Kære netdoktor, jeg er kommet på isotretinoin derfor er min mand og jeg selvfølgelig blevet enige om at udskyde at prøve at få børn. Mit spørgsmål er hvornår I anbefaler man prøver efter at være stoppet på medicinen? Nogen fortæller mig der skal gå et år, andre siger 3 måneder, da det stadig kan gemme sig i fedtdepoterne. Hvornår er man helt sikker på at det er væk og ikke kan skade fosteret?
Mvh en forvirret
Ole-Victor Laursen-Wadschier
Speciallæge i almen medicin, praktiserende læge
Besvaret: 2024-10-29
Svar:
Kære en forvirret,
Isotretinoid er et meget kraftig lægemiddel mod svær acne som typisk ikke kan behandles med andre lægemidler. Det er ofte en hudlæge som opstarter medicinen da det kræver en vis erfaring at behandle med og typisk er behandlingen op mod 6 måneder. Det er utrolig vigtigt at kvinden er på en eller anden form for prævention så længe hun tager Isotretinoin da det er meget skadeligt fosteret og kan medføre svære misdannelser.
Man bør undgå graviditet i mindst en måned efter man er ophørt med Isotretinoin da det bliver relativt længe i kroppen.
Mvh
Ole Wadschier, speciallæge i almen medicin