Parat til skolestart
Skolestart betyder på godt og ondt en helt ny hverdag i dit barns liv. Nye rammer, nye udfordringer og ikke mindst nye venner venter forude.
Fra børnehave til skole
Skolestarten er for mange børn en stor oplevelse – på godt og ondt.
Stort set alle danske børn går i børnehave, hvor læreprocesserne typisk er tilrettelagt med vidtgående hensyn til børns behov for at lege og være selvaktive. Dette bør grundlæggende ikke ændre sig i skolen, fordi mennesker lærer mere, når de er engagerede og aktive, end når de oplever læring som en sur, mentalt passiviserende pligt.
Selv den mest abstrakte matematik læres hurtigere og huskes bedre, hvis man er engageret under læreprocessen og oplever at kunne bruge det lærte bagefter.
De fleste børn har store forventninger til skolestarten, fordi de betragter det som et afgørende skridt i retning af at blive store. Og de fleste børn er meget følsomme over for, hvordan det så går, fordi de har nået en alder, hvor de er i stand til at sammenligne sig mere med hinanden, og dermed vurdere hvor gode/dårlige de er til noget.
Fra brutal natur til civiliseret natur
Skolestarten er en stor samfundsmæssig udfordring for børnene, men det er også en udfordring for både forældre og professionelle i skolen
Fra naturens side er vi nemlig ikke indrettet særlig godt til at tage os af dem, der har brug for ekstra hjælp. I naturen gælder først og fremmest den stærkes ret. Dét at vise hensyn over for hinanden er i vid udstrækning noget, vi politisk-demokratisk har besluttet os for, og derfor kræver det en særlig indsats at designe skolen på måder, så alle børn får en god oplevelse ved at være der.
Når de nystartede børn møder en masse større børn i skolegården, bør det fx ikke skræmme dem ret meget, og de skal helst ikke opleve det, som om de nu er kastet for løverne uden hjælp fra de voksne.
Tværtimod bør skolegården være en berigende oplevelse ved, at der er så mange forskellige børn, der fungerer sammen her.
Det er afgørende for en skoles kvalitet, at den er i stand til at leve op til de fornemme politisk-demokratisk idealer om at skabe frie, lige og ansvarlige børn – og det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis børnene oplever skolen som en brutal, social jungle, som udelukkende favoriserer en del af børnene – og som ikke tager ansvar for fx mobning og anden form for social svigt.
Det handler dog ikke bare om at lære børnene at tie stille og forholde sig i ro. Tværtimod nærmest. Fra naturens side er vi ikke designede til både fysisk og social aktivitet, og jo mere aktivitet, der er plads til i en skole, des mere vil både børn og voksne kunne få ud af at være der. Når børnene oplever at skulle sidde stille i skolen, skal de derfor helst samtidig have en oplevelse af, at det er meningsfuldt, i og med de derved får lettere ved at lære og får bedre oplevelser ud af det.
Hvordan vælger man en skole, der passer barnet?
Det kan være svært at vælge skole til sit barn, men det behøver det ikke at være. Langt de fleste børn vil have gavn af at gå i en lokal skole, fordi det, ud over automatisk at skabe mere geografisk sammenhæng i børnenes liv, gør det meget lettere for børnene at besøge hinanden og vedligeholde venskaber over længere tid.
Som udgangspunkt står valget mellem folkeskoler på den ene side og frie grundskoler (ofte kaldet friskoler eller privatskoler) på den anden. Folkeskolen er fuldt betalt af det offentlige, mens den frie grundskole kræver et månedligt bidrag fra forældrene.
Folkeskolen har det som et kerneideal at være en skole for hele folket, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem en ambition om at være ”rummelig” over for elevers varierende behov og forudsætninger. Dette må dog ikke gå for vidt, så det udarter til ”pseudo-rummelighed” (dvs. at man sætter elever sammen (rummer dem) på en måde, så undervisningen reelt går i stykker af det). For at forebygge at noget sådan sker, er det vigtigt, at skolen:
har klare kvalitetskriterier for hvad der er god pædagogik, så man relativt nemt kan vurdere, om kvaliteten holder
har mulighed for at afvise en elev, hvis skolen ikke er i stand til at rumme vedkommende efter at have levet op til alle kvalitetskriterierne i forsøget herpå.
Hvis et barn har særlige behov eller man som forældre har særlige pædagogiske interesser, kan det være en god idé at undersøge alternativer til folkeskolen.
Generelt er det som udgangspunkt bedst at være opsøgende, seriøs og respektfuld over for de skoler, man interesserer sig for. De fleste skoler ønsker kun det bedste for samarbejdet med forældrene, og der er ingen grund til at opbygge negative relationer til en skole ens barn skal gå på, da det næsten udelukkende gør skade. Det ved eleverne alt om, og i Fredericia Kommune har eleverne for eksempel indledt en kampagne, der hedder: Smil til din lærer, og læreren smiler til dig.
Hvordan forbereder man barnet?
Ideelt set bør skolestarten ikke kræve den store forberedelse, men snarere opleves som liggende i naturlig forlængelse af det, barnet hidtil har fungeret bedst med.
Selvfølgelig kommer der nye udfordringer til i skolen, og det er selvfølgelig vigtigt at markere skolestarten som en milepæl i barnets liv. Men den måde barnet bedst tilegner sig nyt stof på ændrer sig ikke nævneværdigt, fordi man flytter fra en børnehave til en skole. Det er den samme biologi, den samme hjerne, de samme grundlæggende læreprocesser barnet er indrettet med, og det bør forældre, pædagoger og lærere tage højde for.
Når dette er sagt, er det dog vigtigt, at barnet indstiller sig mentalt på skiftet, og at der opbygges en positiv forventning, så barnet er trygt ved fortsat altid at kunne få støtte fra de voksne, når der er brug for det.
Venskaber
Venskaber er af største betydning for børn – så stor at det ikke er helt tosset, som det umiddelbart kan lyde, hvis man i en skole vedtager, at hvert barn har ret til mindst én god ven. Man skal selvfølgelig passe på ikke at skabe kunstige venskaber – men helt uden venner bliver barndommen trist og fremtiden skræmmende for næsten alle børn.
Forventningsafstemning
Det har vist sig at være meget vigtigt, at skolen er tydelig i sine krav og forventninger til både børn og forældre. Men lige så vigtigt er det, at forældre er tydelige over for skolen. Begge dele forudsætter først og fremmest, at man lytter positivt anerkendende til hinanden, og at man er i stand til i en positiv atmosfære at diskutere evt. uenigheder på en måde, så børnene får en stabil pædagogisk platform at tage afsæt fra.
Hvis forældre og skole er uenige om de grundlæggende pædagogiske principper, skader det med stor sandsynlighed børnenes læring og trivsel, fordi de vil opleve at blive trukket i forskellige retninger samtidig.
Den vellykkede skolestart
En vellykket skolestart sandsynliggøres blandt andet af:
At forældre vælger deres skole aktivt og engageret – og at de i mødet med skolen når frem til et fælles pædagogisk grundlag for deres børns skolegang. Dette skaber både bedre sammenhæng i børnenes liv og forebygger negative konflikter senere hen.
At forældre fortæller skolen, hvilke styrker deres barn har uden for skolen, så lærerne kan udnytte denne viden. Mennesker har som regel gode oplevelser, når de udfolder deres styrker, og de når som regel også længere derigennem. Selv svagheder, som for eksempel læsevanskeligheder, overvindes hurtigere, hvis man i høj grad bygger på barnets styrker i forbindelse med læsetræning.
At forældre sørger for, at deres barn møder udhvilet, velernæret og velopdraget frem på skolen. Hvis barnet er træt, fejlernæret eller uopdragent er det med til at ødelægge undervisningen – til skade for både barnet selv og alle andre – til ingen verdens nytte.
At forældre, i tilfælde af at de er indbyrdes uenige og måske bor hver for sig, alligevel formår at give deres børn et sammenhængende normsæt at tage afsæt i. Hvis forældrene ikke formår dette, skader de med stor sandsynlighed børnenes læring og trivsel i skolen.
At skolen formår at indrette undervisningen, så børnenes medfødte lyst til at lære overlever mødet med skolen – for et engageret barn har typisk et bedre liv, lærer hurtigere, husker bedre, bliver mere kreativt, bliver mere ansvarligt og får mere lyst til at lære mere.