Hvad er syfilis?
Syfilis er en seksuelt overførbar infektion, der skyldes smitte med bakterien Treponemapallidum. Syfilis har de seneste 15 til 20 år været i stigning i Danmark, op til 777 tilfælde i 2015, faldet til 526 tilfælde i 2018. Hovedparten (mellem 80 til 90%) af de tilfælde, som opdages i Danmark, findes hos personer, som er blevet smittet i Danmark.
Syfilis er mere udbredt i Afrika, Asien, Østeuropa, Rusland og Sydamerika og blandt mænd, der har sex med mænd. Syfilis kan være medfødt, hvis den gravide har infektionen, således at fostret smittes.
Hvordan smitter syfilis?
Hvordan føles syfilis?
Inden for et par måneder, efter man har været udsat for smitte, udvikles der et sår, der ikke er ømt. Det er som regel blot et enkelt sår, men der kan være flere sår, der hvor bakterierne har været i kontakt med hud eller slimhinder. Såret sidder for eksempel på penis eller kønslæberne eller inde i skeden. Såret kan også opstå i endetarmen efter analsex eller i munden efter oral (mund) sex.
Såret kan forsvinde af sig selv, ofte i løbet af nogle uger. Især efter behandling heler såret hurtigt.
Man kan få et udslæt på kroppen, efter såret er forsvundet, eller mens der stadigvæk er sår. Ofte vil man her se et plettet udslæt i håndflader og fodsåler og et lyserødligt udslæt på overkroppen. Der kan også være symptomer, der minder om influenza med feber og ømhed i musklerne samt hævede lymfeknuder.
Herefter går symptomerne i ro, men sygdommen kan når som helst vise sig igen, hvis man ikke behandles.
Infektionen kan i de tidlige stadier af syfilis indvadere centralnervesystemet og kan i sjældne tilfælde give meningitis, syns- eller hørenedsættelse eller andre neurologiske symptomer.
De sene symptomer på syfilis kan være fra forskellige dele af kroppen. De alvorligste drejer sig om beskadigelse af den store legemspulsåre (udposning på karret), beskadigelse af hjertet, forandringer i nervesystemet og hjernen (specielt en særlig form for demens og ændret gang) og af huden (nogle gummiagtige knuder i huden). Disse sene symptomer ses i dag meget sjældent, da de fleste syfilistilfælde opdages i de tidlige stadier.
Hvordan stiller lægen diagnosen syfilis?
Man vil som hovedregel blive henvist til en speciallæge i hud- og kønssygdomme af sin egen læge. Ofte kan man påvise bakterien i skrab fra såret og se bakterien i et specielt mikroskop. Også en blodprøve kan vise, om man er smittet med syfilis. Ved tegn på påvirkning af centralnervesystemet kan en rygmarvsprøve vise, om der er tegn på neurosyfilis, det vil sige syfilis i hjernehinderne.
Hvordan behandles syfilis?
Syfilis behandles med penicillin. Partnere skal altid undersøges.
Hvad kan man selv gøre?
Personer, der ikke dyrker sikker sex, vil være særlig udsat for at få syfilis. Specielt i de lande, hvor syfilis er udbredt: Afrika, Asien, Østeuropa, Rusland og Sydamerika.
Gode råd, hvis man har syfilis:
-
Man må ikke dyrke sex, mens man har syfilis. Heller ikke selvom man bruger kondom, for man kan nemlig smitte, hvis kondomet brister. Man skal vente med at have sex til cirka tre uger efter, man har gennemført behandlingen.
-
Har man udslæt i håndfladerne, skal man ikke holde i hånd, og man skal sygemeldes, hvis man har et job, hvor hygiejnen er vigtig, for eksempel hvis man arbejder med børn.
-
Har man syfilissår i munden, skal man undlade at kysse nogen, indtil behandlingen er gennemført.
-
Har man sår i munden eller i endetarmen, behøver man derfor ikke tage nogen særlige forholdsregler omkring sårene andet end almindelig forsigtighed samt end antibiotikabehandlingen, da de ikke er ømme.
Gode råd til at undgå syfilis:
-
Dyrk sikker sex. Brug kondom.
-
Er man i tvivl, kan man blive testet og behandlet hos sin læge. Ens partner bør også behandles.
Udsigt for fremtiden
-
Behandles syfilis i tide, er der ingen følgevirkninger. Man betragtes som helbredt, når man har gennemført behandlingen, og antistofmålingerne i blodet falder, som de skal.
-
Når man er raskmeldt, kan seksuallivet genoptages.
-
Hvis syfilis ikke behandles, kan man udvikle senkomplikationer fra centralnervesystemet, hud, knogler og hovedkranspulsåren mange år senere.