Hvad er kræftsmerter?
Kræft er sygdomme kendetegnet ved sygelig og ukontrolleret vækst af celler, der kan invadere det omkringliggende sunde væv og sprede sig til andet fjerntliggende væv . Når kræft vokser i kroppens raske væv, kan den gøre skade og derved forårsage smerter. Smerter kan også opstå som bivirkning ved behandling af kræft.
Kræftsmerter bliver både behandlet med smertestillende lægemidler og med ikke medicinske metoder. Op mod 90 procent af alle med kræftsmerter oplever en tilfredsstillende smertelindring med den nuværende smertebehandling.
Oplever alle med kræft smerter?
Alle med kræft kan opleve smerter, men det betyder ikke, at alle gør det.
Under halvdelen oplever kræftsmerter, mens de er i helbredende behandling for deres kræftsygdom, og langt de fleste af dem, der ikke kan helbredes, oplever smerter i den sidste fase af deres kræftsygdom. 30-70 procent oplever smerter, der ikke direkte stammer fra deres kræft, men kommer på grund af deres kræftbehandling.
Med den nuværende smertebehandling kan næsten alle med kræftsmerter opnå en acceptabel smertelindring med ingen smerter eller et tolerabelt smerteniveau. Dem, der har kræftsmerter, som er særligt svære at behandle, kan få eksperthjælp på smerteklinikker og smertecentre.
Hvorfor får man smerter af kræft?
Kroppen registrerer skader i vævet ved hjælp af såkaldte smertereceptorer, der sender signal til hjernen om skade via nerver.
Kræftsmerter bliver overordnet inddelt i to typer af smerte:
Nociceptive smerter opstår, når kræft angriber og gror i vævet, mens neuropatiske smerter opstår, når kræft påvirker nerver direkte.
Nociceptive smerter kan skyldes betændelse, udspilning, tryk eller manglende tilførsel af ilt. Kræft kan også sidde i vejen og gøre almindelige kropsfunktioner smertefulde. Eksempelvis kan smerter fra maveregionen stamme fra kræft, der blokerer mavesækken eller tarmen. Kræft udskiller derudover også forskellige stoffer, der kan give smerter.
Neuropatiske smerter (nervesmerter) opstår, når kræft for eksempel ødelægger nerver ved at vokse ind i dem eller trykke på dem fra ydersiden. Samtidig kan kræft udskille forskellige stoffer, der kan gøre nerver mere følsomme.
Psyken har indflydelse på smerten
Smerter består af et smertesignal fra kroppen og en smerteopfattelse i hjernen. Både signal og opfattelse har betydning for, hvor store smerter man oplever. Psyken har altså indflydelse på smerter. Angst og depression kan således forværre smerter, mens glæde og overskud kan formindske smerter, eller gøre det lettere at udholde et vist smerteniveau.
Hvorfor får man smerter af kræftbehandling?
Kræft behandles på flere måder, hvoraf de væsentligste er operation, kemoterapi og strålebehandling.
Operation giver forbigående smerter i forbindelse med den efterfølgende heling. Kroniske eller længerevarende smerter kan også opstå som følge af skader på nerver, muskler, organer eller andet væv.
Kemoterapi kan give bivirkninger som belægninger, betændelse og sår i mund og svælg, hvilket kan være smertefuldt og føre til problemer med at spise. Kemoterapi kan også give irritation af eller ødelægge følenerver fra hænder, fingre, fødder og tæer. Det kan give anledning til smerter, en sovende fornemmelse og/eller ændret følsomhed. Disse gener kan være kroniske og ganske svære at lindre.
Strålebehandling rammer ikke kun kræft, men kan også påvirke det raske væv. Huden i det bestrålede område kan rødme og blive ømt, og der kan opstå væskende sår, som ved en solskoldning. Derudover kan bestråling af hovedregionen give betændelse og sår i mund og svælg. Nerver i det berørte område kan blive ødelagt, hvilket kan give længere eller vedvarende smerter.
Hvordan føles kræftsmerter?
Kræft er en sygdom i konstant ændring, hvorfor kræftsmerter er ustabile og kan ændre sig over tid. Smerterne er en blanding af forskellige smertetyper og kan derfor ikke beskrives på en bestemt måde.
Kræftsmerter kan være vedvarende eller komme i perioder. Vedvarende smerter kan være stabile, de kan forværres i længere perioder, og de kan følges af pludselige og korterevarende smerter, kaldet gennembrudssmerter. Gennembrudssmerter føles ofte som jag. Kræftsmerter kan også blive udløst af bestemte aktiviteter, for eksempel gang eller visse bevægelser.
Kræftsmerter kan have forskellige karakterer, og man kan godt føle flere forskellige på samme tid. Smerterne kan være overfladiske, dybereliggende, specifikt lokaliserede eller mere spredte. Smerterne kan beskrives som dumpe, murrende, brændende, strålende, skarpe eller stikkende. Der kan også opstå en tilstand af unormal følsomhed overfor berøring, hvor en almindelig berøring vil udløse smerter. Kræftsmerter fra organer og indvolde kan være svære at lokalisere. De kan være konstante, men er oftest periodiske og kan have karakter af krampe. De kan også føles som et konstant tryk eller en spænding.
Hvordan behandles kræftsmerter?
Kræftsmerter bliver behandlet med både smertestillende medicin og med andre metoder. Behandlingen afhænger af smertetypen, varigheden og intensiteten.
Målet med behandlingen er fuldstændig smertefrihed, men desværre er det ikke altid muligt fuldstændigt at fjerne alle kræftsmerter. Smertebehandlingen bliver derfor ofte en balance mellem et acceptabelt smerteniveau og et acceptabelt bivirkningsniveau.
Medicinsk behandling af kræftsmerter
Medicinsk behandling sker så vidt muligt med tabletter, plastre, stikpiller, og tabletter til placering i munden. Smertestillende midler kan også blive indsprøjtet i flydende form under huden, i muskler, i blodet eller omkring rygmarven.
Typisk bliver de basale smerter dækket med langtidsvirkende smertestillende lægemidler, der bliver givet i faste doser fordelt over hele døgnet. Gennembrudsmerter kan behandles med hurtigtvirkende smertestillede lægemidler efter behov, ligesom aktivitetsudløste smerter kan behandles forebyggende.
Svage smerter bliver behandlet med smertestillende midler, der fås i håndkøb, eksempelvis paracetamol og ibuprofen. Hvis de svagt smertestillende midler ikke kan dække smerterne, bliver der i tillæg behandlet med stærkere smertestillende midler – de såkaldte opioider, hvoraf morfin er det bedst kendte.
Kræftsmerter bliver derudover behandlet med lægemidler, der primært bliver brugt ved andre sygdomme, men som også har effekt på smerter. Det drejer sig blandt andet om medicin der anvendes ved depression, epilepsi, knogleskørhed og betændelsestilstande.
Andre metoder til behandling af kræftsmerter
Kræftsmerter kan i nogle tilfælde blive nedsat ved at fjerne eller mindske kræften. Dette kan ske ved operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Stimulation af nerver kan påvirke smerter. Et fast tryk på det smertefulde område kan mindske eller periodevis fjerne smerter, ligesom varme og kulde påvirkning kan være lindrende.
Smerter hænger som nævnt sammen med psyken, og det er derfor muligt at påvirke smerter eller at lære at acceptere et vist smerteniveau (cope) ved hjælp af psykologisk smertebehandling . Blandt andet kan man benytte visualisering, meditation og samtaleterapi. Afspænding og motion kan derudover også have en smertelindrende effekt.
Hvad kan man selv gøre for en effektiv smertebehandling?
En effektiv smertebehandling kræver, at lægen kender til dine smerter. Det er derfor vigtigt, at fortælle det til sin læge, hvis man oplever smerter. Det kan være hensigtsmæssigt at notere, hvornår smerterne kommer, og hvordan karakteren og intensiteten af smerterne er. Man skal være opmærksom på, hvordan smerterne påvirker ens hverdag, og gøre sig klart, hvilke ting man lægger vægt på at kunne, for eksempel at kunne gå en bestemt distance.
Det er vigtigt for en god smertebehandling, at man er indstillet på at afprøve forskellige typer af behandling, og at man har en realistisk forestilling om hvilken smertelindring, der er ønskelig og mulig.
Oplever man meget svære smerter eller en utilfredsstillende smertebehandling, kan man blive henvist til en smerteklinik eller et smertecenter, hvor lægerne er specialiserede i behandling af kræftsmerter.