Hvad er røde hunde?
Ligesom mæslinger og skoldkopper er røde hunde en virussygdom. Efter at MFR-vaccinationen (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde) blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987, er sygdommen blevet så sjælden i Danmark, at den for praktiske formål regnes for at være elimineret. I Danmark kan man i praksis udelukkende blive smittet, hvis man færdes i uvaccinerede miljøer.
I mange andre lande er røde hunde derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte, også indenfor Europas grænser. Det er målsætningen at eliminere sygdommen helt i hele WHO´s europaregion.
Før vaccinationsprogrammet blev indført optrådte større eller mindre epidemier med tre-fire års mellemrum, men sygdommen er ikke så smitsom som for eksempel mæslinger og skoldkopper. De fleste blev smittet med røde hunde i løbet af de første leveår, men nogle fik først røde hunde som store børn eller unge. Endnu i 20-25-års-alderen havde 10-20 procent ikke haft sygdommen, hvilket betød, at nogle gravide kunne smittes og overføre infektionen til det ufødte barn.
En del fik røde hunde i så mild en form, at diagnosen slet ikke blev stillet, men det kan konstateres i en blodprøve, om man har beskyttende antistoffer mod sygdommen. Dette kan evt. udføres hos voksne kvinder før påtænkt graviditet, hvis de ikke er vaccineret eller med sikkerhed har haft sygdommen. Ikke-immune voksne kvinder kan nemlig fortsat vaccineres gratis. Men man kan også vælge at vaccinere kvinden uden forudgående testning, hvilket anbefales i Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for svangreomsorgen (2013).
Røde hunde er normalt kun farligt, hvis man er gravid og får sygdommen. Tidligere var røde hunde hos gravide blandt andet årsag til medfødt blindhed og døvhed som en del af det såkaldte kongenitte rubella syndrom hos barnet. Der er senest anmeldt tilfælde af røde hunde hos gravide tilbage i 2008.
Hvordan får man røde hunde?
Røde hunde overføres fra den syge til den raske igennem de mikroskopiske dråber, der findes i udåndingsluften. Dråberne når frem til mund, hals og næse, hvorfra sygdommen spreder sig til resten af kroppen via blodbanen.
Hvad er tegnene på røde hunde?
Inkubationstiden (fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud) er temmelig lang, mellem to og tre uger.
Man kan få let snue, ømme og hævede lymfeknuder i nakken som de første symptomer.
Selve udslættet viser sig som ganske små blegrøde eller let brunlige pletter, som i ansigtet og måske også på kroppen hurtigt flyder sammen.
Det begynder typisk omkring ørerne og breder sig hurtigt ned over kroppen. Det kan veksle fra time til time. Det forsvinder igen i løbet af to-tre dage.
De bekymrede forældre er typisk mere påvirkede af tilstanden end det syge barn. Og som sagt kan det hele gå så hurtigt og let, at sygdommen ligefrem overses.
Hvordan behandles røde hunde?
Røde hunde kræver ingen særlig behandling, bortset fra måske let sengeleje. Man må regne med, at alle i huset kan udsættes for smitte, og lidt lumskt er det (som ved flere af de andre børnesygdomme), at den syge smitter allerede i inkubationstiden, inden der er symptomer på røde hunde.
Man regner smitteperioden fra en uge før til en uge efter udslættet, men mest udtalt i det blomstrende stadium, hvor udslættet breder sig ned over kroppen. Røde hunde giver sjældent følgesygdomme, medmindre det ufødte barn smittes under graviditeten, og børn må komme i institution, så snart de er raske.
Immuniteten anses for at være livsvarig.
Hvad er risikoen ved røde hunde?
Der er en risiko for fosterskade, hvis man får røde hunde i forbindelse med en graviditet. Risikoen er så stor i første tredjedel af svangerskabet, at man vil anbefale abort. De mest almindelige skader ved medfødt røde hunde (kongenit rubella syndrom) er døvhed og blindhed. Det lyder uhyggeligt, men det er heldigvis sjældent, at gravide kommer i den situation, da langt de fleste unge personer kvinder i dag er vaccineret mod røde hunde.
Hvem skal vaccineres?
Alle (især piger) bør vaccineres mod røde hunde, så enhver tvivl er fjernet, før en graviditet planlægges. Selvom sygdommen i dag er meget sjælden i Danmark, tilbydes alle børn fortsat MFR-vaccinen, som blandt andet beskytter mod røde hunde. Hvis vi holdt op med at vaccinere, ville sygdommen hurtigt vende tilbage. Vaccinationen gives ved 15-måneders og 4-års-alderen.
Det er umuligt med sikkerhed at vide, om man har haft røde hunde, da man kan være syg, uden at bemærke det.
Er der tvivl om, hvorvidt en person har haft røde hunde, kan en undersøgelse for antistoffer i blodet afgøre, om der tidligere har været infektion med røde hunde. Din læge kan også blot anbefale en vaccination mod røde hunde, hvis du er i tvivl om du har haft røde hunde tidligere. Hvis du har haft sygdommen, vil vaccinen blot blive neutraliseret af dine antistoffer.
Unge kvinder på 18 år og derover, som ikke tidligere er vaccineret eller har haft sygdommen, kan fortsat blive gratis vaccineret. Vaccinen gives i form af MFR-vaccine.
Gravide kvinder må ikke vaccineres, og kvinder, der vaccineres mod røde hunde, må ikke blive gravide den følgende måned.