Er det iskias-smerter?

Stærke smerter i ryggen, i benet, i læggen og ned i foden kaldes iskias-smerter. Det skyldes, at de kommer fra iskias-nerven. Men hvad der udløser smerterne, kan have mange forskellige årsager.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Du har smerter i ryggen, i balden, og det stråler ud i læggen. Det gør ondt at bevæge sig, og det gør også ondt at sidde ned. De symptomer er klassiske iskias-smerter, og de er opkaldt efter den nerve, som smerterne kommer fra, nemlig iskias-nerven.

Smerterne opstår, fordi iskias-nerven bliver påvirket et eller andet sted i sit forløb fra lænden, gennem balden, ned i benet og helt ud i foden. Det er derfor forskelligt, hvor man har ondt. Symptomerne kan skyldes alle former for tryk og træk i nerven: stram muskulatur i balden, beskadigelse af en diskusskive i lænden, forkalkning i ryghvirvlerne, betændelsestilstande eller en svulst – det sidste er dog sjældent.

I omkring 90 procent af tilfældene skyldes smerterne, at nerven er påvirket af et tryk fra en diskusskive i lænden. Eller at nerven bliver klemt, når den passerer gennem den dybe baldemuskulatur.

Nervesmerter er skarpe

Fysioterapeut Mette Vilby, som til daglig arbejder på Bülowsvej Fysioterapi og Træning, forklarer om de to almindeligste årsager til iskias-smerter:

• Når smerterne stammer fra en beskadiget diskusskive i lænden, har man typisk rygsmerter. Skyldes smerterne, at nerven bliver klemt på sin vej gennem balden, har man typisk kun smerter i balden.

Begge problemer kan give udstrålende smerter til benet. Smerterne kan også skyldes en kombination af begge dele, en lidt mere kompleks problemstilling, forklarer Mette Vilby.

Smerter i ryg eller ben er ikke nødvendigvis iskias-smerter. Smerter i det område kan skyldes meget andet, såsom en fibersprængning, et irriteret og hævet led i ryggen eller muskler, der er overbelastede.

• Der er kun tale om iskias-smerter, hvis selve iskias-nerven er involveret, og man har nervesmerter. De er ofte skarpe, borende, jagende og ledsaget af føleforstyrrelser og/eller kraftnedsættelse, siger Mette Vilby.

Overbelastning er ofte årsagen

Iskias-smerter i ryggen eller i balden skyldes mange gange en overbelastning. Tunge eller mange løft kan føre til skade i lændens diskusskiver. De kan også blive overbelastede, hvis man sidder meget ned.

Den dybe baldemuskulatur kan man også overbelaste, for eksempel ved at løbe længere, end man har trænet sig op til. Eller hvis man har det med at sidde med benene over kors og på den måde kommer til at irritere nerven. Den præcise diagnose stiller Mette Vilby både ud fra patientens beskrivelse af smerterne og ved at anvende forskellige kliniske tests.

• Jeg går altid ud fra worst case scenario, det vil sige, at jeg screener patienten for alle de muligheder, som kan udløse iskias-smerter – også selvom det ser ’enkelt’ ud, forklarer hun.

Eksempelvis tester hun for, om der kan være beskadigede diskusskiver. Det gør hun blandt andet ved at lægge patienten på ryggen og løfte det ene ben strakt op og dermed sætte stræk på iskias-nerven. Hvis benet ikke kommer ret højt op, før det gør ondt på en skarp, ubehagelig måde, så kan det være tegn på, at problemet skyldes en beskadiget diskusskive.

Når Mette Vilby skal finde ud af, om baldemuskulaturen er involveret, undersøger hun blandt andet den dybe baldemuskulatur ved at trykke på den. Gør det ondt og stråler ned i benet, så er baldemuskulaturen efter al sandsynlighed problemet – eller en del af det, og kan være det, man kalder piriformis-syndrom.

Læs også: Øvelser mod iskiassmerter i ryg og balde

Adfærdsændringer er det primære

Behandlingen af muskler, led eller diskusskiver består i at påvirke strukturerne, så der bliver mere plads til iskias-nerven, eller så den ikke længere er under stræk. Manuel behandling, akupunktur, udspænding af muskler og af nerven, manipulation af ryghvirvlerne (ikke ved diskusprolaps) er nogle af behandlingsformerne.

• Ingen behandling kan stå alene. Derfor anvender jeg altid en kombination af forskellige teknikker, siger fysioterapeuten. I starten af forløbet, hvor smerterne er slemme, er det ydermere en god ide at supplere behandlingen med smertestillende tabletter, både for at lindre, men også så man ikke helt holder op med at bevæge sig og derved kun gør tingene værre. En ispose på det smertende sted virker også smertelindrende.

Den væsentligste indsats ser hun dog i at forebygge, at problemet opstår igen. Derfor gennemgår hun sammen med patienten, hvad i dennes livsstil og måde at bruge sin krop på, der kan have udløst iskias-smerterne. Skyldes det for lidt fysisk udfoldelse i hverdagen? En forkert løbeteknik? Eller udfører vedkommende for tunge løft – eller for mange løft på sit arbejde? Med andre ord: Bruger han eller hun sin krop hensigtsmæssigt? Træning og adfærdsændring er derfor det, der er den bærende indsats i behandlingen. Hvad, det består i for den enkelte, er meget forskelligt.

• Nogle er ikke vant til at bruge deres krop, så de skal i gang med at være mere fysisk aktive. Andre, særligt sportsfolk, skal have hjælp til at styre træningsmængden og -intensiteten, siger Mette Vilby.

Forløbet er individuelt

Hvor længe det tager for at få bugt med iskias-smerter afhænger af, hvad de skyldes, hvor længe de været der, og hvor god den enkelte er til selv at yde en indsats. Måske kan fire-fem behandlinger over nogle uger være nok til at løsne op for den dybe baldemuskulatur. Hvorimod behandlingen for en diskusprolaps kan strække sig over lang tid, og her er der måske også behov for at fortsætte på et ryghold.

Mange gange vil smerterne gå over af sig selv. For eksempel hvis man efter en længere biltur oplever smerter i balde og ben. Den irritation vil gå over af sig selv, når man aflaster nogle dage. En lettere beskadiget diskusskive kan også hele sig selv uden behandling.

• Men er der tale om en diskusprolaps, eller at den dybe baldemuskulatur virkelig har sat sig fast, så skal der behandling til, siger Mette Vilby.