Hvad betyder søvn for sundheden?
Søvnen er en af de vigtigste grundsten for et sundt helbred og for at kunne klare alle de stimuli, som man udsættes for såvel fysisk, psykisk og socialt. Derfor kan man ikke undvære søvnen. Søvnen bruges til at opretholde balance i kroppen, og under søvnen får kroppen ro til at forny sin energi.
Hvis ikke man får tilstrækkelig søvn, bliver man fx fysisk sårbar overfor infektioner med manglede vækst og udvikling til følge, og fx psykisk stresset med bl.a. manglende koncentration, overskud og øget uro, irritabilitet og gråd til følge.
Søvnen bruges også gennem drømmene til at forarbejde livet og dets hændelser, og dermed spiller god søvn en stor rolle for vores psykiske velbefindende. God søvn opnås ofte gennem gode sovevaner, og det er forældrene, der skal være deres børns vejledere gennem søvnjunglen.
Søvnmængden og søvnkvaliteten påvirker kroppen den øvrige tid af døgnet. Søvnen har således stor betydning for det enkelte lille menneskes liv, og for de mennesker, som det omgiver sig med. Det er ikke mærkeligt, at vi taler meget om, hvordan vi har sovet, og om vores børn har sovet, og hvor meget de har sovet. Om et barn sover eller ikke sover, og hvor meget det sover, påvirker hele familien, da det ikke kan undgå at indvirke på forældrenes søvn eller muligheder for søvn. Derfor er det vigtigt med gode sovevaner og faste rammer for sengetider.
Søvnbehovet er samtidig meget forskelligt fra menneske til menneske. De angivede søvnbehov i det følgende er derfor kun vejledende. Hvis du har et meget aktivt barn med et meget lille søvnbehov, volder det kun kvaler og stress, hvis du prøver at tilpasse det et andet behov.
Betingelser for en god søvn
Der, hvor barnet skal sove, skal der være forholdsvis stille, mørkt, køligt, og sengen skal matche barnets alder og udvikling. Dynen skal passe i størrelsen, og først efter 1-års-alderen gives en passende hovedpude.
Hvad er en søvncyklus
Under søvnen sover vi igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, som kaldes en søvncyklus. Den består af:
Den lette søvn: hvor første stadie er en kort overgangsfase, hvor man døser hen og let kan komme tilbage til vågenheden. Andet stadie er rigtig søvn, man sover stabilt, men vækkes relativt let.
Den dybe søvn: består ligeledes af to faser, men her er man meget svær at vække. Kroppen er helt afslappet.
Så går man tilbage op i Den lette søvn i nogle minutter.
Herefter går man ind i Drømmesøvnen: også kaldet REM- søvn (Rapid-Eye-Movement), hvor der er kraftige øjenbevægelser og høj hjerneaktivitet.
En sådan søvncyklus gentages adskillige gange i løbet af natten men med varierende længde af de enkelte faser og stadier.
Er der forskel på voksne og børns søvn?
Der er forskel på voksne og børn, også når det drejer sig om søvn. Det nyfødte barn går fra vågen til søvn gennem REM-søvn, og har kun ganske korte vågenhedsperioder. REM-søvn udgør ca. 50 % af barnets søvn ved fødslen, og mindskes kun lidt de første 10 år af livet. Først i voksenalderen udgør REM-søvnen 25 % af den samlede søvntid.
I tre til seks måneders alderen er det meget individuelt, hvor længe børn sover i træk. Nogle sover 20 minutter flere gange om dagen, og andre tager færre men længere søvnperioder. I den alder er det lige hensigtsmæssigt. Men hvad der er bedst, styrer det enkelte barn selv, såfremt det får mulighed for at sove, når det er træt. Det vækkes relativt let under REM-søvnen, og da den udgør en stor del af barnets søvn, er der relativt stor risiko for, at det lader sig vække. Derfor er det hensigtsmæssigt lige at se, om barnet beder om hjælp, når det klynker, eller om det selv lægger sig til at sove igen. Sidstnævnte er nogle børn bedre til end andre, og nogle lærer det hurtigere end andre.
Først efter seks måneders alderen opnår barnet den virkelige dybe søvn. Først derefter kommer der længerevarende vågenhedsperioder om dagen.
Først i tre års alderen vil barnet have en såkaldt dagtids-vågenheds-periode og en natsøvns-periode. Den dybe søvn hos børn i den alder er meget dyb, og især i de første timer af nattens søvncykli. Det kan være praktisk talt umuligt at vække dem.
Hvor meget skal spædbarnet sove?
Spædbarnet sover almindeligvis omkring 16 timer i døgnet til at begynde med, men det kan svinge fra 10 til 23 timer, og være helt normalt. Spædbørn vågner ofte med to til tre timers interval for at spise, deres længste sammenhængende søvnperiode er oftest fire til fem timer, da sulten tit vækker dem. Det kan dog forekomme, at et spædbarn sover den dobbelte tid i et stræk. Det er helt i orden, hvis det er et sundt normalt barn. Hvis det er et barn med specielle ernærings-behov, fx hvis det har taget for lidt på eller har tabt sig, skal barnet vækkes hver anden eller tredje time, alt efter hvad I har fået rådlagt af lægen eller sundhedsplejersken. I de første måneder har de fleste børn ingen fast rytme med hensyn til at spise og sove. Den skal forældrene hjælpe barnet med at opbygge.
Hvor meget skal et tre måneders barn sove?
Et tre måneders barn sover oftest fra 13-15 timer i døgnet, med den fordeling at det sover cirka de fem timer i løbet af dagen og resten om natten. Om natten kan det stadig vågne en til to gange.
Hvis det fortsat er nødvendigt at amme eller skifte barnet om natten, så husk at gøre det uden at stimulere barnet: Når barnet vågner, så prøv først at lade det sove videre.Stryg det varsomt over ryggen, læg dynen over det, så det mærker, at du er der; men du kan roligt lade gå to minutter, før du reagerer yderligere. Hvis du reagerer så gør det stille, hurtigt og uden at tænde lys. Lad være med at tale til barnet eller lege med det. Barnet lærer hermed, at om natten er det ikke særligt spændende. Det er om dagen, man taler, leger og hygger sig.
I denne alder (3-4 mdr.) begynder barnet at kunne kende forskel på nat og dag. For barnet gør det ingen forskel, hvordan døgnet vender, så det skal du/I beslutte. Det kan være frustrerende, når barnet ikke vil sove, men det kan hjælpe at indøve nogle rutiner. Det er dig som forældre, der skal lære dit barn, hvordan man gør.
Hvor meget skal et 6-12 måneders barn sove?
Når barnet har nået 6 måneders alderen, og frem til det er et år, sover det oftest fra 12- 14 timer i døgnet. Har barnet i den alder vane med at spise om natten, vil det naturligvis vågne, for da er maven vænnet til natmad. Efter seks måneders alderen, har barnet ikke længere brug for mad om natten, og det vil kunne sove igennem.
Hvis barnet stadig vågner om natten er det, - efter at du er sikker på, at der ikke er noget I vejen med barnet -, i orden at lade gå fem minutter, hvor du prøver at lade barnet falde til ro. Stryg det roligt over ryggen, sig nogle beroligende ord, så barnet kan mærke, at du er der. I denne alder kan barnet også begynde at have et yndlings-puttedyr eller et tæppe, som så kan bruges til putning om natten. Sådan genkendelige ting skaber tryghed for barnet.
De fleste børn har typisk brug for at sove to gange i løbet af dagen.
Hvor meget skal et barn på et til tre år sove?
Den et til tre årige sover oftest 10-12 timer i døgnet. For at lade barnet forberede sig på søvnen og sengetiden kan det være gavnligt at have en slags soverutine, som altid er den samme, så ved barnet, at når rutinen er færdig, så går man i seng og sover.
Det er passende for barnet og familien, at rutinen varer mellem 15 og 30 minutter. I kan vælge at lege lidt stille et kvarters tid inden, så barnet gearer ned. I kan læse en bog, mens I hører noget rolig musik, og efter det så putter man barnet med sit tæppe eller sit sove-dyr og sover. I denne alder har barnet typisk behov for et par timers søvn midt på dagen.
Hvor meget skal et barn i førskole-alderen sove?
Førskole-barnet sover oftest 10-12 timer i døgnet.
I denne alder er sove rutiner og sengetider godt indarbejdede.
I skal dog være opmærksomme på, at børn i denne alder kan drømme voldsomt og have problemer med mareridt. Drømmene er præget af barnets fantasi fx store vilde dyr, så pas på med voldsomme godnathistorier og videofilm eller TV. Hvis dit barn græder og vågner med mareridt, har det brug for trøst og tryghed. Hvis barnet vågner, så gå ind til det, stryg det blidt over ryggen og sig noget beroligende. Prøv ikke at vække barnet yderligere eller spørge det ud om, hvad det har drømt, for oftest er barnet ikke rigtigt vågent og vil derfor falde hurtigere til ro, hvis du blot er der. Oftest kan børnene ikke engang huske næste morgen, at de havde mareridt. Er barnet derimod vågnet op med skrig, badet i sved og er utrøsteligt, kan det være en god idé at tale med barnet om drømmen. Det kan hjælpe barnet at fortælle om oplevelsen i drømmen.
Hvor meget skal skolebarnet sove?
Skolebarnets søvnbehov er oftest 10 timer i døgnet.
Det er vigtigt for skolebarnet, at dets sengetid er afpasset efter mødetiden i skolen, så barnet er veloplagt og udsovet, når det skal i skole. Ellers får det ikke meget ud af undervisningen, og jeres morgener bliver en evig kamp med et træt barn. Så her er det vigtigt, for barnets velbefindende, at I som forældre sætter grænserne.
Hvad er en sove-rutine?
En sove-rutine er det, at man foretager de samme ting, i samme rækkefølge, på det samme tidspunkt lige forud for sengetiden og søvnen. En rutine kunne for eksempel se sådan ud:
Lad barnet falde til ro ved at lege en stille leg sammen med det.
Giv barnet nattøj på og børst barnets tænder (hvis barnets tænder er brudt frem).
Hør noget roligt musik sammen.
Læs en lille historie eller fortæl en.
Put så barnet med et tæppe, et sovedyr eller hvad det nu er, barnet har som trygheds-ting.
Det er passende for barnet og den øvrige familie, at en sove-rutine varer mellem 15-30 minutter, men selve putteritualet skal ikke vare mere end 5-15 minutter.
Er det normalt, at mit barn sover så lidt som det gør?
Brug først din sunde fornuft og se på dit barn. Hvis det er et udhvilet, harmonisk barn, der udvikler sig, som det skal, får det formentlig søvn nok. Det kan også være gavnligt at se på, hvor meget andre familie-medlemmer sover. Søvnbehov er oftest arveligt. Hvis du er i tvivl, eller du synes, dit barns behov er unormalt, så tal med din læge eller sundhedsplejersken om det.
Skal børn der græder om natten, græde sig i søvn igen?
Det er naturligvis en balance i forhold til, om barnet beder om hjælp, eller om det drømmer uden at bede om hjælp. Mange børn ligger med åbne øjne i REM fasen, og hvis det samtidig græder, klynker etc., fordi det drømmer, kan man let fejltolke barnet og tro, at det er vågnet og vil op. Derved forstyrrer man faktisk barnet i dets søvn, og man vækker det, når/hvis man tager det op.
Men generelt kan man sige, at børn der græder, altid har brug for at vide, at du/I er der. Det har brug for trygheden. Dit kropssprog skal udstråle ro, sikkerhed og tålmodighed, og du kan stryge barnet blidt over ryggen, sige noget beroligende til det og putte det igen med dynen. Gentag det, hvis det er nødvendigt.
Hvis dit/jeres barn græder, skal du også se til det for at være sikker på, at det ikke er blevet sygt eller har fået feber. Ved man, at barnet ikke er sygt, kan man lade det ligge lidt, og se om det selv genfinder roen og kommer videre i sin drøm, inden man evt. går ind til det og beroliger eller trøster.
Ellers er det godt at lære sit barn, at sengen/barnevognen er det bedste sted her på jorden, når man skal sove, og man skal huske på, at faste vaner giver barnet tryghed, og trøst giver barnet både tillid og tryghed.
Kilder:
Sundhedsstyrelsen (2008): ”Sunde børn”
Ovesen J. (2007): ”Den gode søvn”, www.ditlaegemagasin.dk
Estiril E, Bèjar S (2006): ”God nat og sov godt”
Pantley E (2006): ”Sov igennem uden gråd – hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem”
Thorning M (2002): ” Børns søvn – en forældrehåndbog”
Guldager E (2008): ”År 1 – når I har fået barn”