Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan gøre for, at man tisser i sengen om natten (enuresis). Der er heller ikke holdepunkt for, at enuresis skyldes psykiske faktorer som mange har troet. De psykiske problemer, som børn med enuresis kan have, f.eks. lavt selvværd, skyldes udelukkende det at have enuresis. Problemerne forsvinder, når tilstanden bliver behandlet.
Dette gælder også den udbredte opfattelse af, at børn, der tidligere har været tørre om natten, kan begynder at tisse i sengen igen i forbindelse med omvæltninger i deres liv som for eksempel flytning, skilsmisse og så videre. Al moderne forskning peger på, at barnet med enuresis har et fysisk problem, som det bør have hjælp til at få løst, og der er ikke belæg for at ’se an’, fordi man anser enuresis for et psykisk problem, der vil løse sig selv.
Enuresis kan derimod skyldes flere andre faktorer, hvoraf de tre vigtigste er:
-
En forhøjet natlig urinproduktion.
-
En nedsat rummeevne af blæren (en lille blære).
-
manglende evne til at vågne, når blærens rummeevne overskrides.
Cirka to tredjedele af børn med enuresis har en forsinket udvikling af den døgnrytme, der normalt skulle få en til at lave mindre urin om natten. Dette styres af et hormon (det antidiuretiske hormon) som laves af en lille kirtel i hjernen.
Når man mangler den normale natlige stigning i hormonet, laver man mere urin. Når det er mere end blæren kan rumme, kan det medføre enuresis. Også blærens rummeevne udvikler sig i løbet af barnealderen, og dette styres af et center i hjernestammen.
Hos nogle børn er denne rummeevne tydeligt nedsat i forhold til deres alder. Det kan medføre, at selvom den natlige urinproduktion er normal, kan blæren ikke rumme denne mængde, og enuresis bliver derfor konsekvensen.
Samlet synes enuresis at skyldes en ubalance mellem den natlige urinproduktion og blærens rummeevne, samtidig med en manglende evne til at vågne når blæren er fuld.
Hvad er tegnene på ufrivillig vandladning?
Der er stor forskel på, hvor tit børn tisser i sengen. Det spænder lige fra en våd nat per måned til flere gange hver eneste nat. Det er typisk at børn, der har en stor natlig urinproduktion, ikke har andre symptomer end de natlige uheld, hvor sengen ofte bliver meget våd.
De børn der har en blære med lille rummeevne, har derimod ofte smågener i dagtimerne i form af mange (over 7) og små vandladninger per dag, og de skal ofte skynde sig når de mærker vandladningstrang.
Nogle børn får pludselig enuresis efter at have kunnet ligge tørre i en længere periode. Hos disse skal man være opmærksom på en nyopstået underliggende årsag, for eksempel diabetes (sukkersyge).
Børn med enuresis føler ofte skyld og skam og har ofte lavt selvværd, der får dem til at føles sig anderledes. Især omkring skolealderen er enuresis et stort socialt problem, der kan føles som en forhindring for at barnet kan have overnattende venner og deltage i ture med overnatninger. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved problemet.
Hvad kan man selv gøre?
Sørg for at forklare barnet, at det ikke kan gøre for de natlige uheld – at der er en fysisk forklaring på problemet. Det hjælper ikke at udlove belønninger, og det er meget forkert at straffe barnet.
Prøv at få et åbent og naturligt forhold til problemet. Diskuter problemet i klassen, så barnet ikke føler sig anderledes og isoleret. Det er helt i orden at bruge ble – der er ikke holdepunkt for, at det udskyder tidspunktet, hvor barnet bliver tørt.
Man kan også søge råd og vejledning om blandt andet hjælpemidler på en af landets inkontinens-telefonlinjer.
Når barnet er blevet cirka seks år, bør man gå til lægen og få barnet undersøgt med henblik på at udelukke en underliggende sygdom, at få undersøgt hvilken mekanisme der er årsag til problemet og for at diskutere om tiden er inde til at starte behandling.
Vil du vide mere?
|
Kontinensforeningen Læs mere på Kontinensforeningens hjemmeside www.kontinens.dk
|
|---|