Hvordan laves sædprøver?
Sædprøver produceres ved onani og udløsning i et plastikglas, som man får udleveret af den klinik, man skal aflevere sæden til.Mandens frugtbarhed vurderes sædvanligvis på basis af en eller flere sædprøver.
Hvor lang tid skal man være afholdende?
For de fleste mænd er det optimalt at have været afholdende minimum 2-3 døgn og maximalt 7 døgn forud for sædafgang. Den klinik, som man skal aflevere prøven til, vil som regel udstikke specifikke retningslinjer for, hvor lang tid der skal gå fra den forudgående sædafgang.
Kan sædprøven laves derhjemme?
Hvis man laver sædprøven hjemmefra, bør den afleveres i det laboratorium, hvor den skal undersøges, indenfor 1 time. Det er vigtigt, at sædprøven ikke bliver for afkølet undervejs, og man kan med fordel holde den inde på kroppen (for eksempel i bukselinningen el. lign.), til den skal afleveres.