gennem et til to år, bør I undersøges med henblik på, hvad dette skyldes, og hvorledes I eventuelt kan behandles. Nogle par opnår let graviditet. Unge par i tyverne har en høj graviditetschance på omkring 25% per måned. Midt i 30’erne er graviditetschancen per måned kun halv så stor, og efter 40 års alderen er chancen per måned kun få procent. Blandt normalt frugtbare par vil 90% opnå den ønskede graviditet inden for et år og så godt som alle inden for to år. Der er således god grund til at lade sig undersøge nærmere, hvis graviditet ikke er opnået efter et til to år.
Tjek fertiliteten hvis...
Nogle par bør dog undersøges tidligere, hvis der er forhold, som på forhånd peger på, at der kan være et fertilitetsproblem, såsom at:
Kvinden har:
Uregelmæssig menstruationscyklus, hvor der er mere end fem uger mellem blødningerne. Dette tyder nemlig på, at der ikke er normal ægløsning.
Tidligere haft underlivsbetændelse, for eksempel med chlamydia. Risikoen er særlig stor, hvis der har været flere af disse. Underlivsbetændelser kan ødelægge æggelederne.
Tidligere fået operationer i underlivet. Sådanne kan give sammenvoksninger omkring æggelederne.
-
Tidligere haft graviditet uden for livmoderen. Dette er oftest tegn på dårlige æggeledere.
Manden har:
Tidligere haft sygdomme i testiklerne eller pungen, enten som barn eller voksen.
Haft testikler, der ikke var på plads nede i pungen ved fødslen.
Har meget små testikler (som en ært eller en mandel).
Erkendelsen af, at man måske ikke opnår graviditet, kan være et tab af en forventning til tilværelsen og er derfor meget belastende. Det er ofte kvinden, der først åbent erkender problemet. Manden tænker ofte ”lad os se tiden an, det går nok”. Før man kontakter sin egen læge, kan det være en idé, at kvinden på apoteket køber nogle ”sticks”, hvor hun ved dagligt at undersøge sin morgenurin midt i menstruationscyklus (typisk fra ca. 11-12 dag) kan se, om der er ægløsning. Når ægløsningssignalet er positivt, skal I have samleje samme dag og de følgende en eller to dage efter, at testen er positiv.
Undersøgelser via egen læge
Aftal en tid hos jeres egen læge. Jeres læges rolle er dels at tale med jer om problemet, dels at give tid til følgende undersøgelser:
En sædprøve hos manden. Prøven afleveres på et lægelaboratorium, og resultatet sendes til egen læge. Hvis prøven er normal, gøres der ikke yderligere. Hvis den viser en nedsat sædkvalitet, bør den altid gentages, da resultaterne kan variere en hel del fra den ene prøve til den anden. Egen læge vil fortælle, hvad prøven viser. Det vil ofte kun være en meget grov vurdering, med mindre prøven er rigtig flot, eller den er rigtig ringe.
Passage gennem æggelederne. En undersøgelse af kvindens æggeledere (hystero-salpingo-grafi, HSG eller hystero-salpingo-grafi med ultralyd, HSU). Den traditionelle undersøgelse er en røntgenundersøgelse (HSG), hvor man ved en gynækologisk undersøgelse indsprøjter lidt kontrastvæske i livmoderen og ved hjælp af nogle røntgenbilleder ser, om dette passerer ud gennem æggelederne. Undersøgelsen udføres typisk på lokalt sygehus eller på en privat røntgenklinik. Alternativt kan kvinden henvises til en gynækolog, som kan undersøge, om der er passage gennem æggelederne ved hjælp af ultralyd. Gynækologen indsprøjter først noget væske i livmoderen og ser derefter med ultralyd, om det passerer ud gennem æggelederne.
Hormonundersøgelse. Der tages ofte to blodprøver. Den ene blodprøve er til bestemmelse af hormonet progesteron. Prøven tages en uge før forventet menstruation. En værdi over 25 viser, at kvinden har haft ægløsning. En lavere værdi kan tyde på problemer med ægløsningen. Den anden prøve består i bestemmelse af hormonet FSH. Denne prøve bør udføres hos ”ældre”, det vil sige kvinder over 35 år, og hvis en prøve taget på 2. – 5. blødningsdag (cyklusdag) er forhøjet, det vil sige mere end 10, tyder det på, at der ikke er så mange æg tilbage i æggestokkene, og at dette kan være en årsag til jeres problem med at opnå graviditet.
De obligatoriske prøver (smitteprøver). Dansk lovgivning kræver endvidere, at såfremt I skal behandles med kunstig befrugtning, skal såvel manden som kvinden have taget en blodprøve for at udelukke smitte med sygdomme, der kan overføres seksuelt – det vil sige HIV og leverbetændelse (hepatitis B og C).
Videre henvisning til speciallæge
Når ovenstående undersøgelser er gennemført, tager jeres egen læge stilling til, om kvinden eller manden eller jer begge skal henvises videre til en speciallæge, for eksempel en gynækolog. Viderehenvisning til gynækolog bør ske, hvis kvinden har meget uregelmæssige menstruationsblødninger, eller hvis der er mistanke om underlivssygdom (muskelknuder, endometriose, cyster). Gynækologen kan dels ultralydsskanne kvinden, dels foretage ekstra blodprøver til hormonanalyser, hvis der er blødningsforstyrrelser. Hvis manden har meget nedsat sædkvalitet, bør han undersøges nærmere med hormonanalyser, ultralydsskanning af testiklerne og eventuelt en kromosomanalyse.
Hyppige årsager til infertilitet
Når parret har gennemgået en udredning hos lægen, vil der oftest kunne påvises en årsag til infertiliteten. De hyppigste årsager er følgende:
Nedsat sædkvalitet hos manden. Nogle gang er der en mistanke i forvejen, for eksempel hvis testiklerne ikke var på plads i pungen ved fødslen (kryptorkisme). Oftest kommer det imidlertid som en overraskelse.
Manglende ægløsning hos kvinden. Kvinden er ofte klar over dette, da det jo viser sig ved manglende menstruationer eller en meget uregelmæssig menstruationscyklus. Nogle bløder slet ikke, andre tre til fire gange om året, men alle der har mere end cirka fem uger mellem menstruationerne kan have manglende ægløsning. Der er en række årsager til dette. En af de hyppigste er det såkaldte polycystisk ovarie syndrom (PCOs).
Dårlige æggeledere. Tilstanden findes ved HSG- eller HSUundersøgelse og giver ofte ikke nogen symptomer.
Kombinerede årsager. Det er ofte sådan, at der både kan være for eksempel let nedsat sædkvalitet hos manden og noget uregelmæssig ægløsning hos kvinden.
Andre årsager. Der kan findes adskillige andre årsager. Hos kvinden for eksempel endometriose, muskelknuder i livmoderen eller nedsat ægreserve. Hos manden en kromosomfejl, sædudtømmelse i urinblæren, mangel på dannelse af sædceller, sædantistoffer, mv.
Husk: Der er som regel en grund til jeres infertilitet. Det er yderst sjældent jeres ”egen skyld”, og selv om livsstils- og miljøfaktorer (overvægt, rygning, forurening) kan spille en rolle, er det trods alt sjældent den direkte årsag.