Hvad er en p-stav?
En p-stav er en tynd plastikstav, der er 4 cm lang og 2 mm i diameter (ca. som en almindelig tændstik). Staven indsættes på indersiden af overarmen af en læge, jordemoder eller sygeplejerske og indeholder et hormon – gestagen (som minipiller, hormonspiral eller p-sprøjte). Den virker i tre år.
Er metoden sikker, og hvilke bivirkninger er der ved brug af p-staven?
Hvis p-staven indsættes 1.–5. dag efter menstruationens indtræden, blokerer hormonet ægløsningen allerede i første cyklus, og metoden er tæt på 100 procent sikker. De tilfælde, der alligevel har været med graviditeter, er tilfælde, hvor kvinden:
har været gravid, da staven blev sat ind,
er så overvægtig, så der har været for lidt hormon i staven til at blokere ægløsningen, eller
har været udsat for, at staven ikke kom i armen, men endte et andet sted, uden at kvinden eller sundhedspersonen opdagede det.
Den hyppigste bivirkning til p-staven er uregelmæssige blødninger, og hos dem, der oplever det, bedres det sjældent med tiden. En ud af fem holder op med at bløde, det er der nogen, der er glade for, mens andre synes, det føles forkert og går i konstant angst for at være blevet gravide. Andre bløder flere gange om måneden eller med meget vekslende intervaller.
Andre bivirkninger er uren hud, brystspænding, hovedpine, kvalme, humørsvingninger eller nedsat stemningsleje og vægtøgning.
Med hensyn til vægtøgning skal man huske at informere kvinden om, at den relativt store dosis gestagen i starten påvirker appetitreguleringen, så mæthedsfornemmelse kan udeblive. Det er da vigtigt ikke at øge sin fødeindtagelse til det dobbelte eller tredobbelte, for det kan let blive en dårlig vane. Indvirkningen på mæthedsfølelsen normaliseres med tiden. Kvinden skal informeres om, at man ikke tager på af gestagen, men af at spise mere end man forbruger.
Hvordan virker P-staven?
Staven afgiver gestagen hormon direkte gennem underhuden til blodbanen. Hormonmængden er tilstrækkelig stor til, at hormonet blokerer kvindens normale cyklus, så ægløsningerne ophører. Derfor er metoden så sikker.
Staven sidder i armen, og kvinden skal ikke huske på at beskytte sig mod graviditet.
Derudover har staven de andre virkninger, som kendes fra minipiller og p-piller, at sekretet ved livmoderhalsen ændrer sig, så sædcellerne har svært ved at trænge igennem, og livmoderslimhinden bliver uegnet til at modtage et befrugtet æg. Når staven fjernes, ophører hormonpåvirkningen hurtigt, og den første ægløsning kan forventes cirka tre uger efter, at staven er blevet fjernet.
Hvem egner P-staven sig til?
- Kvinder, der ikke kan tåle p-piller, eller hvis kvinden har en familiehistorie med slægtninge, der har fået blodpropper, før de var 40 år.
- Kvinder, der har svært ved at huske at tage den daglige p-pille eller at skifte af p-ring/ p-plaster er også egnet.
- Kvinder, der ønsker høj sikkerhed.
- Kvinder, der ønsker hurtig tilbagevenden til normal ægløsning og dermed mulighed for at blive gravid efter ophør med metoden.
Hvem bør P-staven ikke anvendes af?
- Kvinder, der ikke kan acceptere blødningsuregelmæssigheder eller ophør af blødning.
- Kvinder, der har tendens til uren hud eller depression.
- Kvinder, der er imod hormonal prævention.
- Kvinder, der ikke kan acceptere et fremmedlegeme i armen.