Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Børnesygdomme

Syge børn

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt barnet er sygt, eller hvor alvorlig sygdommen er, der forskellige symptomer, man kan se efter. Dem kan du blive klogere på her.


Opdateret: 23. Januar 2023

Fakta om syge børn

  • Der kan være mange årsager til, at børn bliver syge.
  • Nogle gange kan det være svært at afgøre, hvorvidt barnet er sygt, eller hvor alvorlig sygdommen er.
  • Større børn kan selv sige til, hvis de har det skidt, mens babyer og mindre børn udviser tegn som eksempelvis at være mere kede af det, end de plejer.
  • Hvordan barnet skal behandles afhænger af sygdommen, men det er især vigtigt at sørge for, at barnet får nok væske. Barnet kan også have brug for mere omsorg end ellers.
  • Feber er temperatur over 38,0 C målt i endetarmen.

Hvordan ved man om ens barn er sygt?

Større børn kan selv sige til, hvis de har det skidt, men man skal dog være opmærksom på, at det, de forklarer, ikke altid er så præcist. For eksempel vil børnehavebørn og yngre skolebørn ofte fortælle, at de har ondt i maven, selvom det ikke nødvendigvis er maven, der fejler noget.

Når babyer og mindre børn, der ikke behersker sproget endnu, er syge, opdager man det typisk ved, at de opfører sig anderledes, end de plejer. Ofte er de ’pjevsede’, græder over ting de normalt ikke bliver kede af og har hverken lyst til at spise eller lege. Det kan også være, at de virker varme.

Nedenfor er en liste over de ting, man skal lægge mærke til, når barnet er sygt. Jo yngre barnet er, jo mere opmærksom skal man være på ganske små forandringer. Spædbørn kan for eksempel meget hurtigt blive meget syge, uden at de har nævneværdig feber.

Se på barnets almene tilstand

Læg mærke til, hvordan barnet har det. Kan man få det til at interessere sig for at lege, se TV og lignende? Kan man friste barnet med mad eller drikke, som det normalt er glad for? Et barn, der hverken vil lege eller have et glas saftevand, har det skidt. Læg også mærke til, om barnet har en god, normal kulør, eller om det er blegt at se på. Det er ligeledes vigtigt, at barnet tisser/har våde bleer.

Tag barnets temperatur

Tag barnets temperatur, hvis det virker varmt. Normal temperatur er op til 37 grader, hvis barnet lige er vågnet og ellers er den op til 37,5 grader. Feber er temperatur over 38,0 C målt i endetarmen. Det er vigtigt at huske, at barnets almene tilstand er vigtigere end temperaturen.

Opkastninger/afføring

Hvis barnet kaster op eller har diarre (mange tynde afføringer), skal man være særligt opmærksom på, at det ikke bliver dehydreret. Hold øje med, at barnet stadig tisser, og sørg for, at det får væske med både sukker og salt (se under afsnittet Pleje af det syge barn).

Smerter

Større børn kan selv sige til, om de har ondt. Husk dog, at mange børn vil sige, at de har ondt i maven, selvom det ikke nødvendigvis er maven, smerterne stammer fra. Læg mærke til, om barnet ser ud til at have smerter. Tager det sig eksempelvis til ørerne?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Sitren/rysten

Specielt hos spædbørn kan sitren være et af de få tegn på, at barnet er sygt. Hos større børn kan sitren eller svag rysten være begyndelsen til feberkramper.

Hvornår skal man søge læge?

Børn under 3 måneder med feber bør som udgangspunkt indlægges til nærmere undersøgelse på sygehuset.

Spædbørn bør tjekkes af en læge selv ved milde tegn på sygdom.Det vil sige, hvis:

  • Barnets temperatur er på over 38 grader.
  • Barnet ikke dier/drikker som normalt.
  • Barnet pludselig græder usædvanlig meget.
  • Barnet tisser mindre end normalt.

Småbørn skal ses af en læge, hvis:

  • Barnets temperatur er på over 38 grader.
  • Barnet ikke har lyst til at drikke og lege.
  • Man fornemmer, at barnet har ondt.
  • Barnet tisser mindre end normalt.

Man kan se an et par dage, hvis børnene i øvrigt vil drikke og lege og tisser/har våde bleer. Hvis barnet fortsat har feber, bør man få det tjekket hos lægen.

Større børn skal tjekkes af en læge, hvis de har feber og hvis:

  • De ikke drikker og tisser normalt.
  • Hvis de er apatiske og ikke har lyst til at lege, se TV, høre historie eller lignende.
  • Børn, der klager over smerter, skal også undersøges.

Hvis barnet drikker og tisser normalt samt vil lege/underholdes, kan man se an et par dage. Hvis temperaturen så ikke falder, og barnet får det bedre, skal man søge læge.

Du skal søge hjælp med det samme hvis barnet:

  • Er sløvt eller svært at komme i kontakt med.
  • Ikke drikker eller tisser.
  • Har besværet eller meget hurtig vejrtrækning.
  • Har punktformede røde prikker i huden.
  • Er nakkestiv – det vil sige, at barnet ikke kan kigge på sin egen navle eller sætte panden mod knæene.
  • Sitrer/ryster eller reagerer med irritation på lys eller lyde.
  • Barnets hudfarve er dårlig (gusten, bleg, blålig).

Pleje af det syge barn{#pleje-af-det-syge-barn}

Masser af væske! Uanset hvad barnet fejler, skal det have masser af væske. Feber gør, at barnet mister væske, og selvom sygdommen i sig selv er uskadelig, kan det være farligt, hvis barnet bliver dehydreret. Hvis barnet har våde bleer/tisser normalt, og urinen er lys, er det et tegn på, at barnet får det væske, som det har brug for.

Normalt skal børn ikke have for meget sukker og bør drikke vand eller mælk. Men når barnet er sygt, er det vigtigste, at det får noget at drikke. Ofte vil børn ikke spise, når de er syge, og derfor har de brug for det energi, de kan få fra sukkeret i drikkevarerne. Tilbyd derfor gerne saftevand/juice eller lignende.

Hvis barnet kaster op eller har diarré, har det også brug for salt. Man kan enten køb færdigblandede pulvere på apoteket eller lave sin egen blanding:

  • 1 liter kogt vand
  • 2 spiseskefulde almindeligt sukker
  • 1/2 teskefuld salt
  • Saften af en presset citron eller appelsin

Væsken skal være nogenlunde lige så salt som ens egne tårer.

Omsorg og observation

Syge børn har brug for ekstra omsorg og vil gerne være tæt på en voksen, de kender godt. Selvom de ind imellem leger, skal man huske, at de ikke har så meget overskud og acceptere, at de måske ikke magter, hvad de ellers gør. Det kan være, at de pludselig får ekstra brug for sutten, eller at de kun vil bæres og sidde på skødet. Bær over med dem, og gem kravene til at ’være stor’, til de er raske igen.

Udover, at børnene har brug for omsorg, er det også vigtigt, at man holder øje med, hvordan de har det og lægger mærke til, om deres tilstand pludselig ændres.

Hvis barnet har feber, er det vigtigt, at det ikke bliver for varmt, men det må selvfølgelig heller ikke fryse. Har barnet høj feber, skal det klædes af og højest dækkes af et lagen eller tyndt tæppe. Sørg også for at rummet barnet sover i ikke er for varmt.

Når barnet er ved at blive rask igen, er det godt givet ud at give barnet en dag til at komme ordentligt ovenpå i – en såkaldt ’rekonvalescensdag’, også selvom feberen, opkastningerne eller diarreen er holdt op.

Børn vil ligesom voksne ofte være trætte oven på sygdom, og hvis man sender dem afsted i skole eller institution, inden de er kommet helt ovenpå, er det for det første synd, og for det andet vil de være mere modtagelige over for nye sygdomme.

Medicin

Børn under to år må ikke få medicin, uden at man har talt med en læge. Større børn kan man godt behandle med håndkøbsmedicin, men man skal være sikker på, at barnet ikke fejler noget alvorligt, og barnet skal under alle omstændigheder have ro og hvile. Generelt bør man rådføre sig med læge eller apotek, hvis man er det mindste i tvivl.

Relevant håndkøbsmedicin

Smertestillende/febernedsættende medicin

En række håndkøbsprodukter virker smertestillende og febernedsættende. Har barnet for eksempel feber og trykken i ørerne (men lægen har konstateret, at det ikke er mellemørebetændelse), kan det være en god idé at give et middel, der er smertestillende og febernedsættende.Man kan bruge håndkøbsmedicin med paracetamol, som kan fås på apotek, supermarkeder, tankstationer mv. De fås både som stikpiller (til endetarmen), flydende, brusetabletter (der kan opløses i saftevand) og almindelige tabletter. Dosering til børn er efter vægt og oplyses på pakken.

Næsespray

Næsespray med stoffer, der får næseslimhinden til at trække sig sammen, kan give luft i næsen og lindre trykken i ørerne. Denne type næsespray fås i håndkøb, men må ikke gives til børn under et år og må højst bruges 10 dage i træk. Børn under et år kan have gavn af saltvandsdråber, som fås på apoteket.

Hostestillende

Hos de større børn kan man afhjælpe evt. hoste med bolcher. Hvis barnet er generet af tør hoste kan man på apotek købe hostestillende midler (tabletter og flydende).

Slimløsende

Hvis et større barn er generet af ikke at kunne hoste slim op, kan man på apotek købe slimløsende tabletter.

Antibiotika

Antibiotika kan behandle sygdom, der skyldes bakterier. Disse lægemidler er på recept og udskrives af lægen.

Når mindre børn får antibiotika vil det ofte være i form af mixtur - det vil sige medicin, der er opløst i en tyktflydende væske, som drikkes eller gives med ske. Mixtur er ofte meget sød, så man bør altid give barnet vand at drikke, efter mixturen er indtaget. Større børn får oftest tabletter som evt. kan knuses inden de gives.

Hyppigste bivirkning til antibiotika er maveonde og diarré som går over efter overstået antibiotikakur.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.