Hvad er reagensglasbefrugtning?
Princippet i behandlingen er at stimulere ægdannelsen ved hjælp af en hormonbehandling, så der modnes flere æg. Herefter tages æggene ud af æggestokkene. Det foregår gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Æggene befrugtes i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg (almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget (mikroinsemination, ICSI). To til fem dage efter tilbagelægges et befrugtet æg i livmoderen. Omkring 5-6 procent af alle danske børn fødes i dag efter behandling med reagensglasteknik.
Hvem kan få tilbudt reagensglasbehandling (IVF)?
Man kan få tilbudt reagensglasbefrugtning hvis:
Barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere (for eksempel på grund af tidligere graviditet uden for livmoderen).
Parret har forsøgt insemination med mandens sæd (IUI-H) mindst tre gange og har uforklarlig infertilitet eller let til moderat nedsat sædkvalitet.
Parret har forsøgt insemination med sæd fra en sæddonor seks gange uden at opnå graviditet.
Kvinden har forstyrrelser i ægløsningen, for eksempel PCOS, og har forsøgt flere behandlinger med stimulation af ægmodningen og insemination uden at blive gravid.
Hvem kan få tilbudt mikroinsemination (ICSI)?
Man kan få tilbudt mikroinsemination hvis:
Barnløsheden skyldes, at manden har en meget nedsat sædkvalitet.
Parret tidligere har forsøgt almindelig IVF-behandling, hvor æggene ikke blev befrugtet.
Derudover findes en række særlige situationer, for eksempel hvor manden har nedfrossen sæd af dårlig kvalitet, har sædudtømmelse i urinblæren eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udtage sæden direkte fra testiklerne.
Hvordan foregår reagensglasbefrugtning (IVF) og mikroinsemination (ICSI)?
Behandlingen med IVF såvel som ICSI består af en række trin:
Hormonbehandling af kvinden
Kvinden skal i behandling med hormoner, som stimulerer æggestokken, så der udvikles flere modne æg på én gang i stedet for det ene, som normalt udvikles ved en ægløsning. Hormonhandlingen gives enten efter den såkaldte "lange behandling” eller den ”korte behandling”.
I den ”lange behandling” anvendes først en forbehandling med en næsespray eller daglig indsprøjtning i to uger for at hæmme kvindens egen hormondannelse. Dette kaldes nedregulering og påbegyndes normalt omkring 21. dag i kvindens cyklus. Efter ”nedreguleringen” stimuleres ægblæredannelsen gennem cirka 10-12 dage med hormonet FSH. Kvinden giver sig selv disse indsprøjtninger i maveskindet.
I den ”korte behandling” starter hormonstimulationen direkte på 2. til 3. menstruationsdag.
I Danmark anvender man oftest den korte behandling, men i nogle tilfælde er den lange behandling at foretrække. Lad jer vejlede af jeres læge med henblik på, om I egner jer til kort eller lang behandling.
Udtagning af æg
Under hormonstimulationen følges ægblærernes vækst ved hjælp af ultralydsskanning, og når lægen vurderer, at ægblærerne har den rette størrelse, gives den ægløsende sprøjte cirka 36 timer før selve ægudtagningen.
Lige før ægudtagningen gives kvinden noget smertestillende indsprøjtning direkte i en blodåre. Æggene tages ud med en nål, vejledt af ultralyd. Nålen føres op i æggestokkene gennem toppen af skeden. På ultralydsskanneren kan man se æggestokkene med de modne ægblærer, som suges tomme, hvorved æggene høstes. Der udtages typisk omkring 8-10 æg per behandling. Æggene anbringes derefter i et varmeskab i laboratoriet.
De fleste mærker ikke meget til ægudtagningen, men for nogle kan det være ubehageligt, selvom der er givet smertestillende medicin. Man er vågen under ægudtagningen. Man hviler sig normalt ½ - 1 time efter ægudtagningen og tager derefter hjem. På grund af den smertestillende/beroligende medicin må man ikke selv køre bil.
Aflevering af sæd
Manden skal aflevere en sædprøve den morgen, hvor ægudtagningen skal ske. Sædprøven laves hjemme hos jer selv, og sæden medbringes til klinikken i det i forvejen udleverede glas. Der er intet, der haster, så selvom der er en times transporttid, spiller dette ikke nogen rolle. Det kan anbefales, at manden ikke har sædudtømmelse døgnet før ægudtagningen.
Befrugtning af æg i laboratoriet
Behandlingen er ganske den samme, uanset om det er IVF eller ICSI – bortset fra den metode, hvormed æggene befrugtes i laboratoriet. Ved IVF befrugtes æggene i laboratoriet ved, at der tilsættes ca. 100.000 sædceller til hvert æg. Ved ICSI indføres en enkelt sædcelle direkte i ægget.
Dyrkning af æg
Dyrkning af æggene sker i en såkaldt inkubator – det vil sige et avanceret varme/"rugekasse"-system.
To dage efter ægudtagningen kan man i laboratoriet se, om der er befrugtede og delte æg (kaldet embryoner), som kan oplægges i livmoderen eller eventuelt nedfryses. Der er mange forskellige ”kvaliteter” af embryoner, og graviditetschancen afhænger meget af de delte ægs kvalitet.
Æggene dyrkes oftest videre til dag 5 (kaldet blastocyster).
Kun gode befrugtede og delte æg kan nedfryses til senere. I alt opnås et overskud af delte æg til nedfrysning hos cirka 60 procent af alle behandlinger.
Oplægning af æg
Ægoplægningen af befrugtede æg (transfereringen) sker normalt to, tre eller fem dage efter, at æggene er taget ud. Der udvælges et pænt æg, som oplægges op i livmoderen gennem livmoderhalsen ved hjælp et lille plastikrør. I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal klinikkerne i Danmark kun oplægge et befrugtet delt æg.
Jo flere æg, der lægges op, jo større chance er der for graviditet, men jo større risiko er der for flerfoldsgraviditet - det vil sige, at man får mere end et barn. I Danmark er det forbudt at oplægge mere end 2 befrugtede æg.
Efterbehandling med hormoner
Efter ægoplægningen ved IVF eller ICSI behandles kvinden med det graviditetsbevarende hormon progesteron i form af stikpiller til skeden i 14 dage.
Hvad kan du selv gøre for at øge graviditetschancerne?
Under behandlingen kan I ikke umiddelbart selv gøre noget for at ændre jeres graviditetschancer. Det vides dog, at graviditetschancerne er bedst hos normalvægtige og hos ikke-rygere. Det anbefales at spise en sund og varieret kost, dyrke moderat motion samt undgå alkohol. Dette gælder både manden og kvinden.
Hvad er graviditetschancen?
For hver påbegyndt behandling bliver cirka 35 procent gravide, og cirka 25 procent opnår fødsel af levende barn. To ud af tre par (hvor kvinden er under 40 år), der modtager reagensglasbefrugtning svarende til det offentliges tilbud i Danmark, vil få et barn.
Bivirkninger og risici ved reagensglasbehandling (IVF og ICSI)
Den psykiske belastning
Reagensglasbefrugtning kan psykisk være ganske belastende på grund af uvisheden og ventetiden, og hormonbehandling af kvinden kan medføre hormonsvingninger, der kan påvirke kvinden psykisk. Det er vigtigt, at både manden og kvinden er forberedt på dette.
Bivirkninger ved hormonbehandling
Hvis kvinden skal gennemgå den ”lange behandling”, forbehandles med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse (nedregulering). Det kan give hovedpine og hedestigninger, ligesom kvinder i overgangsårene oplever det.
Stimulationsbehandlingen med FSH kan give ømhed det sted, hvor medicinen bliver sprøjtet ind. Hensigten med behandlingen med FSH er at stimulere dannelsen af ægblærer i æggestokkene. Det er derfor almindeligt med ømhed og tyngde i underlivet i forbindelse med udtagningen af æggene og i efterforløbet.
Der ses ingen permanent vægtøgning, men der kan være en forbigående vægtøgning i cirka 2 uger efter hormonstimulationen. Dette skyldes væskeansamling, som forsvinder igen.
Overstimulation
Den alvorligste, men sjældne, bivirkning ved reagensglasbehandling er overstimulation, som forekommer hos omkring 1-2 procent. Tilstanden kan kræve indlæggelse på hospitalet. Det viser sig i efterforløbet med almen utilpashed, kvalme, diarre, mavesmerter, oppustethed i underlivet og eventuelt vejrtrækningsbesvær. Tilstanden kan bedres ved at drikke rigeligt med væske (2-3 L dagligt) og spise proteinrig kost. Hvis lægen vurderer, at kvinden er i øget risiko for overstimulation, fryses eventuelle befrugtede æg ned, og der ventes med ægoplægning til en senere cyklus, da graviditet forværrer tilstanden.
Underlivsbetændelse
Der kan opstå underlivsbetændelse, som forekommer hos cirka 1 ud af 500 ægudtagninger. Betændelsen giver smerter og feber.
Blødning efter ægudtagning
Der er altid en smule blødning fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. En sjælden gang er blødningen imidlertid kraftigere. Omkring 1 ud af 1.000 ægudtagninger kan imidlertid give en blødning i bughulen, der er så kraftig, at det kan kræve en operation.
Graviditet uden for livmoderen
Det befrugtede æg lægges op i livmoderen, men det sker i cirka 5 procent af tilfældene, at ægget sætter sig fast i æggelederen, hvorved der opstår en graviditet uden for livmoderen. Dette kan give symptomer i form af blødning og smerter.
Kræft
Der er ingen risiko for udvikling af æggestokskræft eller andre kræftformer efter reagensglasbefrugtning.
Misdannelser/kromosomfejl
Der er nok en ganske let øget risiko for misdannelser/kromosomfejl ved reagensglasteknik, hvilket formentlig skyldes faktorer relateret til nedsat frugtbarhed og ikke selve fertilitetsbehandlingen.
Tvillinger
Langt det største problem ved reagensglasbefrugtning er tvillingegraviditeterne, hvor der er en øget risiko for tidlig fødsel. I Danmark er dette problem stærkt faldende ved IVF og ICSI, da vi kun oplægger et befrugtet æg ad gangen.
Hvor hurtigt kan man gå i gang med næste forsøg?
Der skal oftest være en måneds pause mellem to behandlinger, så æggestokkene kan falde til ro efter stimulation. Dette gælder dog ikke nødvendigvis behandling med nedfrosne æg.
Da fødselschancen jo er omkring 25 procent per behandling, er der intet usædvanligt i, at I forsøger flere behandlinger uden graviditet. Hvis graviditet ikke er opnået efter cirka 3. forsøg, er det altid en god ide at gennemgå hele jeres situation igen.