Sex og medicin - når lægemidler påvirker lysten

Kan lægemidler påvirke sexlivet?

Der er nogle lægemidler, som godt kan påvirke den seksuelle virkelyst og evne. Det drejer sig desværre som regel om uønskede virkninger.

Der er mange grunde til, at man kan opleve, at ens sexliv bliver påvirket af den medicin, som man er nødt til at bruge af andre årsager. Og husk, at selv om der på pakken står, at en af de mulige bivirkninger er nedsat seksuel funktion, så er det jo ikke sikkert, at det rammer dig.

Din medicin er sikkert nødvendig, og som hovedregel forsvinder de seksuelle bivirkninger, når du er færdig med at tage medicinen igen.

Det er måske heller ikke kun den medicinske behandling, som påvirker dig. Den sygdom eller tilstand, der er årsag til, at du tager medicin, kan måske i sig selv bremse den seksuelle lyst og formåen. Der sker også en omvæltning i ens liv, når man bliver syg; så bekymringer, arbejde og meget andet kan gøre det svært at slappe af, nyde sin partner og sin seksualitet.

Hvordan kan lægemidler påvirke seksualiteten?

Eventuelle bivirkninger kan vise sig på forskellige måder:

• Noget medicin kan påvirke de områder i hjernen, som har særlig betydning for den seksuelle lyst.

• Medicin kan også have en direkte virkning på kønsorganerne, hvor det hos mænd kan giver problemer med rejsning og hos kvinder kan nedsætte evnen til orgasme.

• Nogle typer medicin påvirker slimhinderne, og giver derfor problemer med tørhed i skeden

Der er ganske mange faktorer, som spiller ind i seksuallivet. Nogle gange bliver medicinen den dråbe, der får bægeret til at flyde over.

Hvilke midler kan have seksuelle bivirkninger og hvordan?

• Mavesårsmedicin: Præparater med det aktive stof ranitidin kan give impotens.

• Vanddrivende midler: Såkaldte tiazider kan give rejsningsbesvær og impotens.

• Betablokkere: Kan give rejsnings besvær.

• P-piller: Kan give nedsat lyst til sex

• Binyrebarkhormoner (kortison): Kan give tørre slimhinder, der kan føre til smerter i skeden ved samleje.

• Smertestillende medicin: Morfin og tilsvarende stærke smertestillende midler kan ved langtidsbehandling give nedsat lyst til sex og impotens.

• Antidepressiv medicin : De såkaldt SSRI-præparater (også omtalt som lykkepiller) giver hos 30-40 % af brugerne impotens, manglende orgasme og forsinket sædafgang. Andre typer antidepressiv medicin har færre seksuelle bivirkninger, og kan med fordel anvendes, hvis bivirkninger er et problem.

• Antipsykotiske lægemidler: Tidligere kaldt neuroleptika. Nedsat seksuallyst og problemer med rejsning. Hæmmet orgasme og sædafgang. Tørre slimhinder i skeden kan føre til smerter ved samleje.

• Beroligende midler: (Benzodiazepiner) kan i sjældne tilfælde nedsætte lysten til sex.

• Sovemedicin: Nogle typer kan nedsætte lysten til sex.

• Epilepsimedicin: Mange forskellige typer præparater, enkelte kan hos mænd give nedsat potens.

• Medicin mod Parkinsons syge: Hos patienter med Parkinsons sygdom kan der optræde øget lyst til sex og hyperseksuel handling.

• Kemoterapi (cytostatika): Mange lægemidler mod kræft giver tørhed og irritation af slimhinderne, der kan medføre smerte i skeden ved samleje.

• Svampemedicin: Det aktive stof ketoconazol kan i høje doser give nedsat lyst til sex.

• Anabole steroider: Nedsat sexlyst og problemer med rejsning.

Kan der være andre årsager til den nedsatte lyst og evne?

Vores seksualitet har mange facetter og dele, som skal fungere sammen i indbyrdes balance. Problemer med sexlivet kan i høj grad også have psykosomatisk karakter. Det vil sige, at ydre omstændigheder kan være skyld i, at dit sexliv ikke fungerer på en givende, tilfredsstillende måde.

Psykens tilstand:

Når man bliver syg, påvirkes hele ens livssituation. Den position man har på arbejdsmarkedet, i familien og i parforholdet bliver måske taget op til revision. Din fornemmelse af din egen krop påvirkes også af sygdommen..

Det betyder, at sexlivet er meget påvirkeligt for, hvordan man i det hele taget har det - men det betyder også, at du kan gøre meget, for at øge din seksuelle oplevelse og glæden ved samvær din partner.

Hvis du har svært ved at holde fast i sexlivet, kan du prøve at stille dig selv nogle spørgsmål:

• Er du sikker på, at dit seksuelle problem hænger sammen med din sygdom?

• Er din sygdom en undskyldning for, at samlivet ikke fungerer?

• Hvad mener du selv, at dit nuværende problem skyldes?

• Hvad har du selv eller din partner gjort for at løse det?

• Hvad mener du selv, der kan eller skal gøres?

• Hvad forhindrer dig at komme videre?

• Hvilke forventninger har du til dit seksuelle samliv fremover?

Kroppens tilstand:

Der er mange fine mekanismer, som skal spille sammen, for at sexlivet kan fungere:

• Aldersforandringer

• Åreforkalkning: . Også kønsorganerne er afhængige af blodkarrenes funktion. Impotens kan godt være en følge af åreforkalkning.

• Tobaksrygning påvirker kroppens fedtsstofsammensætning og er en alvorlig faktor til udvikling af åreforkalkning.

• Alkohol . Et overforbrug af alkohol påvirker seksualiteten. Både direkte ved skadevirkninger på kroppen og indirekte ved de sociale følger, kontakten til andre mennesker og så videre.

Hvad kan jeg selv gøre?

Den medicin, du får, er højst sandsynligt nødvendig for dig. Konsekvenserne af ikke at følge behandlingen er større end de bivirkninger, du får af medicinen.

• Gør hvad du kan for at bedre din sygdom.

• Arbejde positivt med din nye livssituation. Der findes meget læsestof om, hvordan man kan leve med sin sygdom, om parforhold og så videre.

• Hvis du spekulerer på, om du overhovedet kan fungere seksuelt, så lad det komme an på en prøve: Stimuler dig selv og prøv ved onani, om du kan fremkalde tilfredsstillelse og eventuel orgasme. Har du problemer, bør du tale med lægen om det.

• Udforsk din seksualitet. Der findes ting som sansetræning , opmærksomhedsøvelser med mere, som du selv kan arbejde med. Læs også om seksuelle drømme

Iøvrigt gælder den gyldne regel for alle mennesker, at et aktivt seksualliv øger mulighederne for bedre funktion på det seksuelle område. Husk det, og gør noget ved det! Det kan være, du skal snakke med din læge om det.

Hvad kan lægen gøre?

Lægen og apotekeren kan oplyse dig om eventuelle bivirkninger ved medicinen. Og det er helt i orden at spørge specifikt til, om der er seksuelle problemer forbundet med den medicinske behandling, som du skal igang med.

• Husk, det er ikke sikkert, at du får de pågældende bivirkninger og ofte vil bivirkninger fortage sig efter en indkøringsperiode.

• Hvis problemet kun skyldes lægemidlet, kan lægen måske tilbyde et lignende middel, som ikke medfører de samme bivirkninger for dig.

• Hvis du får smertefuld og vedvarende rejsning, priapisme, skal du kontakte en læge hurtigt. Tilstanden kræver akut behandling.

Lægen kan give egentlige samtalekonsultationer, så du og din partner kan få lejlighed til at tale om problemerne og måske finde frem til nogle af de ting, I kan gøre noget ved.

• I kan også henvises til en specialkyndig på området - en behandler med specialviden på det sexologiske område.

• Man kan henvises til egentlig samlivsbehandling, som kan strække sig over seks-tolv konsultationer fordelt over nogle måneder. Her skal begge parter tage del.