Nogle livsstilsfaktorer kan påvirke chancen for at blive gravid. Men det gælder om at fokusere på de rigtige og vigtige ting.
Rygning
Kvinders cigaretrygning nedsætter graviditetschancen, både når man forsøger at blive spontant gravid og i forbindelse med fertilitetsbehandling. Risikoen for ikke at blive spontant gravid er fordoblet for en ryger, og tilsvarende er chancen for ikke at blive gravid og få et barn med hjem næsten halveret for en kvindelig ryger, hvis hun modtager reagensglasbehandling. Kvindelige rygere, der får drenge, nedsætter tilsyneladende også drengenes mulighed for at få børn senere i livet.
Hvis man bliver gravid, øger rygning også risikoen for tidlig ufrivillig abort.
Rygning kan nedsætte mænds sædkvalitet og påvirke arvemassen (DNA) i sædcellerne. Det er usikkert, om mænds rygevaner påvirker et pars graviditetschance.
Alkohol
Kvinder og mænd med et stort dagligt alkoholforbrug (alkoholmisbrugere) har nedsat graviditetschance, fordi alkoholen forstyrrer hormonbalancen. Kvinder kan opleve manglende menstruationer og dermed manglende ægløsning, og mænd skrumpning af testiklerne.
Men selv om de fleste dyreforsøg viser, at alkohol nedsætter chancen for at blive gravid, er det ikke helt så entydigt, hvad mindre mængder alkohol betyder for mennesker.
Et dagligt alkoholforbrug (mere end 7 genstande om ugen) nedsætter chancen for at blive gravid for kvinder, både spontant og ved fertilitetsbehandling. Har man et lavere ugentligt forbrug ser det ikke ud til at påvirke graviditetschancen. Tværtimod viser nogle studier blandt gravide, at et lille ugentligt forbrug måske øger graviditetschancen. I praksis skyldes det nok, at kvinder, der drikker en smule alkohol – især vin – generelt er mere raske og har en sundere livsstil end kvinder, der slet ikke drikker alkohol. Det vil sige, at det ikke er selve alkoholindtaget, der øger chancen for graviditet, men kvindens sundhedstilstand og livsstil i øvrigt, der har betydning.
Er man gravid, kan et forbrug på 4 til 6 genstande om ugen muligvis øge risikoen for tidlig ufrivillig abort.
Episodisk højt alkoholforbrug (5 genstande eller mere ved en enkelt lejlighed) frarådes heller ikke, da det ikke ser ud til at mindske chancen for at opnå graviditet ved fertilitetsbehandling eller øge risiko for ufrivillig abort.
Ovenstående svarer til anbefalingerne fra Dansk Fertilitetsselskab.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder, der forsøger at blive gravide, ikke drikker alkohol. Der er imidlertid ikke sikkert videnskabeligt belæg for denne anbefaling. Det samme gælder Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at gravide heller ikke bør drikke alkohol. Sundhedsstyrelsen fremhæver imidlertid, at man med hensyn til alkohol og graviditet ikke bør foretage en risikovurdering, men i stedet bygge en anbefaling på et forsigtighedsprincip. Det vil sige, at man for en sikkerheds skyld helt bør lade være med at drikke alkohol.
For mænd gælder, at et forbrug svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på højst 10 genstande om ugen ikke påvirker hverken sædkvaliteten eller graviditetschancen.
Koffein
Drikker man højst 400 mg koffein (4 kopper kaffe) om dagen, påvirker det ikke chancen for at blive gravid, hverken spontant eller ved fertilitetsbehandling. Der er cirka dobbelt så meget koffein i kaffe som i te, så grænsen for te er cirka 8 kopper om dagen.
Koffein ser til gengæld ud til at øge risikoen for tidlig ufrivillig abort, og derfor bør man drikke mindre end 1 kop kaffe om dagen, hvis man er gravid.
For mænd er effekten af koffein ikke entydig, men ligesom for kvinder, kan mænd uden problemer drikke op til højst 4 kopper kaffe om dagen, uden at det påvirker sædkvaliteten eller graviditetschancen.
Vægt
Både undervægt (BMI under 18) og overvægt nedsætter graviditetschancen. Overvægtige og især svært overvægtige kvinder har større risiko for ikke at have ægløsning og kan derfor have svært ved at blive spontant gravide. Overvægt nedsætter også graviditetschancen ved reagensglasbehandling.
Mange fertilitetsklinikker har faste grænser for, hvor højt kvinders BMI må være, hvis de ønsker fertilitetsbehandling. Disse grænser skyldes imidlertid kun i begrænset omfang den nedsatte graviditetschance og begrundes mere med stærkt øget risiko for alvorlige graviditetskomplikationer, for eksempel ufrivillig abort, graviditetsbetinget sukkersyge, svangerskabsforgiftning og dødfødsel.
Overvægt og især svær overvægt hos mænd kan påvirke sædkvaliteten og nedsætte chancen for at opnå spontan graviditet.
Pesticider og hormonforstyrrende stoffer
Der foreligger teorier om, at pesticider og hormonforstyrrende stoffer kan påvirke sædkvaliteten på flere forskellige måder, blandt andet ved at hæmme nedsynkningen af testiklerne i pungen og ved at påvirke koncentrationen af mandligt kønshormon og andre hormoner. Indtil videre er der mest tale om teorier, og påvirkningerne er vanskelige at forebygge.
Motion
Man bør som udgangspunkt leve så normalt som muligt i forbindelse med graviditet. I forhold til fysisk aktivitet må man dog anbefale et vist mådehold: Flere undersøgelser tyder på, at risikoen for ufrivillig abort tidligt i graviditeten øges, hvis man dyrker bestemte former for motion eller belaster kroppen mere, end man plejer. Jogging, boldspil, workout/fitness og ketcher-sport synes at give en særligt øget risiko. Svømning og rolig fysisk aktivitet, som for eksempel cykling, gang/vandring og ridning, kan man udmærket fortsætte med.
Særligt for par der er i fertilitetsbehandling
Akupunktur: Virkningen af akupunktur i forbindelse med reagensglasbehandling er nøje undersøgt i mange studier, både akupunktur omkring ægudtagningstidspunktet og omkring ægoplægingstidspunktet. Akupunktur hverken øger eller nedsætter graviditetschancen.
D-vitamin: Lavt niveau af D-vitamin hos kvinder nedsætter chancen for at blive gravid. Derfor undersøger de fleste fertilitetsklinikker i dag niveauet af D-vitamin forud for behandling. De fleste kvinder med lavt niveau af D-vitamin kan nøjes med at tage en helt almindelig multivitamintablet dagligt.
Udvalgte referencer
Zhang RP et al. J Gynecol Obs Hum Reprod. 2018;47:461-468
Pineles BL et al. Am J Epidemiol. 2014;179:807–23
Olsen J et al. Alcohol Clin Exp Res 1997;21:206-212
Juhl M et al. Hum Reprod 2003;18:1967-71
Lyngso J et al. Hum Reprod. 2019;34:1334–44
Lyngsø J et al. Clin Epidemiol. 2017;15:699-719
Zhao et al. Reproductive Biology and Endocrinology 2018;16:13