Hvordan foregår undersøgelsen for sengevædning?
Lægen vil begynde med at spørge forældrene ud om barnet. Hvornår det fik kontrol over vandladningen om dagen, om der er andre relevante problemer, og om andre i familien har haft lignende problemer. Dernæst vil han undersøge barnet. Føle på dets mave og undersøge kønsdelene for eventuelle misdannelser. Lægen vil nogle gange også bede om en urinprøve for at udelukke, at der er bakterier/blærebetændelse.
Hvis tiden er inde til behandling, vil det være en god idé at udfylde et vandladningsskema, hvor man dels måler mængden af væskeindtagelser og alle vandladninger i dagtimerne (det er praktisk at gøre dette i en weekend) samt måler nattens urinproduktion i en uge.
Det sidste kan gøres ved at veje bleen inden barnet går i seng og så igen om morgenen samt måle morgenvandladningen med et målebæger. Forskellen i blevægt sammen med morgenvandladningen udgør nattens urinproduktion.
Hvordan foregår behandlingen for sengevædning?
Behandlingen indledes som regel i seks-syv års alderen, hvor tilstanden er mest generende og hvor barnet er modent og motiveret nok. Der findes to veldokumenterede behandlingsmuligheder.
Disse behandlinger er ligeværdige med hensyn til effektivitet og sikkerhed. Der er dog meget der tyder på, at en udredning af årsagen til sengevædningsproblemet hos det enkelte barn kan give en bedre chancen for at vælge den mest effektive behandling.
Det er også vigtigt at behandle en eventuel daginkontinens først, da det er svært at gøre barnet tørt om natten, hvis der også er uheld om dagen. Det samme gælder hvis der også er afføringsuheld.
Desuden anbefaler man hyppig opfølgning (cirka en gang om ugen i starten) af en behandler, for eksempel skolesundhedsplejersken.
Behandling med ringeapparat
Ringeapparatsbehandling virker ved at øge blærens rummeevne om natten, og er derfor især velegnet til børn med en lille rummeevne.
Man mener, at ringeapparatet påvirker det center i hjernen, der styrer hvor meget urin, der kan være i blæren, før den tømmer sig (det vil sige det sted i hjernen, der fortæller blæren, at den skal slappe af under fyldningen). Undersøgelser har vist, at børnene kan rumme betydeligt mere urin i blæren efter veloverstået ringeapparatsbehandling.
Behandlingen strækker sig over mindst otte uger og kræver stor motivation af både barn og familie. Det er vigtigt, at apparatet bruges hver nat.
Behandling med medicin
Medicinen virker ved at desmopressin 'ligner' det såkaldte antidiuretiske hormon, der er det hormon, som frigøres fra en kirtel i hjernen og får nyrerne til at koncentrere urinen og nedsætte urinproduktionen. Man tager medicinen som smeltetablet (den lægges under tungen) lige inden sengetid, og medicinen virker samme nat. Denne behandling er især velegnet til børn med høj natlig urinproduktion og som har normal rummeevne af blæren.
Dosis er individuel og aftales med lægen. Når den rigtige dosis er fundet, fortsætter man sædvanligvis behandlingen i en tremåneders periode adskilt af en medicinfri pause for at vurdere, om fortsat behandling er nødvendig.
Medicinen har meget få bivirkninger. Det er dog vigtigt, at barnet ikke drikker mere end cirka et halvt glas om natten efter at have taget medicinen, da barnet ellers kan ophobe for meget væske i kroppen.
Hvis behandlingen ikke har den ønskede effekt, bør barnet henvises til den lokale børneafdeling eller praktiserende børnelæge.
Vil du vide mere?
Du kan henvende dig til Center for Børneinkontinens, Århus Universitetshospital, Skejby. Telefonlinjen betjenes mandag-onsdag kl. 15-17 af inkontinens-sygeplejersker, der er tilknyttet Center for Børneinkontinens, tlf. 86 78 41 21.