Vi skal skilles
Når en skilsmisse bliver besluttet, er der oftest tungtvejende grunde dertil. En skilsmisse er en beslutning, der som regel har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for familien. I dag er der mange familier, der oplever skilsmisse. Det kan være med til at gøre det mindre traumatisk for børnene, at det ikke er så ualmindeligt. Desuden betyder det noget for børnene, hvis de kender andre børn, der har oplevet en skilsmisse, fordi de kan tale om det med disse andre børn.
Hvordan oplever børn en skilsmisse?
Børn vil som oftest være kede af, hvis far og mor skal skilles. Mange børn ønsker, at far og mor finder sammen igen. Der er dog individuelle forskelle hos børn. For nogle børn vil en skilsmisse være svær, og barnet oplever måske sorg og adskillelse. For andre børn kan det være en lettelse at blive fri for måske mange skænderier, også selv om det kan være svært, at familien er gået i opløsning.
Børn er meget loyale overfor deres forældre. Mange børn får skyldfølelse, når deres forældre bliver skilt. De tror, at hvis de blot selv havde opført sig bedre eller fået bedre karakterer i skolen, var det ikke sket. Det er derfor vigtigt at understrege overfor alle børn, at skilsmissen ikke er deres skyld. Børnene skal have at vide, at skilsmissen udelukkende er et anliggende mellem de to voksne, der ikke kan finde ud af at få tingene til at fungere sammen. Nogle børn ønsker sig meget, at deres forældre finder sammen igen og i et ønske om at forene den, kan der ske det for nogle børn, at de fornægter og forskyder de ofte deres egne følelser.
I en skilsmisse kommer børn ofte ud for en loyalitetskonflikt. Når de er hos den ene forælder, har de skyldfølelse over ikke at være hos den anden og omvendt. Det er vigtigt som forældre at understrege overfor barnet, at det er helt i orden, at barnet også er hos den anden forælder, at man ved barnet også har behov for at være der, og at man accepterer det.
Hvilke reaktioner kan du forvente fra dit barn?
Børn reagerer forskelligt på, at deres forældre skal skilles. Reaktionerne afhænger blandt andet af:
Barnets alder, når skilsmissen finder sted
Barnets følelsesmæssige modenhed
Forholdet til forældrene
Omstændighederne omkring skilsmissen
Andres reaktioner på skilsmissen
Barnets tidligere erfaringer med kriser
Om der er adgang til kompetente erstatnings-personer
Der vil som regel komme reaktioner fra børn ved en skilsmisse. Spørgsmålet er blot hvilke, og hvor voldsomme de bliver.
Det er en god ide at være opmærksom på hvis børn ikke viser nogle følelser eller reaktioner. I disse tilfælde kan barnet have brug for hjælp til at udtrykke det, der rører sig inden i det, for at få bearbejdet det, der måske er svært for barnet.
Små børns reaktioner (0-5 år)
Små børn kan reagere med ændret adfærd, f.eks. regressiv adfærd. Det vil sige, at det kan gå tilbage til tidligere måder at reagere på. Det begynder måske at tisse i bukserne igen, ønske sin sut eller lignende. Barnet kan også reagere med at blive forvirret, irritabelt eller angst.
6-9 åriges reaktioner
Børn i denne alder forstår måske ikke helt, hvad der foregår, og det er stadig meget afhængigt at forældrene. Også i denne alder kan børn have svært ved at tale om, hvad der rører sig i dem. De kan i stedet reagere med vrede, koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer.
9-12 åriges reaktioner
Børn i alderen 9 til 12-13 år er begyndt at have betydningsfulde forhold til andre end forældrene. Det kan ofte være en lettelse for dem ved en skilsmisse, hvis de kan tale med en person uden for familien om deres problemer og følelser.
Børn i alle aldre kan få det dårligt. Hvis tingene ikke løser sig ved, at I taler tingene igennem og er åbne omkring det der foregår, kan du overveje at få vejledning i eller professionel hjælp til, hvordan du bedst hjælper dit barn godt gennem skilsmissen.
Hvad kan man gøre for at hjælpe sit barn i en skilsmissesituation?
Arbejd med dig selv - og få overskud
Nogle gange kan man som forældre have det så svært med skilsmissen selv, at det kan være svært at have overskud til også at tale med barnet om det. Man kan komme til at glemme at informere børnene undervejs. Det er dog vigtigt, at man inden der går for lang tid får bearbejdet sine egne følelser så meget, at man får overskud til at tale med sine børn om det, så de får mulighed for at forholde sig til situationen.
Overvej, om barnet skal informeres undervejs
Det kan være svært for et barn pludselig at få at vide: Nu skal far og mor skilles. Afhængig af barnets alder og udviklingsniveau kan det være bedre for barnet, hvis det har vidst, at I faktisk diskuterer den mulighed. Man kan for eksempel sige til barnet: "Din mor/far og jeg har vanskeligheder med vores ægteskab. Vi ved ikke hvordan det ender, om vi kan finde en anden løsning. Vi arbejder hårdt med problemet og får hjælp til at tale sammen". For mindre børn kan det dog være bedre ikke at sætte det ind i en sådan situation, da det kan gøre dem utrygge.
Man kan godt informere børnene, men de må aldriginddragesi selve diskussionen om, hvorvidt forældrene skal skilles eller ej. Det er et alt for stort ansvar at lægge på et barn. Men lidt større børn kan have glæde af at vide, at I diskuterer, men at problemet er et problem mellem de to voksne. Ved at informere barnet på et tidligere tidspunkt end ved selve skilsmissen beholder barnet tilliden til jer, og I er troværdige overfor barnet. I signalerer også åbenhed, og at det er tilladt at tale om tingene.
Vær ærlig
Det gælder først og fremmest om at være ærlig, når barnet spørger, også når det drejer sig om skilsmissen og dens konsekvenser. Igen er det væsentligt at vurdere ud fra barnets alder og udviklingsniveau, hvor meget barnet skal have at vide, og hvornår i processen det skal ske.
Sæt barnet i første række
Det er vigtigt, at du er opmærksom på og følsom overfor de signaler, som barnet sender, så I kan få talt om dem. En vis selvdisciplin fra jeres side er også påkrævet. Skilsmissen er naturligvis en voldsom krise, men sommetider må man sætte sig selv i anden række, og lade barnet få afløb for frustrationer og følelser. Det er for eksempel meget vigtigt for et barn, at dets far og mor ikke inddrager barnet i deres eventuelle konflikter og problemer under og efter skilsmissen. Forskning viser, at hvis et barn bliver gidsel mellem to uenige forældre, vil det have negative konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.
Få professionel hjælp
I kan også overveje at gå i familieterapi sammen eller få individuel terapi for barnet. Gode venner som I har tillid til kan hjælpe. Grupper med andre i samme situation, kan også være en stor hjælp.
Læs også om teenagere .
Hvad er vigtigt?
Tal med barnet: Vis åbenhed overfor dets følelser lige meget om det er vrede, frygt eller bekymring. Alle har ret til sine egne følelser - også barnet, også selvom det gør ondt på dig at høre, hvad din beslutning betyder for barnet og måske forvolder af smerte.
Tag en snak med jævne mellemrum: Selvom I har talt meget sammen i begyndelsen af processen, vil der være behov for, at I fortsætter med at snakke om det en gang imellem. Vælg et tidspunkt, hvor du selv er i balance. Find ud af, om der nu er nye spørgsmål. Den åbne dialog er vigtig for barnet. Hvis du ikke selv kan, så få hjælp af en der kan, eventuelt en professionel.
Se på barnets leg: Barnet kan også udtrykke sig gennem andet end ord. Leg er for eksempel meget vigtig. Børn vil ofte kunne bearbejde svære følelser i legen. Barnet kan have brug for at afreagere fysisk gennem voldsomme lege eller fysiske aktiviteter. At tegne kan være meget lettende for barnet. Børn tegner ofte det der virkelig optager deres tanker. En snak om tegningerne kan give et godt indblik i det der rører sig i barnet. Hvis man taler med barnet om tegningerne, er det vigtigt at være lyttende og ikke vurderende.
Få professionel hjælp: Hvis man ikke selv er afklaret i forhold til skilsmissen, kan det være en ide, at finde en psykolog, der kan tale med barnet, hvis der er behov for det.
Bagtal aldrig den anden forælder: Det er vigtigt at lade være med at bagtale den anden forælder. Det kan være fristende, men det er en rigtig dårlig ide. Barnet holder af begge sine forældre, og det er meget svært at stå imellem forældre, der kritiserer hinanden. Desuden er det vigtigt for barnet at føle, at det kan tale om sit liv hos mor med far og omvendt. Hvis din eks-partner virkelig er et dårligt menneske, skal barnet nok selv finde ud af sandheden med tiden.
Kommunikér direkte med din eks - lad ikke børnene komme med beskeder: Børn skal ikke være budbringere mellem skilte forældre. Hvis der er en besked din eks-partner skal have, skal du selv give den direkte. Hvis I har svært ved at tale sammen, så gør det skriftligt. Det er uansvarligt at bruge barnet som budbringer.
Hvad sker der hvis der er en ny familie?
Hvis barnet straks skal forholde sig til en stedmor/-far og nye 'søskende', kan det være svært for barnet. Forvent vanskeligheder. Børn kan reagere med modstand. Der kan opstå konflikter om en plads i den nye familie. Både i forhold til de andre børn og i forhold til stedforælderen. Det kræver tålmodighed at få dette til at fungere, men det hjælper ofte med en stor portion humor. Det kræver tid og atter tid, så vær forberedt på at denne proces kan tage lang tid.