Hvad er ansigtssmerter?
Kroniske ansigtssmerter er en samlet betegnelse for meget forskellige typer af smertetilstande, der blot har det tilfælles, at de er knyttet til ansigtet, kæber eller mundhule. Hovedpine medregnes således normalt ikke til de kroniske ansigtssmerter. Generelt rammes flere kvinder end mænd. Hyppigheden varierer alt efter, hvilke smertetyper der er tale om. Eksempelvis er sygdomme, hvor ansigtets følenerve påvirkes (trigeminus-neuralgi) sjældne og rammer cirka 1 ud af 100.000 personer. Andre typer smerter så som smerter i kæbeled og muskler optræder meget hyppigere og rammer cirka 10 per 100. Behandling og prognose varierer afhængig af hvilken type af ansigtssmerte, der er tale om, hvorfor det er vigtigt, at der bliver foretaget en korrekt undersøgelse af tandlæge eller læge.
Hvilke typer af ansigtssmerter findes der?
Kroniske smerter kan i princippet forekomme i alle slags væv i ansigtet (for eksempel: hud, slimhinde, muskel, led, sener, tandnerver, følenerver), men inddeles ofte i tre hovedgrupper:
Smerter forbundet med længerevarende betændelsestilstande.
Det kan for eksempel være slidgigtssmerter i kæbeleddet (osteoarthritis). Denne lidelse vanskeliggør bevægelse af underkæben og tygning af mad. Også generelle ledlidelser så som leddegigt (rheumatoid arthritis) kan ramme kæbeleddet og forstyrre den naturlige kæbefunktion. Kæbehulebetændelse (sinuitis) kan også vise sig som kroniske ansigtssmerter. Betændelsestilstande i tændernes nerver ved store caries-angreb eller efter slag og læsioner (traumer) giver typisk anledning til kroniske smertetilstande. Det er meget sjældent, at betændelsestilstande i tandkødet (gingivitis og parodontitis) er forbundet med smerter.
Beskadigelse af ansigtets følenerver
Beskadigelse af ansigtets følenerver kan udover tab af følesansen paradoksalt nok give anledning til smerter. Beskadigelse kan ske i forbindelse med operativ fjernelse af en visdomstand, specielt i de tilfælde hvor tandens rødder er meget tæt på underkæbens følenerve. Andre eksempler på nervebeskadigelse forekommer ved slag eller læsioner mod kindbenet eller ved brud på underkæben. Behandlinger, hvor det er nødvendigt operativt at flytte på overkæben og / eller underkæben, er også forbundet med en lille risiko for nervebeskadigelsessmerter i ansigtet. Endelig er der sygdomme, der specielt rammer ansigtets følenerve (trigeminus-neuralgi) samt helvedsilds-smerter (post-herpetisk neuralgi).
Smerter uden kendt årsag
Endelig er der smerter, hvor årsagen ikke direkte kendes, og hvor der tilsyneladende hverken er betændelse eller beskadigelse af følenerverne. Eksempler herpå er kronisk mundbrand samt kroniske smerter i kæbemusklerne.
Hvorfor opstår ansigtssmerter?
Som nævnt kan smerter være forårsaget af betændelsestilstande. Betændelsestilstande kan blandt andet udvikles på grund af infektioner (bakterier, virus, svamp) og på grund af slag eller overbelastninger (mekaniske eller termiske traumer) . Kroppens eget forsvarssystem kan også uden kendt årsag starte en betændelsestilstand. Fælles for sådanne tilstande vil være en eller flere af betændelsesreaktionerne: hævelse, rødme, varme, smerte og nedsat funktion. Hævelse og rødme i selve mundhulen kan være vanskelig at vurdere på grund af slimhindens naturlige røde farver og kvalitet.
Smerterne kan også skyldes nervebeskadigelser, som kan være opstået i forbindelse med uheld og slag, efter operative indgreb i kæber eller mundhule samt ved sygdomme, der rammer ansigtets følenerver.
I nogle tilfælde er smerterne hverken forbundet med betændelse eller nervebeskadigelse. Nyere forskningsresultater tyder på, at der i disse tilfælde sker en ”fejlbehandling” af nervesignaler, der normalt ikke giver anledning til smerte, således der sker en forvridning eller forstærkning i centralnervesystemet med smerte til følge. Forskning i kroniske ansigtssmerter har også vist, at kroppens eget smerte-hæmmende system muligvis fungerer dårligere.
Der er aktuelt stor opmærksomhed på vigtigheden af forskellige gener og arvemassens betydning for, hvorfor nogle mennesker rammes af kroniske ansigtssmerter.
Udover sådanne biologiske forhold er det generelt accepteret, at også psykologiske og sociale faktorer spiller ind særligt, når det handler om hvor længe og hvor stærkt smerterne opleves hos den enkelte person. Hos de fleste mennesker vil kroniske ansigtssmerter derfor være et sammenfald af flere forhold, hvor det ikke er muligt at udpege netop én enkelt grund.
Hvor i ansigtet opstår smerterne typisk?
Tænderne er stadig det mest hyppige sted for kroniske smerter i ansigtet. Dette kan forklares som følgetilstande af caries og behandling af denne sygdom, hvor tandnerven på et tidspunkt påvirkes. Smerter i kæbemuskler og kæbeled er også meget udbredte og kan være stærkt generende for patienterne, fordi de har svært ved at bruge kæberne normalt. Problemer med mundslimhinden som for eksempel mundbrand er derimod relativ sjælden ligesom de fleste former for nervebeskadigelsessmerter.
Hvordan føles ansigtssmerter?
Ansigtssmerter vil typisk opleves som intense og kraftige. Dette skyldes til dels, at ansigtet er forsynet med mange følenerver, og at ansigtet fylder og optager en meget større del af hjernebarken end andre områder på kroppen. Endvidere vil smerter i ansigtet ofte være forbundet med stort ubehag, idet smerterne kan påvirke mange af de naturlige funktioner i ansigtet så som at tygge, synke, tale, kysse, og udtrykke følelser.
Kroniske smerter i tænderne beskrives ofte som:
murrende
-
jag ved tygning.
Kroniske smerter i kæbemusklerne føles typisk:
diffuse
trykkende
-
pressende.
Kroniske smerter i kæbeleddet opleves ofte som:
-
vellokaliserede jag foran øret.
Nervebeskadigelsessmerter kan beskrives som:
brændende og skarpe i velafgrænsede områder af ansigtet eller munden afhængig af hvilken følenerve, der er påvirket.
Valg af ord til beskrivelse af kroniske ansigtssmerter er ikke fuldstændig entydig, men kan give en god ide om, hvilken type af smertetilstand der er tale om.
Hvordan stiller tandlægen / lægen diagnosen?
Det væsentligste i undersøgelsen af kroniske ansigtssmerter er et omhyggeligt og standardiseret interview blandt andet med beskrivelse af, hvor smerten opleves, dens styrke, karakteristika samt lindrende og forværrende faktorer. Også indvirkning på de naturlige funktioner af ansigtet, humør, samt evne til at fortsætte med uddannelse eller arbejde og sociale relationer bør indgå i interviewet.
Dernæst er det tandlægen / lægens undersøgelse af ansigtet, der er vigtigt. Dette kan normalt foregå ved en enkelt klinisk undersøgelse, hvor ansigt, kæbemuskler, kæbeled, mundhule og tænder nøje undersøges og vurderes. Røntgenbilleder kan være nyttige til at afsløre eventuelle betændelsestilstande i kæber, kæbeled og kæbehuler. Ved mistanke om nervebeskadigelsessmerter bør der suppleres med en simpel undersøgelse af følenervernes funktion (evne til at mærke let berøring, nålestik samt koldt og varmt).
Såfremt der er unormal følefunktion kan der henvises til neurologisk specialundersøgelse. Blodprøver vil ofte også indgå ved udredning af kroniske ansigtssmerter. Specialundersøgelser af kroniske smertetilstande i ansigtet foregår på Tandlægeskolerne i Århus og København samt flere Smertekliniker ved Universitetshospitalerne.
Hvordan behandles kroniske ansigtssmerter?
Behandling af kroniske ansigtssmerter kan inddeles i tre hovedgrupper, der kan kombineres:
Medicinsk behandling:
Afhængig af hvilken type smerte der er tale om, kan der vælges smertelindrende medicin. Smerter ved betændelsestilstande vil kunne omfatte stoffer som ibuprofen eller binyrebarkhormoner, hvorimod nervebeskadigelsessmerter ofte behandles med lav-dosis tricykliske antidepressiva eller anti-epilepsi-medicin. En korrekt diagnose er væsentlig for udskrivning af smertelindrende medicin.
Fysiurgisk behandling:
Dette kan være fysioterapi med stæk-øvelser af underkæben, massage, varme eller kuldebehandlinger, stimulationsterapi for eksempel transkutan elektrisk nervestimulation (TENS). Også bidskinner kan i nogle tilfælde være en mulighed for at aflaste problemer i kæbeled eller muskler. Normalt bør der ikke ændres på selve sammenbiddet.
Psykologisk orienteret behandling:
Information og oplysning om baggrunden og udsigterne for smerterne er vigtig ved behandling af kroniske ansigtssmerter. I nogle tilfælde vil det være en god idé med en mere målrettet kognitiv-adfærdsmæssig behandling , hvori der indgår ”smerte-mestringsteknikker”. Endelig kan også hypnose være en mulig supplerende behandling.
Udsigten for fremtiden
Udsigterne for de fleste kroniske smertetilstande i tænderne er god, når årsagen er fundet. Ligeledes vil udsigterne for mange problemer i kæbeled og kæbemuskler være god, idet sådanne tilstande ofte er ”selvbegrænsende”. Nervebeskadigelsessmerter vil oftest være varige, men kan tit lindres med medicinsk behandling samt ”smerte-mestring”. En fuldstændig helbredelse af kroniske smerter er dog oftest ikke muligt, men lindrende behandling med 50 procents smertereduktion vil være et mere realistisk mål.
Hvad kan man selv gøre?
Alle patienter med kroniske ansigtssmerter har krav på at blive taget alvorligt og blive undersøgt af kompetent læge / tandlæge. Ofte vil det være nyttigt med ”en second opinion” fra specialister i ansigtssmerter. Det kræver ofte en betydelig erkendelse for patienten, at der ikke i alle former for kroniske smertetilstande er én åbenlys årsag og én kurerende behandling. Det er derfor vigtigt med en realistisk forventning til behandling samt at undgå omfattende behandlinger med stor risiko for bivirkninger.