Hvad er en udposning på hovedpulsåren?
Aorta-aneurisme er en udvidelse (udposning) på hovedpulsåren (aorta), som rammer ganske mange danskere. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen, da blodårerne generelt udvider sig og da de elastiske egenskaber i årerne aftager med alderen. Sygdommen ses sjældent hos personer under 50 år. I alderen over 70 år vil omkring to til fire procent af alle danskere have sygdommen, der rammer mænd fem gange så hyppigt som kvinder. En udposning giver som oftest ingen symptomer, men faren ved den består i, at den kan sprænge. Derved løber blodet ud i bughulen, ofte så hurtigt at døden indtræder indenfor få minutter. I andre tilfælde er hullet i åren kun lille og udstrømningen af blod er derfor langsom, der opstår kraftige smerter, og man kan nå at komme på hospitalet.
Udposning på hovedpulsåren opdages oftest tilfældigt, når man undersøges for en anden lidelse eller symptomer som umiddelbart forbindes med andre sygdomme. Eksempelvis kan en udposning give smerter i ryggen. Opdages en udposning, skal det vurderes, om den skal opereres. Denne vurdering består i en afvejning af risikoen for, at den springer, overfor risikoen ved operation, idet der er tale om en stor operation.
Er udposningen på over fem centimeter i diameter overvejes operation som regel, men det afhænger også af alder, og hvorvidt man lider af andre sygdomme. Fremskreden alder og andre alvorlige lidelser vil tale imod operation. Kommer man på sygehuset med en udposning, der er sprunget, vil akut operation som regel blive forsøgt, medmindre det skønnes udsigtsløst.
Hvorfor får man en udposning på hovedpulsåren?
Hvad aorta-aneurisme skyldes, er ikke helt klart. Det står dog klart at årernes elastiske egenskaber aftager med alderen, hvorrved karvæggen 'giver' sig med tiden som følge af blodtrykkets påvirkning. Arvelige faktorer spiller også ind, da det er velkendt, at tilbøjeligheden til at danne udposninger nedarves. Hvis en far eller en bror har udposning på hovedpulsåren, er risikoen 20 procent for, at man som mand på omkring 50-60 år også har det. Det tilrådes derfor, at søskende til eller børn af patienter undersøges for udposninger på hovedpulsåren.
Hvordan føles en udposning?
Hos de fleste er der ingen symptomer, idet en udposning udvikler sig over mange år. Udposningen giver som regel først symptomer, når den når en vis størrelse - måske over fem centimeter. De typiske symptomer vil være ondt i ryggen eller ubehag i maven, symptomer der som regel leder tanken hen på andre almindelige og mindre alvorlige sygdomme. En udposning kan også give sig til kende som en blodprop i benet (i pulsåren). Benet bliver pludseligt blegt, koldt og smertende. Dette skyldes, at der på indersiden af udposningen ofte dannes blodpropper, der kan rive sig løs.
Hvis der går hul på udposningen (ruptur af aneurismet), kan det medføre døden meget hurtigt (minutter). Dette sker, hvis hullet i åren er stort, og blodet kan strømme ud i bughulen hurtigt. Hvis hullet er lille, kan udstrømningen indkapsles i en blodansamling. Denne blodansamling vil medføre smerter i maven/ryggen, fordi den trykker på de omkringliggende strukturer. Smerterne vil som regel medføre at læge kontaktes. Der kan indtræde såkaldt kredsløbschok, når blodmængden, der er trængt ud i bughulen, er stor. Symptomerne er her utilpashed og koldsved stigende til bevidstløshed. Blodtrykket bliver meget lavt, og vitale funktioner i kroppen kan påvirkes.
Hvad er faresignalerne?
Der er ingen faresignaler, der er specifikke for udposning på hovedpulsåren. Har man kronisk ondt i ryggen og er lidt op i årene (over 50 år), bør det undersøges af lægen. Men disse symptomer har oftest anden årsag, eksempelvis smerter fra rygmusklerne. Har man en kendt udposning, som eksempelvis ikke er særlig stor, så det ikke har været nødvendigt at operere, kan pludselige smerter i maven eller ryggen være tegn på, at udposningen kan være ved at springe. I så fald skal man på sygehuset med det samme. På sygehuset skal man huske at gøre opmærksom på, at man har en udposning på hovedpulsåren.
Der er i dag lande, hvor man anbefaler screening af risikogrupper. For eksempel bør mænd over 60 år, der er eller har været rygere, undersøges ligesom familiemedlemmer til patienter med udposninger. I Danmark er screening endnu ikke et nationalt tilbud, men Dansk Karkirurgisk Selskab anbefaler at førnævnte risikogrupper screenes med ultralydsskanning.
Hvad kan man gøre selv?
Der er ikke noget man selv kan gøre for at undgå at få en udposning, så vidt det er kendt i dag. Findes der personer i ens nære familie, forældre eller søskende der har fået konstateret en udposning, bør man blive undersøgt selv. Har man en udposning på hovedpulsåren, bør blodtrykket ikke være for højt, ligesom man skal være opmærksom på ovennævnte faresignaler.
Hvis man er bekymret for at have en udposning, og er man blandt ovennævnte gruppe (mand over 60 år og nuværende eller tidligere ryger samt i nær familie med person med udposning på hovedpulsåren), kan man blive undersøgt med ultralydsskanning af maven.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Et aorta-aneurisme kan oftest føles, når lægen trykker på maven. For at være sikker, skal der dog udføres en ultralyd- eller CT-skanning . Ultralydsundersøgelsen er som regel tilstrækkelig til at stille diagnosen samt til at vurdere størrelsen. Hos nogle, især overvægtige, giver ultralyd ikke sikre oplysninger, derfor må der udføres CT-skanning. Denne skal også udføres, hvis der påtænkes operation. Det skyldes, at udposningens udstrækning såvel opadtil som nedadtil bedst ses ved en CT-scanning. Udstrækningen er af betydning for operationstypen samt for risikoen ved indgrebet. I de tilfælde hvor man foruden udposningen også har åreforkalkning i benene , vil der oftest tillige blive udført en arteriografi . Det skyldes, at man ved operationen måske tillige kan forbedre blodforsyningen til benene.
Får man påvist en mindre udposning, eksempelvis på fire centimeter, vil regelmæssig ultralydskontrol blive anbefalet (til start med seks måneders interval). Hvis udposningen forbliver uændret, vil intervallet øges.
Motion og speciel kost
Hverken motion eller speciel kost har formentlig betydning for udviklingen af aneurismer eller deres risiko for at springe. Sund kost er dog afgørende for at forhindre udvikling af åreforkalkning som oftest er sammenhængende med udposning af hovedpulsåren.
Hvordan behandles sygdommen?
En udposning på hovedpulsåren behandles først og fremmest med operation.
Operation
Opdages udposningen inden den er sprunget, skal det overvejes, om der skal udføres operation. Som det er nævnt ovenfor, afhænger denne vurdering dels af størrelsen af udposningen. Men også risikoen ved operation samt udsigten for fremtiden har betydning for, om man vil operere. Da der er tale om en forebyggende operation, udføres den ikke hos en person med en uhelbredelig kræftsygdom , der med stor sikkerhed vil være dødelig indenfor kort tid (måneder).
Tilsvarende er man tilbageholdende, hvis operationen er forbundet med stor risiko. Det er eksempelvis tilfældet, hvis man lider af svær bronkitis eller alvorlig hjerte- eller nyresygdom. Vælges det at tilbyde operation, er der i dag to forskellige operationstyper:
Den klassiske hvor den syge del af aorta (den med udposningen) erstattes med en kunstig åre. Den nye åre er typisk lavet af et kunststof (dacron) og holder som regel rigeligt levetiden ud. Risikoen ved operationen er dog ikke ubetydelig. Omkring tre til fem procent tåler ikke indgrebet, selv når det udføres planlagt. Man skal regne med at være indlagt i syv til ti dage efter operationen. Det vil som regel vare tre til fire uger, før man er på toppen igen.
De seneste år er en ny metode indført på flere danske sygehuse (Rigshospitalet og Odense). Her indføres via lysken en sammenrullet kunstig åre som placeres på indersiden af åren. Udposningen ”fores” herved på indersiden og kan derfor ikke sprænge. Tidligere tiders problemer med disse nye proteser ser ud til at være løst, så holdbarheden nu virker til at være god i hvert fald i en del år. Det er dog endnu uklart, om metoden er ligeså holdbar som den klassiske. Imidlertid er dødeligheden ved dette indgreb klart mindre, kun omkring en tredjedel af det der ses ved den klassiske operation. Fordi erfaringerne med den nye metode endnu kun strækker sig over godt 10 år tilbydes denne behandling hovedsageligt til ældre patienter og til patienter, hvor åben operation er behæftet med øget risiko.
Hvilken medicin anvendes?
Der findes ingen lægemidler, der kan forebygge udposninger eller nedsætte risikoen for at de sprænger. Som nævnt er det formentlig vigtigt, at blodtrykket er velbehandlet.
Udposninger på hovedpulsåren er imidlertid nært forbundet med åreforkalkning, og derfor er livsstilsændringer og forebyggende medicin nødvendig. Rygestop, kostomlægning og regelmæssig motion er vigtigt. Blodfortyndende behandling med hjertemagnyl eller andet præparat samt nedsættelse af kolesteroltallet med det såkaldte ”statin” er desuden afgørende.
Udsigt for fremtiden
Risikoen for at udposningen springer afhænger af størrelsen. Er diameteren under fem centimeter, skønnes risikoen at være under en til to procent per år. Er diameteren seks centimeter, er risikoen omkring 10-15 procent per år, syv til otte centimeter betydeligt mere og så videre. Springer pulsåren, kan døden indtræffe hurtigt. Kommer man på hospitalet og bliver opereret, er dødeligheden 40-50 procent.
Har man derfor en udposning på omkring fire centimeter og er 75 år, er risikoen for at få problemer med denne udposning lille, i forhold til den almene risiko der er ved at blive ældre. Risikoen for at få hjerteproblemer, kræft eller anden alvorlig sygdom er således betydeligt større.