Siden 2007 har det været tilladt for læger at yde fertilitetsbehandling til solomødre. Solomødre er single kvinder, der har valgt at få et barn alene uden en mand. En af vejene til at blive solomor er at få fertilitetsbehandling ved at bruge donorsæd.
Omkring 15% af alle kvinder i fertilitetsbehandling, som er bosat i Danmark, er singler, og omkring 12% af alle børn født efter fertilitetsbehandling er født af en solomor. Nogle single kvinder opnår graviditet og fødsel efter insemination med donorsæd, mens andre single kvinder har nedsat frugtbarhed og får brug for reagensglasberfrugtning med donorsæd.
Grunde til at vælge at blive solomor
En omfattende dansk undersøgelse blandt single kvinder i fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen har vist, at langt hovedparten af kvinderne (91%) helst ville have fået barn på den traditionelle måde sammen med en mand. To ud af tre kvinder havde været i et parforhold, hvor de ønskede sig barn med partneren. Men en del af partnerne havde barn i forvejen og ønskede ikke flere børn.
I gennemsnit var kvinderne 36 år, da de påbegyndte fertilitetsbehandling. I alt 83% af kvinderne angav, at de snart ville være for gamle til at få børn og ikke havde den fornødne tid til at finde en (ny) partner at få børn med. De fleste (86%) ønskede at finde en partner i fremtiden, og halvdelen af dem ønskede, at partneren fik mulighed for at få forældreansvar overfor barnet.
Beslutningsprocessen i forhold til at vælge at blive solomor er ofte grundig og langvarig. Mange af kvinderne sørger på forhånd for at have gode muligheder for hjælp og støtte fra familie og venner. Kvinderne har ofte sørget for, at barnet vil have nære relationer til en anden eller flere andre voksne mænd – for eksempel kvindens bror, far eller en nær ven.
Anonym, åben eller kendt donor?
I Danmark har kvinder mulighed for at vælge mellem anonym, åben eller kendt sæddonation. Ved anonym donation kendes sæddonors identitet ikke, og kvinden får udelukkende information om donors øjenfarve, hårfarve, højde, vægt og hudfarve. Man kan vælge "udvidet donor profil" og få oplysninger fx om donors barndom, familieforhold, erhverv, men ikke om donors identitet. Ved åben donation kan donorbarnet som voksen få oplyst donors identitet. Ved kendt donation vælger kvinden en mand, hun i forvejen kender, til at være sæddonor.
Børn af solomødre
Der er ingen danske undersøgelser blandt børn af solomødre. I England har det altid været tilladt for læger at fertilitetsbehandle single kvinder. Her er der gennemført undersøgelser, der sammenligner solomødre og deres børn med familier med to forældre og børn skabt ved brug af donorsæd. Sammenfattende viser undersøgelserne, at der ikke er forskelle i kvaliteten af forældreskabet mellem solomødre og familier med to forældre. Der var endvidere en lavere forekomst af mor-barn konflikter i solomor familierne end i familierne med to forældre.
De fleste børn født af solomødre får tidligt fortalt, hvordan de er kommet til verden (med brug af donorsæd). Flere studier har påvist, at det kan have negative konsekvenser for barnet ikke at kende sin tilblivelseshistorie og måske først ved en tilfældighed senere i livet at få kendskab til, hvordan man kom til verden. Andre undersøgelser blandt børn født efter sæddonation, der har fået fortalt om deres tilblivelse inden de blev voksne, har vist, at dette ofte har en positiv betydning, og at barnet føler sig elsket og ønsket.
I nogle studier har man interviewet 7-13-årige børn født af solomødre efter brug af donorsæd (anonym eller åben). De børn, der havde en mere sikker tilknytning til deres mor, havde gennemgående en mere positiv opfattelse af donor. Omkring halvdelen af børnene opfattede donor som en fremmed, mens andre betragtede donor som deres biologiske far eller var ambivalente i forhold til, hvordan de opfattede donor.