Mandens seksualitet og orgasme

Hvad er seksualitet?

Mandens seksualitet kan beskrives ud fra flere forskellige forståelsesmodeller.

Den mest udbredte er den biologiske model, hvor seksualitet dækker over en fysisk drift til samleje med det formål at forplante sig og opleve fysisk nydelse. Her inddeles seksualitet i flere faser af fysiologiske processer med bl.a. lyst, ophidselse, rejsning, udløsning og orgasme.

Seksualitet kan dog også betragtes ud fra et socialt og psykologisk perspektiv, hvor ting såsom relationer, følelser, tanker og adfærd alle sammen spiller ind på, hvordan manden oplever sig, eller ikke oplever sig, som et seksuelt væsen.

Hvad er seksuel lyst?

Seksuel lyst er, når man oplever en seksuel motivation, som kan være ledsaget af seksuelle handlinger alene eller med en anden.

Lysten opstår hovedsageligt i hjernen, men er svær at definere, da det er en indre oplevelse, der kan føles vidt forskellig fra person til person. Det er ligeledes også forskelligt, hvor meget seksuel lyst man har.

Lyst er ikke et tænd/sluk fænomen, men snarere noget, som kan intensiveres eller mindskes fra øjeblik til øjeblik. I forskningens verden taler man således om hæmmende og stimulerende faktorer, som kan spille ind på lysten.

Disse er blandt andet:

• Livsomstændigheder - fx stress på arbejdet, sygdom eller andre større omvæltninger i ens liv. Desuden er træthed en af de helt store lystdræbere for mange.

• Kultur – hvis fx seksualitet før ægteskabet eller homoseksualitet er forbudt i ens kultur, kan det medføre, at man undertrykker sin lyst

• Relationer – hvis der er problemer i parforholdet, vil det ofte påvirke ens lystniveau i negativ retning

• Hormonelle variationer - testosteron og dopamin fremmer lysten, mens høje niveauer af serotonin og prolaktin hæmmer den

• Genetik – forskning tyder på, at nogle gener giver et højere medfødt lystniveau, mens andre giver et lavere

• Psykologi – fx kan ens opvækst påvirke tanker og følelser omkring seksualitet. I nogle familier taler man meget åbent om sex, og i andre tysses det ned, hvilket kan give en følelse af skam

Alle de ovenstående faktorer kan både spille ind på en specifik seksuel situation, men kan også medføre generelle ændringer i lystniveauet gennem forskellige livsperioder.

Spontan og receptiv lyst

Nogen vil hovedsageligt opleve det, der kaldes spontan lyst, hvor det er som om, at lysten til noget seksuelt opstår ud af det blå.Andre vil oftere kunne genkende sig i en receptiv (modtagelig) lyst, som opstår i forbindelse med fx et forspil. Det kan sammenlignes med at lave et lækkert måltid mad, hvor sulten (lysten) ikke er til stede i begyndelsen, men opstår i takt med, at man forbereder maden og stimuleres af forskellige sanseindtryk.En del mænd beskriver, at den spontane lyst er mere til stede i ungdomsårene, men at den med alderen gradvist ændrer sig til en mere receptiv lyst.

Hvad er mandens seksuelle reaktioner?

Mandens seksuelle reaktioner er traditionelt blevet opdelt i fem faser med lyst, ophidselse, plateau, orgasme og afslapning til sidst.Det er vigtigt at huske på, at mennesker ikke altid følger disse faser kronologisk. Variationer over dette gængse ”sex-script” kan give en større seksuel tilfredshed, da det kan mindske præstationsangst og følelsen af at fejle, hvis der er mindre fokus på forventninger og mål i det seksuelle møde.

Læs også: Jeg kan ikke komme, når jeg har sex

Foto: IStock

Ophidselsesfasen

Lyst og ophidselse er ofte til stede samtidig. Ophidselse kan betegnes som noget rent fysisk, hvor fx blodtryk og puls ændrer sig, hvor lyst også omfatter oplevelsen af fx følelser og tanker. Ophidselse kan altså måles, hvilket lyst ikke lige så entydigt kan.

Ophidselse kan - modsat lyst - opstå som en refleks, dvs. med eller uden signaler fra hjernen, og kan derfor også godt være til stede uden en egentlig lyst. Især hormonet noradrenalin er vigtig for den stigende ophidselse. Noradrenalin giver energi til kroppen ved at hæve puls og blodtryk.

Ophidselsesfasen er initialt mest styret af det parasympatiske nervesystem. Dette nervesystem har en styrende rolle i hvile og ved forplantning, hvor det bl.a. øger blodtilførslen til kønsorganerne. I takt med ophidselsen stiger, vil der ske et gradvist skifte til det sympatiske nervesystem. Dette nervesystem gør en klar til fysisk krævende situationer, bl.a. ved at få puls og blodtryk op.

Ophidselse – trin for trin

• Ved begyndende ophidselse sker der en øget blodtilstrømning til bl.a. kønsorganerne, hvilket kan medføre rejsning hos manden.
• Ved tiltagende ophidselse vil testiklerne begynde at trække sig opad og der kan, pga. nervesignaler til kirtler i prostata, produceres præsæd, som er en klar og tyktflydende væske, der kommer ud af urinrøret ved penishovedet.

Læs også: Afbrudt samleje

• Åndedrætsfrekvens, puls og blodtryk vil stige, hvilket kan give dunken i bl.a. tindinger, penis og mærkes som tydeligere hjerteslag.
• Kroppen vil blive varmere, og nogle vil opleve, at visse hudområder kan blive mere røde, fx ansigt og brystkasse.

Ophidselsesfasen ender ofte i en kortere eller længere plateaufase, hvor ophidselsesniveauet er konstant, før den kulminerer i orgasmen, som er beskrevet nedenfor.

Orgasmefasen

Selve orgasmeoplevelsen er ligesom lyst svært at beskrive, da det er en subjektiv (personlig) oplevelse. Orgasmen vil give fysiske reaktioner såsom ufrivillige rytmiske muskelsammentrækninger i bl.a. bækkenbunden, prostata, endetarm og andre dele af kroppen som fx ansigtet. Desuden sker der en udvidelse af pupillerne og en yderligere stigning af åndedrætshastighed, puls og blodtryk. Der kan opstå et ”sex-flush”, som er rødme af huden pga. udvidelse af små blodkar.

De fleste mænd oplever, at udløsning og orgasme sker samtidig. Man kan dog også opleve orgasme uden udløsning og udløsning uden orgasme.

Selve udløsningen kan deles i 2 faser, emission og ejakulation:

Emission: Ved slutningen af ophidselsesfasen frigives sæden fra testiklerne til sædlederen, og presses frem til bagerste del af urinrøret. Dette kalder man emission.

Ejakulation: Straks efter emissionen, igangsættes ejakulationsrefleksen med rytmiske muskelsammentrækningen omkring urinrøret og prostata, som gør, at sæden presses ud gennem urinrøret som stødvise sædudløsninger.

Orgasmen varer i gennemsnit 25 sekunder, men kan variere meget i både varighed og intensitet. Den kan beskrives som kulminationen af den opbyggede seksuelle spænding, der ved sit klimaks medfører en intens og behagelig følelse. Dette kan opleves som en spændingsfrigivelse.

Udløsning uden orgasme

Orgasmeoplevelsen kan variere markant, og nogen vil til tider beskrive den som nærmest umærkelig – hvilket kan dække over, at der var tale om en udløsning uden ledsagende orgasme. En tommelfingerregel siger, at desto længere tids stimulering eller opbygning forud for orgasmen, desto mere intens opleves det.

Nogen vil opleve, at de ikke kan, eller har meget svært ved at få orgasme. Andre kan opleve, at udløsningen kommer hurtigere, end de ønsker. Hvis en af disse problemer er udtalte eller vedvarende, kan man få hjælp ved egen læge, som også kan henvise en videre om nødvendigt.

Afslapningsfasen

Efter udløsning indtræder afslapnings-/resolutionsfasen. Her går de fysiologiske processer såsom puls, blodtryk og vejrtrækning tilbage til sit normale leje, og rejsningen falder for det meste. Man kan opleve sig mere træt efterfølgende, hvilket bl.a. kan skyldes frigivelsen af signalstofferne prolaktin og cannabioider. Derfor kan nogle mænd have en seksuel ”mæthedsfølelse” bagefter, hvor de ikke mærker lyst.

Sjældne komplikationer ved udløsning

POIS: Postorgasmic Illness Syndrome (POIS) er et sjældent syndrom med ubehagelige fysiske, psykiske og følelsesmæssige symptomer i dage til uger efter en udløsning. Mere udbredt er Post-Coital Tristesse (PCT), som dækker over negative følelser såsom tristhed eller angst efter en orgasme. PCT er sjældent lige så gennemgribende eller vedvarende som POIS.

Kan man dyrke sex flere gange efter hinanden?

Mange mænd oplever, at lysten ikke er lige så stor efter en orgasme, hvis der har været udløsning. Hvis manden kan få orgasme uden udløsning, vil han, ligesom mange kvinder, kunne opleve at få flere orgasmer efter hinanden uden en refraktærperiode imellem.Refraktærperioden er længden af afslapningsfasen og betegner således tiden fra mandens klimaks, indtil han igen kan gennemføre ophidselsesfasen og orgasmefasen.

Perioden bliver ofte længere med alderen og kan her vare i dage, hvor den hos yngre mænd kan vare få minutter. Mængden af sæd, der kommer ved efterfølgende udløsninger, vil generelt aftage efter den første udløsning.Udover biologien, kan selve konteksten samt sociale og psykologiske faktorer også spille ind på, om en mand kan dyrke sex flere gange efter hinanden.

Rejsningsproblemer

Hvis man har besvær med at kunne få rejsning eller ikke kan holde rejsningen tilstrækkeligt til penetrativt samleje, kalder man tilstanden for erektil dysfunktion.

Der kan både være psykiske og fysiske årsager til, at man som mand døjer med dette. Problemstillingen er udbredt, og risikoen for at udvikle problemer med rejsning stiger med alderen pga. fysiologiske faktorer, og kan findes hos op mod 70 % af mænd over 75 år. Dog vil en del yngre mænd også have rejsningsproblemer, og her vil der oftere være en relationel og/eller psykologisk årsag fremfor en fysisk.Rejsningsproblemer kan give følelsen af, at man er utilstrækkelig som mand og sexpartner. Ydermere skaber det ofte præstationsangst, som kan være medvirkende til, at rejsningen ikke gør som manden vil.

Man kan til dels forebygge fysisk betingede rejsningsproblemer ved at have en sund livsstil, hvor man dyrker regelmæssig motion, spiser sundt, har et mådeholdigt alkoholforbrug og afholder sig fra tobak.

Rejsningsproblemer kan især hos ældre indikere underliggende sygdom, såsom sukkersyge eller begyndende åreforkalkning, hvorfor det er vigtigt at gå til egen læge i tide. Desværre er seksuelle problemer stadig et tabu, hvilket kan afholde mænd fra at opsøge relevant hjælp. Der er ingen skam i at få hjælp ved vedvarende rejsningsproblemer, og der er gode medicinske og terapeutiske behandlingsmuligheder til unge såvel som ældre.

Læs mere: Rejsningsproblemer