Barnløshedsbehandling i Danmark er reguleret ved en række love og forordninger, herunder Lov om Assisteret reproduktion, som gælder både for offentlige og private klinikker. Loven dækker al behandling med æg eller sædceller. Desuden gælder særlige aftaler og regler for adgang til behandling på de offentlige sygehuse.
Begrebet kunstig befrugtning omfatter inseminationsbehandling (IUI) og in vitro fertilisation (IVF/ICSI).
Læs mere: In vitro fertilisation (IVF og ICSI)
Hvem kan få hjælp til behandling, og hvad skal foreligge inden behandling?
Behandling for ufrivillig barnløshed kan tilbydes alle, der ikke er fyldt 46 år. Enlige kvinder og lesbiske har samme ret til behandling som andre. På offentlige sygehuse kan der ifølge lovgivningen kun ydes hjælp med kunstig befrugtning til enlige kvinder, som ikke har børn, eller til par, som ikke har fælles børn – undtaget herfor er oplægning af nedfrosne æg.
Det er tilladt at modtage donation med både æg og sædceller (dobbeltdonation), hvorimod surrogatmoderskab (hvor der ligger aftale om, at en kvinde skal bære og føde et barn til en anden kvinde) ikke er tilladt. Det er ikke lovligt at foretage behandling, hvis personerne er nært genetisk beslægtet.
Man skal normalt have forsøgt graviditet i mindst 12 måneder, hvis man er under 30-35 år, og der ikke er oplagte årsager til tilstanden. I øvrige tilfælde kan man henvises tidligere. Inden behandlingen opstartes, skal der være foretaget forskellige undersøgelser og blodprøver, herunder undersøgelse af smittemarkører for HIV og Hepatitis. Lovgivningen foreskriver, at der skal gives mundtlig og skriftlig information om behandlingen, og at der underskrives skriftligt samtykke.
Der er ikke udrednings- og behandlingsgaranti indenfor området.
Hvor gammel må man være?
I henhold til lovgivningen må barnløshedsbehandling ikke udføres i Danmark, efter kvinden er fyldt 46 år. Der er ikke nogen nedre grænse. På de offentlige klinikker tilbydes behandling kun, hvis kvinden er henvist, inden hun er fyldt 40 år, og der behandles ikke, efter kvinden er fyldt 41 år. Kvinder kan få foretaget fertilitetsbehandling hos privatpraktiserende gynækolog eller privat fertilitetsklinik uanset antal børn til og med 45 år. Der er ingen aldersmæssig begrænsning vedrørende mandens alder.
Forældreegnethed
Lovgivningen pålægger de læger, der forestår behandlingen, at foretage en vurdering af kvindens/parrets forældreegnethed. Det betyder, at lægen er lovmæssigt forpligtet til at vurdere, om der kan være åbenlys eller begrundet tvivl om kvindens/parrets omsorgsevne i forhold til det kommende barn – både i privat og offentligt regi. Åbenlys eller begrundet tvivl kan opstå på grund af misbrugsproblemer, mentale faktorer eller andre forhold i hjemmet, der kan bevirke anbringelse af barnet. Hvis der er åbenlys tvivl, skal lægen afvise behandling.
Hvis lægen vurderer, at der er begrundet tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke anmode om at der iværksættes en forældreegnethedsvurdering. Denne varetages af jurister i Region Syddanmark, Regionens jurister, der med parrets samtykke indhenter supplerende oplysninger fra blandt andet hospitaler, egen læge, sociale myndigheder og misbrugscentre. Ved manglende samtykke kan behandlingen ikke påbegyndes. Herefter træffes der afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning.
Der er ikke særlige krav til indkomst, uddannelse med videre.
Helbred/livsstilsfaktorer
Generelt skal tilstande, der kan medføre helbredsrisiko for moderen eller fostret, behandles inden kunstig befrugtning. Ved svær sygdom må lægerne afslå at tilbyde fertilitetsbehandling.
Overvægt nedsætter chancen for at opnå graviditet og medfører øget risiko for komplikationer under både graviditet og fødsel. BMI over 35 giver således øget risiko for spontan abort, graviditetssukkersyge, svangerskabsforgiftning og fødselskomplikationer. Kvinder med BMI over 35 tilbydes ikke behandling på offentlige klinikker, med mindre kvinden er over 35 år eller ved lav ægreserve, hvor grænsen er et BMI på 30.
Læs mere: 10 gode råd til kvinder om fertilitet
Hvad koster behandling i offentligt regi?
Behandling for ufrivillig barnløshed er gratis på offentlige hospitaler. Der er ligeledes gratis udredning og behandling med IUI på private klinikker ved første barn/fælles barn. Her vil dog ofte være en vis egenbetaling ved for eksempel donorsæd.
Man skal selv betale for medicin til behandlingen. Betaling for medicin til fertilitetsbehandling følger samme regler som for al anden medicin. Ufrivillig barnløshed godkendes som kronisk sygdom, og man får derfor automatisk et tilskud ved indløsning af sin recept, som bevirker, at egenudgiften til medicin højst kan blive 4.320 kr. (2022) inden for en 12-måneders periode.
Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark inden undersøgelse og behandling for barnløshed påbegyndes, kan man få yderligere tilskud til fertilitetsmedicinen. Tilskuddet ydes til den person, recepterne er udskrevet til (kvinden).
Hvor mange forsøg har man i offentligt regi?
De fleste offentlige fertilitetsklinikker tilbyder 3 til 6 inseminationsforsøg. Som hovedregel tilbydes 3 IVF-forsøg på de offentlige klinikker. I nogle tilfælde må en behandling afbrydes, før man når frem til ægoplægning på grund af dårlig reaktion på hormonbehandlingen, at æggene ikke bliver befrugtet eller udvikler sig dårligt. Sådanne forsøg vil oftest ikke blive regnet som et behandlingsforsøg. Dog vil man sjældent tilbyde mere end 5 behandlingsopstarter.
Man har ikke i det offentlige regi krav på et bestemt antal forsøg. Der vil altid blive foretaget en løbende individuel vurdering af behandling, således at man i nogle tilfælde tilbyder færre forsøg end det ovenfor anførte, hvis chancerne er håbløse. Oplægning af nedfrosne æg indgår ikke i dette regnskab, da det ikke tæller som en ny behandling. Nedfrosne æg må opbevares i op til 5 år, som undtagelsesvist kan forlænges, hvis den ene part lider af alvorlig sygdom.