Hvad kan man gøre?
Søvn er en vigtig ting for alle mennesker. Under søvnen hviler man og henter nødvendig energi til en ny dag. Men søvnen gør mere end det. Den hjælper også én til at bearbejde livets mange indtryk gennem drømmene.
Lige så træt, udmattet og irriteret man kan være efter en nat med alt for lidt søvn, ligeså frisk, udhvilet og fuld af overskud kan man være efter en god nats søvn. Det er derfor ikke mærkeligt, at forældre fokuserer meget på, om deres barn sover og sover igennem. Det har indflydelse på hele familiens liv og velbefindende.
Søvnen har altså stor betydning for barnets trivsel. Desuden sker der en øget udskillelse af væksthormon under søvnen om natten, hvorfor søvnen faktisk også har betydning for barnets vækst.
Hvor meget skal barnet sove?
Nyfødte børn kan sove op til 16 timer i døgnet. I begyndelsen vågner de oftest med to til tre timers interval for at spise.
Fra fire-måneders alderen begynder spædbørnene ofte at forlænge søvnperioderne. I seks-måneders til et års-alderen sover børnene ofte fem til seks timer ad gangen.
Børn i alderen fra et år til fem år kan sove 12 timer i døgnet.
Førskolebarnet kan stadig have et søvnbehov på 10-12 timer per døgn.
Skolebarnet kan sove cirka 10 timer i døgnet, og dette søvnbehov holder sig op gennem hele skolealderen.
Det er vigtigt at holde fast i, at søvnen, dens længde og mønster er en meget individuel ting. Hvis barnet i et-års alderen sover 10 timer i døgnet og ellers er i topform, glad og raskt, er det bestemt inden for normalgrænsen. Inden man helt fortvivler over, hvor lidt ens barn sover, kan det det være en god idé at se på de enkelte familiemedlemmers søvnmønstre. Måske kan man genkende mønsteret.
Hvad gør man, når barnet vågner med to timers interval?
Hvis barnet er nyfødt, er der ikke noget at gøre. Det nyfødte barn har ofte behov for at spise med to til tre timers interval. Normalt forlænges spædbarnets søvn lidt efter lidt, og efter fem-måneders alderen er der ingen grund til at bibeholde natmåltider, selvom mange spædbørn foretrækker natte-amning. Hvis man gerne vil vænne sit spædbarn til at sove igennem om natten efter fem-måneders alderen, så væn det til, at alt er kedeligt om natten:
Undlad at tænde lyset, hvis barnet vågner.
Undlad at lege og tale med det.
Hvis barnet er vådt og skal skiftes, så skift det med så lidt ståhej som muligt.
Hvis barnet er tørstigt, så tilbyd det vand.
Det er godt straks at vænne barnet til, at det ikke behøver mad i munden for at falde i søvn, og at man ikke spiser om natten.
Det kan lyde lidt kontant, men det, man gør, er blot at vænne barnet til, at man sover om natten. Man kan og skal naturligvis ikke gøre det, hvis man ikke kan gå ind for det.
Skal man lade barnet græde sig træt?
Nej. Et barn der græder, har altid brug for sine forældre. Bare det, at man kommer ind til det, giver barnet tryghed. Man kan stryge det blidt over hoved og ryg eller putte dynen om det, så det mærker, at man er der, og kan falde til ro igen. Et barn, der græder, skal have vished om, at det ikke er alene i verden. Det betyder dog ikke, at man behøver at give det mad eller underholde det. Man skal også være sikker på, at barnet ikke er sygt.
Hvordan får man barnet til at sove igennem om natten?
Den første ting, man skal tænke igennem, er, om man er klar til at gøre det. Hvis man er klar, skal man beslutte sig for at gøre det, og for, hvornår man begynder. Hvis barnet er mellem fire og seks måneder, er det formodentlig ikke noget, der tager mere end tre-fire nætter. Er barnet ældre end seks måneder, kan det tage en til to uger.
Forberedelse:
Det er godt at være forberedt på det, så man ikke giver op efter én nat. Man skal også have planlagt det med sin partner, så man er enige og kan støtte hinanden. Man skal have besluttet sig for, hvordan man vil gøre, og hvordan man fordeler natten mellem sig. Det er klogt at gå i seng på samme tid som barnet, så man kan være udhvilede til nattens strabadser. Bestem også på forhånd, hvornår morgenen begynder igen.
Begynd med den mindst indgribende handling:
Når barnet vågner, er det godt at begynde med den mindst indgribende handling, nemlig at stryge barnet blidt over hoved og ryg og putte dynen om det. Hvis det bruger sut, så giv det sutten. Det hjælper måske en time, og så vågner barnet igen. Forsøg samme procedure igen.
Hvis barnet ikke falder til ro, så skift det. Undlad dog at tænde lys eller at tale og underholde barnet. Måske sover barnet endnu en time. Begynd hele tiden med den mindst indgribende handling. Hvis det ikke virker, er det nu tid til at byde barnet noget vand at drikke. Vandet har to funktioner. Det signalerer til barnet, at man ikke spiser om natten, men at man godt kan få vand, hvis man er tørstig. Den anden funktion er, at den voksne ved, at barnet i hvert tilfælde ikke tørster.
Hvis barnet vågner igen, og strygen og putten ikke hjælper, kan det være en god idé at have barnets barnevogn parat ved siden af dets seng. Læg det over i vognen og kør det lidt frem og tilbage. De forskellige handlinger kan gentages, til natten er ovre. Men husk, at natten skal være kedelig for barnet.
Går det an at lade barnet sove i forældrenes seng?
Der er ingen tvivl om, at det lille barn normalt føler sig mest tryg i forældrenes seng. Der er varmt, hyggeligt og selskab. Somme tider er maden også lige ved hånden. De fleste børn foretrækker helt åbenlyst dette fremfor at skulle sove i sin egen seng i et stille rum, hvor man let føler sig ensom og forladt. Om barnet må sove i ens seng afhænger helt af en selv og partnerens indstilling. Nogle føler, at det generer deres sexliv, mens andre blot findre andre steder og tidspunkter at boltre sig på.
Når først barnet har vænnet sig til at sove i mors og fars seng, kan det til gengæld være svært at ændre på denne praksis. Derfor er det meget vigtigt at tale sammen om alle konsekvenserne. Hvor længe er det hyggeligt for alle parter? Hvad med forældrenes sexliv? Er der plads nok? Hvad sker der, når det næste barn kommer? Et kompromis kan i mange situationer være at stille barnets seng ved siden af forældrenes, så det alligevel er tæt på mor og far. Man skal gøre det, man selv og ens partner har lyst til. Det, som er sædvanen og konventionerne, er ikke altid det bedste for den enkelte familie.
Kan alle børn sove igennem?
Der findes børn, som først for alvor begynder at sove igennem ved halvandet-års alderen, lige meget hvilke krumspring forældrene foretager. De fleste børn kan dog lære det forholdsvis hurtigt. Spørg også sundhedsplejersken til råds.
Sover barnet ikke, fordi det er sygt?
Hvis man er urolig over barnets søvn eller har på fornemmelsen, at der er noget i vejen med det, skal man lade sin egen læge undersøge det. Der findes børn, der er urolige på grund af for eksempel blærebetændelse , tandpine, ørepine, kolik, forkølelse og hoste eller andre sygdomme.
Man skal naturligvis være sikker på, at barnet ikke fejler noget, inden man begynder at lave om på dets vaner.
Gode råd:
Sørg for, at sengelægningen forbindes med noget hyggeligt. Man kan læse en historie, give barnet babymassage, et dejligt varmt bad og så videre.
Overhold altid faste putterutiner omkring barnet.
Brug aldrig sengen som et sted, hvor man kommer hen, hvis man skal straffes.
Læg barnet til at sove, inden det er overtræt, og vent ikke, til barnet falder omkuld af sig selv. Et barn skal være frisk, når det går i seng, og frisk, når det står op igen.
Lad bare barnet falde lidt til ro i sengen, det behøver ikke at sove omgående.
Beroligende klap eller vuggende bevægelser virker søvndyssende.
Dæmp lyset eller sluk det helt, når barnet lægges i seng.
Skru ned for den øvrige families aktivitetsniveau, det vil sige skru ned for fjernsyn, musik og højlydt snak.
Tag ikke barnet op igen, men bliv hos det, hvis det er ked af det. Barnet bør ikke græde sig i søvn. Trøst altid barnet, hvis det græder.
Mors og fars seng kan være en ´farlig´ kurs, men er ofte en effektiv måde at få barnet til at sove på.