Har du svært ved at forstå, hvorfor lille Jens bliver ved med at putte sine kartofler op i glasset med mælk, selv om du har sagt 'nej' tre gange? Eller hvorfor Sara på tre år skrigende kaster sig ned på gulvet, fordi hun absolut vil have sandaler på, selv om regnen pisker ned udenfor?
Så er du sandsynligvis den stolte forælder til et barn midt i selvstændighedsalderen. Men hold ud – her er gode råd til, hvordan I alle kommer godt igennem det.
Trods eller selvstændighed
Perioden 1-3 år kaldes i dag den første selvstændighedsalder. For 50 år siden hed det trodsalder. Dengang blev børnene opdraget til lydighed, og når børnene stod fast på deres vilje, blev det betragtet som trods, og som noget forældre skulle vænne børn af med. I dag, hvor vi ikke længere lever i et industrisamfund, men i et globaliseret og multikulturelt videnssamfund, ønsker vi at opdrage vores børn til at blive selvstændige og sociale individer. Hvis de ikke udvikler disse kompetencer, vil det blive svært for dem at klare sig i dagens samfund. Derfor taler vi i dag om selvstændigheds alder.
Dette betyder dog samtidig, at vi står overfor en ny udfordring. Vi skal nemlig til at finde ud af, hvordan vi så håndterer vores små selvstændige poder, når de ikke vil det, vi vil have dem til, eller når de vil noget, som vi ikke synes de skal.
Barnets udvikling
At kunne og ville selv
I 1 – 3 årsalderen sker der mange ting i barnets udvikling. For det første begynder barnet at kunne mange ting selv. Derfor vil barnet også gøre mange ting selv - også ting det måske endnu ikke kan helt endnu, og det kan godt give konflikter.
Samtidig bliver barnet bevidst om sig selv som person. Mellem 15 og 24 måneder vil barnet for eksempel kunne genkende sig selv i spejlet som sig selv og ikke som et andet barn. Udviklingen af selvstændighed og den sociale udvikling hænger tæt sammen.
Hukommelse
For det andet udvikles barnets hukommelse, så barnet bliver bedre til både at blive klar over, hvad det gerne vil, og til at holde fast i det. Udefra kan det opleves som om barnet i nogle situationer er meget stædigt. Som fx når Sara kaster sig ned på gulvet og vil have sandaler på i regnvejr. Hun mærker, at hun vil sandalerne og det fylder hende op. Hun kan ikke overskue andet end sandalerne; at det er koldt og regner, kan hun slet ikke overskue samtidig.
Sprog
For det tredje udvikles barnets sprog meget i denne periode. Den 1-3 årige lærer sin verden at kende og forsøger at få denne til at hænge sammen og give mening, så barnet bliver i stand til at begå sig i den. Men der sker så mange ting – både udviklingsmæssigt inde i barnet og i barnets omgivelser, - så det er ikke altid, at barnet forstår ordene og opfatter sammenhængen på samme måde som større børn og voksne.
Desuden tager det lang tid for barnet at forstå, udtrykke sig og omstille sig til nye situationer. Ikke mindst af denne grund kan der opstå konflikter mellem barnets og dets voksne.
Barnets hjerne
Et menneskes udvikling tager lang tid, både fordi der er meget vi skal lære, mens vi vokser op, men også fordi menneskehjernen er længe om at udvikle sig. Den er først færdigudviklet omkring 20 årsalderen.
I 1-3 årsalderen er barnets hjerneudvikling i sin spæde start. Barnet kan mærke sine følelser og behov, barnet er nysgerrigt, finder ud af hvem det selv er, begynder at kunne huske, får mange nye ord og er rettet mod at undersøge verden og mod social kontakt. Men det er ikke så god til at styre sin nysgerrighed og sin vilje, det er ikke så god til fleksibel tænkning og ikke så god til at give slip på det, som det gerne vil. Det er heller ikke så god til at tænke sig om, og det er ikke så god til at styre sig følelsesmæssigt endnu. Barnet kan altså udviklingsmæssigt set ikke gøre det bedre.
Når Jens bliver ved med at putte sine kartofler op i glasset med mælk, er det, fordi han ikke kan styre sin nysgerrighed. Den voksnes sproglige besked er ikke tilstrækkeligt til at stoppe hans handling. Den voksne skal samtidig med nej'et sødt og venligt flytte glasset. "Men så bliver han jo rasende og skriger", vil Jens' mor og far nok sige. Ja, det bliver han. Det gør han, fordi han endnu ikke er i stand til at styre mellemhjernen, hvor de følelsesmæssige centre sidder.
Når der opstår konflikter mellem os og den lille, er det ikke let, fordi konflikter altid involverer følelser. Og jo mindre barnet er, jo mindre er det i stand til at styre og regulere sine følelsesudtryk. Det skal man tage ganske roligt – man kan f.eks. tænke ”åh, den lille mellemhjerne” og så i øvrigt passe på, at barnet ikke gør dumme ting i sin ophidselse. Det er en god ide at sætte ord på. Sig for eksempel: ”Jeg ved godt, at du gerne vil have dine sandaler på, og at du bliver vred på mig, fordi jeg siger nej. Du kan få dem med i vuggestue.” Når man sætter ord på, hjælper det barnet til at blive bedre til at regulere følelserne.
Gode råd til forældre med børn i denne alder:
Lyt til barnet
Vær sikker på, at du har forstået, hvad det er barnet gerne vil. Sæt ord på - og tjek med barnet, om du har forstået barnets udtryk korrekt - det vil sige, som barnet selv forstår det. Der opstår meget færre konflikter med børn, der føler sig forstået. Desuden er det sådan, at børn, der får ja, lærer at sige ja.
Giv dit barn tid til at udtrykke sig
Når man lige har lært at tale, tager det tid at udtrykke sig i ord.
Giv dit barn tid til at omstille sig, når der skal ske noget nyt.
Få øjenkontakt med barnet og fortæl, at om lidt skal vi det og det.
Formuler dig positivt
I stedet for at sige: "Nej, du skal spise rugbrødet, før du får mere pålæg på" så sig hellere: ”Du vil gerne have pølse på. Det kan du få, ligeså snart du har spist det der".
Det er bedre at lade ord og handling følges ad end at skælde ud eller straffe.
Husk at både du og barnet kommunikerer både sprogligt og ikke-sprogligt. Små børn lægger mere mærke til de ikke-sproglige udtryk. Hvis du vil have dit barn til at lade være med noget, det ikke må, er det en god ide både at sige det og forhindre barnet i det samtidig. Som når du for eksempel siger til Jens: ”Jeg vil gerne have, du ikke putter kartoflerne op i mælken” og samtidig flytter glasset med mælk.
Lad være at give den lille mange valg
En 1-3 årig er meget dårlig til at overskue valg, med mindre der er tale om meget simple ting, som fx ”du får sandalerne med i vuggestue. Vil du have denne jakke eller denne jakke på?”
Det er vigtigt at sætte ord på og rumme barnets følelser
At sætte ord på og at rumme barnets følelser vil hjælpe barnet til efterhånden at udvikle en bedre følelsesregulering. At rumme vil sige, at man som forældre kan holde ud, at barnet har det, som det har det, og at man hjælper barnet med at klare følelserne.