Fåresyge (Parotitis epidemica)

Hvad er fåresyge?

Fåresyge er forårsaget af en virus (paramyxo virus). Efter at MFR-vaccinationen (mæslinger, fåresyge, røde hunde) er indført i børnevaccinationsprogrammet er sygdommen blevet meget sjælden. I Danmark kan man i praksis næsten udelukkende smittes, hvis man færdes i uvaccinerede miljøer. I mange lande er fåresyge derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte.

Det er en af de fem børnesygdomme. Det er den af børnesygdommene, der har den længste inkubationstid - det vil sige tiden fra barnet bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Der går gennemsnitligt op mod tre uger. Man er smittefarlig allerede en uges tid før sygdomsudbruddet. Det kan derfor være lidt svært at spore smittevejene i det enkelte tilfælde.

Hvem skal vaccineres?

I dag anbefales alle børn paraplyvaccination (også kaldet MFR-vaccine), som foruden vaccine mod fåresyge også indeholder vaccine mod mæslinger og røde hunde. Vaccinationen giver samme livsvarige immunitet og beskyttelse som selve sygdommen.

Vaccinationen gives ved 15 måneders og 4 års alderen. Indtil 1. april 2008 blev denne vaccine givet ved 12 års alderen. Derfor skal børn, der pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år først have MFR-vaccinen, når de fylder 12 år.

Hvorfor får man fåresyge?

Fåresyge er nok den mindst smitsomme af børnesygdommene. Det er ganske vist en virusinfektion, men alligevel kræves der nærkontakt, for at dråbeinfektionen fra næse og svælg kan spredes. Selvom spædbørn godt kan få fåresyge, er sygdommen mest almindelig efter to-års-alderen. Ved puberteten har halvdelen af børnene haft fåresyge.

I dag er de fleste børn vaccineret mod fåresyge (paraplyvaccinen). Virus overføres som nævnt via luftvejene. Derfra vandrer smitstoffet med blodbanen vidt omkring i organismen og kan slå sig ned næsten hvor som helst. I nyrerne, hjertevæggen, skjoldbruskkirtel, bugspytkirtel, kønskirtler og sidst men ikke mindst spytkirtlerne. Blandt disse nærer virus en særlig forkærlighed for ørespytkirtlerne, som sidder i kinden lige foran ørerne. På lægelatin hedder sygdommen da også parotitis, hvilket netop betyder betændelse i ørespytkirtlen - parotis.

Hvad er symptomerne på fåresyge?

Sygdommen begynder ofte med et til to døgns almindelig utilpashed og stigende temperatur. Dertil en trykkende fornemmelse ved kæbevinklerne, og efterhånden hæver ørespytkirtlen op. Ofte først på den ene side og derefter på den anden efter et par dage. Fåresyge i kun den ene kirtel forekommer også. Temperaturen kan stige til 40 grader. Der kommer som sagt en hævelse, som nærmest er dejagtig, men spændt og øm. Øreflippen stritter ud til siden, og barnet får efterhånden et ret så "fåret" udseende. I lette tilfælde holder hævelsen sig kun tre-fire dage, ellers varer sygdommen en uges tid eller lidt mere.

Hvordan stiller lægen diagnosen fåresyge?

Normalt kan lægen stille diagnosen på de karakteristiske symptomer.

Hvordan behandles fåresyge?

Bortset fra sengeleje, mens hævelse og feber er på det højeste, kræver fåresyge ingen særlige forholdsregler. Børn kan modtages i institution, når de er raske og kirtelhævelsen er på retur.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Selvom fåresyge kan være ubehagelig, så er det dog de tilfælde, hvor sygdommen breder sig til andre organer og kirtler, der ses på med størst alvor.

Mænd: Hos voksne mænd, der får fåresyge, sker det for 20-30 procent, at sygdommen også breder sig til kønskirtlerne (testiklerne). Det medfører hævelse, smerter, ømhed og ny temperaturforhøjelse. Det sker ofte en uges tid efter det første sygdomsudbrud. Det er en frygtet komplikation, fordi det i nogle tilfælde kan føre til sterilitet. Blandt de sjældne få kønsmodne mænd der rammes af fåresyge, er det som nævnt kun halvdelen, der får orkitis, som lidelsen i testiklerne kaldes. Kun i 1 af 10 tilfælde er lidelsen dobbeltsidig. Og selv når sygdommen rammer begge testikler, behøver det ikke gå ud over frugtbarheden. Sker det, er der alligevel en chance for, at frugtbarheden vil vende tilbage. Hos drenge før kønsmodning og pubertet opstår betændelse i testiklerne kun yderst sjældent.

Kvinder: Hos kvinder kan der endnu sjældnere end hos mænd opstå betændelse i æggestokkene. Sker det, medfører tilstanden ingen ændringer i frugtbarheden.

Meniningitis: En ikke helt sjælden komplikation til fåresyge er meningitis. Altså en betændelse i hjernehinderne. Almindeligvis er meningitis en frygtet sygdom. Men meningitis i forbindelse med fåresyge, som kan opstå 3-10 dage efter sygdomsudbrud er heldigvis næsten altid ganske fredelig, selv om den kræver særlig omhyggelig overvågen og pleje af den syge. Symptomer på fåresyge-meningitis er høj feber, hvor barnet ofte ligger i vildelse med hovedpine og måske opkastninger. Nakken er, som et typisk tegn, stiv. Det vil sige, at hovedet ligger lidt bagoverbøjet og ikke kan bøjes frem, så hagen når ned til brystet.