Hvad er NF1?
NF1 er en af de hyppigste medfødte og sjældne sygdomme, som skyldes forandringer i et enkelt gen beliggende på kromosom 17. De væsentligste symptomer er lokaliseret til hud (café-au-lait-pletter, fregner og svulster), øjne (Lische noduli og opticus-gliom), og nervesystemets bindevæv (neurofibromer) og sjældnere i knoglerne (falske led, skoliose og knogledysplasi). Indlæringsvanskeligheder er ikke ualmindelige.
Mængden og arten af symptomer samt sværhedsgraden heraf varierer meget fra person til person, selv inden for én og samme familie. Den enkelte har sjældent alle symptomer, og hos nogle er symptomerne milde, mens andre har mange og alvorlige symptomer.
Der findes en neurofibromatose type 2 (NF2), som er mere end ti gange så sjælden som NF1. Ved NF2 sidder genforandringen på kromosom 22, og der er derfor tale om en helt anden sygdom. Det væsentligste symptom ved NF2 er svulster på hørenerven og andre steder i nervesystemet. I modsætning til NF1 er der som regel få eller ingen café-au-lait-pletter i huden. NF2 omtales ikke nærmere her.
Hvorfor får man NF1?
NF1 er en arvelig sygdom. I cirka halvdelen af tilfældene arver man sygdommen fra én af forældrene. I den anden halvdel af tilfældene opstår sygdommen spontant i forbindelse med befrugtningen. Ingen af barnets forældre har i så fald selv NF1.Hvis en forælder har NF1, er risikoen for at et kommende barn vil arve sygdommen 50 procent. Sygdommen kan ikke springe en generation over. Hvis et barn af en mor eller en far, som har NF1, ikke arver sygdommen, så vil barnets kommende børn heller ikke kunne arve sygdommen.
Fælles for alle med NF1 er, at sygdommen er medfødt, også selvom symptomerne ikke nødvendigvis er tilstede ved fødslen.Man skønner, at én ud af 3-5.000 mennesker har NF1. Mange har sygdommen i så mild grad, at de ikke ved det, og derfor kender man heller ikke alle herhjemme med NF1. Samlet set regner man med, at der er omkring 1.000 med NF1 i Danmark.Mekanismerne ved sygdomsudviklingen er kun delvist kendt. Genet er et tumorsuppressor-gen, der fører til, at cellerne producerer et protein, som hedder neurofibromin. Neurofibromin regulerer cellers vækst. Genet er mest aktivt i pigmentceller og nervebindevævsceller. Hvis genet mister sin funktion, kan cellens vækst komme ud af kontrol, og der kan for eksempel dannes café-au-lait-pletter og svulster.
Hvad er symptomerne på NF1?
Café-au-lait pletter og fregner: Café-au-lait-pletter kalder man også for kaffepletter. Både kaffepletter og fregner er lysebrune pletter i huden, hvor hudens celler indeholder mere pigment end andre steder på kroppen. Pigmentforandringerne er ikke farlige, men de kan for nogen være en kosmetisk gene. Kaffepletterne viser sig i løbet af de første par leveår. Stort set alle med NF1 har kaffepletter. Fregnerne er lokaliseret til armhuler og lyskeregion og viser sig først senere i barndommen.
-
Neurofibromer: Neurofibromer er knuder eller svulster i bindevævet langs nervecellers udløbere. Neurofibromer kan opstå både i huden og inde i kroppen. Ved NF1 ser man to typer af neurofibromer; de almindelige og de plexiforme.
Almindelige neurofibromer er godartede, oftest små, faste svulstdannelser. De kan vise sig som vortelignende vækster uden på huden eller som små forskydelige kugler, som ligger lige under huden. De kan også dannes inde i kroppen. Selvom neurofibromerne kan ses hos børn, udvikler de sig ofte først i større omfang i løbet af puberteten og i voksenalderen.
De plexiforme neurofibromer er formentlig tilstede allerede ved fødslen men bliver som regel først opdaget senere i livet. De er bløde og ikke skarpt afgrænsede i forhold til det omkringliggende væv. Plexiforme neurofibromer er som regel små, men de kan blive ganske store og iøjefaldende, herunder deforme. Plexiforme neurofibromer er i de fleste tilfælde godartede, men kan omdanne sig til egentlige kræftknuder.
En sjældnere form for svulstdannelser i nervesystemet involverer selve nerveskederne eller binyrerne (fæokromocytom).Både almindelige og plexiforme neurofibromer kan være symptomfri eller give anledning til symptomer med kløe, ømhed, en trykkende fornemmelse eller smerte. Afhængig af hvor de er placeret, kan de være kosmetisk generende.
Nogle kvinder vil i løbet af en graviditet opleve at få nye eller større knuder. Selv hos den samme kvinde kan knuderne komme i én graviditet, men ikke i den næste - eller omvendt. Det er altså uforudsigeligt. Man ved ikke, hvorfor knuder kan dannes i løbet af en graviditet.
Lische noduli: Lische noduli er små pigment-celleophobninger i regnbuehinden (iris), som man ser hos de fleste større børn og voksne med NF1. Det er sjældent, at man kan se dem med det blotte øje. Man kan ikke mærke, at man har dem, og de forstyrrer ikke synet.
-
Opticus-gliom: Et opticus-gliom er en svulst på synsnerven, som opstår, før man fylder ti år. Op mod en fjerdedel udvikler sådan en. Knuderne kan føre til nedsat syn, hvilket, som regel, vil vise sig før skolealderen, men det er heldigvis sjældent.
Andre tegn:
Børn med NF1har ofte et stort hoved, hvilket som regel er helt harmløst.
Højdevæksten er normal, men ligger under gennemsnittet.
Nogle børn går tidligt i pubertet.
Der er en øget tendens til abnorm knogledannelse (knogledysplasi) i visse knogler, blandt andet knoglen omkring øjet, kravebenet samt de lange rørknogler. Knoglerne kan være buede eller ligefrem med et falsk led.
Flere end gennemsnittet i befolkningen vil udvikle skæv ryg (skoliose).
I hovedpulsåren og pulsårerne i nyrerne kan bindevævet i karvæggen være fortykket og dermed forsnævre diameteren og forstyrre blodets bevægelse. Det kan medføre forhøjet blodtryk.
Mange voksne med NF1 klager over hyppig hovedpine og træthed .
I forhold til gennemsnittet i befolkningen er der også flere, som klager over nervøsitet, uro og tristhed.
Indlærings- og adfærdsvanskeligheder
De fleste med NF1 er normalt begavede, men alligevel har omkring halvdelen specifikke indlæringsvanskeligheder. De vanskeligheder står ikke nødvendigvis mål med barnets øvrige symptomer.Vanskelighederne kan være mangeartede. Der findes ikke en karakteristisk NF1-indlæringsprofil. Nogle har problemer med at regne og med at huske tal. Andre har vanskeligt ved at stave og læse. Korttidshukommelsen kan være nedsat og arbejdstempoet lavt. Nogle har vanskeligt ved at ræsonnere og planlægge.Børn med NF1 siges ofte at have opmærksomhedsproblemer og er derfor impulsive, lette at distrahere, ukoncentrerede og ikke så vedholdende. Børnene kan have dårlig motorik, koordination og balance. Det er symptomer, man ofte ser ved ADHD. De kan også have besvær med at begå sig i sociale sammenhænge.
Hvordan stiller lægen diagnosen NF1?
Lægen stiller diagnosen ved en klinisk undersøgelse. For at diagnosen kan stilles, skal to eller flere af følgende symptomer være tilstede:
Seks eller flere kaffepletter. Pletterne skal være over fem millimeter i diameter hos børn før puberteten og over 15 millimeter efter puberteten.
To eller flere neurofibromer eller et plexiformt neurofibrom.
Fregner i armhule eller lyskeregion.
Svulst på synsnerven.
To eller flere Lische noduli.
Specielle knogleforandringer, f.eks. falske led.
En far, mor, søster eller bror, som har NF1.
I de fleste tilfælde er det muligt at finde genforandringen ved at undersøge en blodprøve. Men det er kun i særlige situationer, at man vælger at benytte den mulighed. Det kan f.eks. være i forbindelse med planlægning af graviditet eller undersøgelse af et ventet barn. I så fald anvendes ofte moderkageprøve.
Der eksisterer en lang række sygdomme med kaffepletter i huden. Lægen vil næsten altid kunne afgøre, om der er tale om NF1. Den sygdom, som ligner mest, hedder Legius syndrom.
Ved Legius syndrom er der kun kaffepletter, fregner og indlæringsvanskeligheder, men ikke Lische noduli, synsnerveknuder eller andre svulster.
Omkring 10 procent af alle mennesker har én eller et par kaffepletter. Fem eller færre kaffepletter kan altså være et normalt fund.
Hvad kan man selv gøre?
Når man har en sygdom, har man mulighed for at bruge sin viden til at være ekstra opmærksom på symptomer, som kan være forårsaget af netop den sygdom. Man kan blandt andet:
Holde øje med, om man får andre symptomer, end man plejer at have, eller om man får mistænkelige forandringer, navnlig i svulster. I sådanne tilfælde anbefales det at rådføre sig med sin læge.
Det kan være en god idé, at omgangskreds, samt barnets skole og klasse, er informeret godt om NF1 og ved, at der i visse situationer måske skal tages ekstra hensyn eller ydes støtte.
Undgå aktiviteter og arbejde, som medfører øget risiko for kræft, f.eks. rygning.
Hvordan behandles NF1?
NF1 kan ikke kureres, men heldigvis kan de fleste symptomer behandles eller lindres.
Eftersom flere organer kan være ramt ved NF1, kan mange læger blive involveret i kontrol, undersøgelse og behandling af den enkelte patient. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at én læge, som har kendskab til sygdommen, har ansvaret for at koordinere, at undersøgelser og behandling sker på rette tid og sted og af den rette speciallæge.
I Danmark findes to centre, hvor man har speciel ekspertise i sygdommen og i at varetage den koordinerende rolle. Det er Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital i Skejby. På centrene kan man komme til regelmæssige kontrolbesøg, og de koordinerer nødvendig undersøgelse og behandling. Hyppigheden af kontrolbesøg afhænger af alder og behov.
Børn kommer 1-2 gange årligt, mens der for voksnes vedkommende kan gå flere år mellem besøgene. Man kan tale med sin egen læge eller sygehusafdeling om at blive henvist til centrene.
Børn med motoriske vanskeligheder bør have tilbud om vurdering hos en fysioterapeut, som også kan give vejledning og behandling for at støtte barnets udvikling.
Børn med indlæringsmæssige eller sociale vanskeligheder skal have tilbud om pædagogisk og psykologisk undersøgelse i løbet af opvæksten og senest i forbindelse med skolestart. Således kan barnet tilbydes en skolegang i de rette rammer for at sikre, at indlæringen og sociale relationer støttes bedst muligt. Løbende gennem uddannelsessystemet bør man overveje, om der kan være behov for støtteforanstaltninger.
Neurofibromer, som er kosmetisk generende eller giver anledning til kløe, ømhed eller smerte, kan blive vurderet af en relevant speciallæge, som kan tage stilling til, om det er muligt at fjerne knuden ved laserbehandling eller kirurgi. I den forbindelse skal man huske, at fjernelse vil efterlade et ar, og at knuder kan gendannes.
Indre svulstdannelser kræver ikke nødvendigvis behandling. Opstår et behov for behandling kan der blive tale om operation eller medicinsk behandling.
Knoglesymptomer behandles af en ortopædkirurg.
Det anbefales at få målt blodtrykket en gang imellem. Et forhøjet blodtryk skal behandles. Derudover skal lægen overveje, om det høje blodtryk kan skyldes de ovenfor nævnte karforandringer eller binyresvulst.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Ligesom for alle andre gælder, at valg af skole, uddannelse og arbejde må afhænge af interesse og muligheder.
Risikoen for at udvikle en ondartet sygdom er lidt større, hvis man har NF1, end hvis man ikke har. Risikoen er overvejende relateret til knudedannelserne i nervebindevævet.
Risikoen, for, at man udvikler kræft i et neurofibrom, skønnes at være lille, nemlig omkring fem procent.
Hvor kan man få yderligere information?