Om fertilitetsbehandling
Blandt de par, der forsøger at få børn, vil mellem hvert fjerde og hvert sjette par have nedsat frugtbarhed. Enten har de slet ikke opnået at blive gravide, eller også har de været mere end 1 år om at opnå graviditet. Man kan være ufrivilligt barnløs, men kan også have nedsat frugtbarhed, selvom man tidligere har fået et barn. I Danmark kommer 8-9% af alle børn til verden efter [fertilitetsbehandling].
Ikke alle kvinder og par, der begynder i fertilitetsbehandling, opnår at få barn. Fem år efter påbegyndt fertilitetsbehandling har 29% ikke fået et barn – hverken med eller uden fertilitetsbehandling. Hvis kvinden er 35-40 år ved påbegyndelse af fertilitetsbehandlingen, er det 40%, der ikke opnår at få et barn, og hvis kvinden er ældre end 40 år, er det 74%, der ikke får et barn.
At have nedsat frugtbarhed
De fleste yngre voksne forestiller sig, at de en gang bliver forældre. Hvis man opdager, at man har nedsat frugtbarhed, betyder det for mange, at de mister en forventning om, hvordan deres liv vil forme sig med børn og familie. Man mister samtidig forestillingen om at have en rask og sund krop, der er i stand til selv at skabe børn uden hjælp. Og man mister umiddelbart muligheden for selv at skifte generation og gøre sine egne forældre til bedsteforældre. For mange både kvinder og mænd er nedsat frugtbarhed og ufrivillig barnløshed en begivenhed med alvorlige psykiske, seksuelle og sociale konsekvenser.
At komme i fertilitetsbehandling kan opleves som en lettelse, da man kommer i behandling hos professionelle med særlig forstand på at fordre graviditeter. Samtidig er behandlingen ofte yderligere belastende med et liv, der i perioder styres af behandlingsskemaerne, og hvor mange af kvinderne vil være påvirket humørmæssigt af hormonbehandlingerne. Kvindernes niveau af depressive symptomer, angst og bekymringer er ikke sammenhængende med chancen for at opnå graviditet efter fertilitetsbehandling.
Følelser og identitetskrise
Barnløsheden kan betyde, at man kommer i tvivl om selve meningen med livet – om hvorfor vi overhovedet er her på jorden, hvis vi ikke kan blive forældre. Ofte er der store og voldsomme følelser på spil med sorg, fortvivlelse og vrede over at være ramt af nedsat frugtbarhed og man kan også opleve stærk misundelse overfor andre, der får børn. Mænd, der har nedsat sædkvalitet, kan føle sig mindre maskuline og opleve et forringet selvværd.
Blandt kvinder og mænd, der efter 1 år i fertilitetsbehandling ikke havde opnået graviditet/fødsel, udviklede 15% af kvinderne og 6% af mændene alvorlige depressive symptomer.
Parforholdet og sexlivet
Selvom et par i fertilitetsbehandling er meget tilfredse med deres parforhold, kan barnløsheden alligevel være belastende for parforholdet af mange grunde: Den stiller grundlæggende spørgsmål til, hvordan livet skal håndteres fremover, og hvad målet og meningen med livet er. Skal parret søge behandling, hvilken slags behandling vil man være med til, hvor lang tid skal vi bruge på at prøve at få børn, hvad skal vi gøre, hvis behandlingen ikke lykkes?
Hvis kun den ene part har nedsat frugtbarhed, kan man føle skyld og måske foreslå, at ens partner finder en anden at få børn med. Blandt par, der 5 år efter påbegyndt fertilitetsbehandling ikke havde fået barn, var stress belastningerne i parforholdet højere end ved start af behandlingen. Så nedsat frugtbarhed og barnløshed er en langvarig belastning. Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af kvinder og lidt lavere andel af mænd, vurderer, at barnløsheden har påvirket deres seksuelle samliv negativt. Der kan være problemer i forhold til at opnå orgasme, rejsningsproblemer, nedsat lyst og nedsat seksuel tilfredshed.
Samtidig med belastningerne er der nogle par, som oplever, at barnløsheden bliver en fælles udfordring, som blandt andet giver anledning til gode, nære og væsentlige samtaler, der betyder, at barnløsheden styrker parforholdet og bringer parterne nærmere sammen.
I et omfattende befolkningsstudie sammenlignede man igennem 16 år par, der havde været i fertilitetsbehandling med par, der ikke havde gennemgået behandling. Totalt set havde par, der havde været i fertilitetsbehandling, en lavere forekomst af skilsmisser. I begge grupper havde par, der ikke var blevet forældre, en ens og lidt højere forekomst af skilsmisser end par, der var blevet forældre (med eller uden fertilitetsbehandling).
Familie, venner og kolleger
De fleste vælger at fortælle til nogle af de mennesker, de er tæt på, at de har svært ved at få børn og om fertilitetsbehandlingen. De fleste oplever, at deres familie, venner og kolleger oftest er støttende og forstående, men mange har også enkeltstående eller mere gennemgående oplevelser med belastende og negative reaktioner fra andre.
Fordelene ved at tale med andre er, at man har mulighed for at få støtte og forståelse, og det kan også være en aflastning i forhold til ens partner at have andre at tale med. Samtidig har man mulighed for klart at melde ud til andre, hvordan man ønsker at blive behandlet. Nogle oplever, at de har fortalt for mange detaljer for eksempel om behandlingsforløbet til andre, således at mange kan følge nøjagtig med i, om kvinden har opnået graviditet eller ej i en given måned.
Gode råd
Her er nogle gode råd baseret på undersøgelser blandt fertilitetspatienter:
Tal med din partner om jeres barnløshed og om de forskellige muligheder for behandling, adoption og at fortsætte livet som barnløs. Accepter at I kan have forskellige holdninger, følelser og reaktioner. Lav aftaler om, hvornår I tager emnet op igen. Vær indstillet på, at ufrivillig barnløshed er en proces, og meget kan ændres undervejs. Vær fleksible i forhold til at ændre beslutninger og tage nye, anderledes beslutninger for eksempel afhængigt af, hvordan det hidtidige behandlingsforløb er gået.
Tal med andre, du er fortrolig med, om jeres barnløshed og behandling. Bestem selv, hvem du vil snakke med, hvad du vil tale om, og hvornår du vil tale om det. På den måde bevarer du en følelse af kontrol på et område, hvor du ellers ikke kan kontrollere, hvad der skal ske. Det er tilladt at stikke en hvid løgn og sige, at alt går fint, hvis du ikke ønsker at svare ærligt på andres spørgsmål. Undersøgelser viser, at de par, der bevarer barnløsheden som en hemmelighed overfor andre mennesker, ikke styrker deres parforhold og ikke kommer nærmere hinanden. Omvendt har dem, der taler med andre både om barnløsheden, behandling og om hvordan de har det følelsesmæssigt, et lavere stressniveau.
Hav andre projekter sammen end det ene at få et barn. Lav noget, der glæder jer og giver mening med livet og med jeres parforhold. Tag måske en pause fra behandling, og saml kræfter til endnu en omgang. Brug kroppen til ting du kan lide at lave, så kroppen ikke blot bliver et hylster, der lige nu ikke kan producere et barn.
Søg information og viden om barnløshed og behandling. Spørg andre, søg på nettet, spørg i sundhedsvæsenet. Vi ved, at det at søge viden, er sammenhængende med et lavere stressniveau.
Tal eller skriv med andre i samme situation. For eksempel i blogs, andre fora på nettet eller benyt dig af Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløses forskellige tilbud.
Hvis du eller din partner er meget psykisk belastet af barnløsheden og/eller behandlingen, så søg professionel hjælp for eksempel hos egen læge, psykolog, sexolog, psykiater.