Hvad er et implantat?
En implantatkonstruktion består oftest af tre dele:
Selve implantatet – kaldet fiksturen - som er en kunstig tandrod.
En mellemdel – kaldet abutment - som er den del, man sætter kronen, broen eller protesen fast på.
En krone, bro eller protese, som er det man tygger og smiler med – kaldet suprastrukturen.
Selve implantatet - det vil sige den kunstige tandrod - er lavet af metallet titan. Titan er et særdeles vævsvenligt materiale. Det har vist sig, at knogle kan vokse ind og fæstne sig på selve titanoverfladen og dermed stabilisere implantatet over tid.
Implantater kan indsættes med henblik på at erstatte en eller flere manglende tænder. Implantaterne kan anvendes til at fastgøre enkelttandskroner eller broer – begge fastsiddende løsninger – eller som forankring for aftagelige proteser, der typisk vil blive holdt fast på implantaterne ved hjælp af trykknapper eller klammer på implantaterne.
Hvilke typer implantater findes der?
Praktisk talt alle implantattyper, der indsættes i dag, er skrueformede. I lighed med andre skruetyper udbores der i knoglen til en diameter, der er en anelse mindre end gevindets diameter. Herved sikres det, at implantatet er stabilt, når det skrues i og i helingsperioden. Den del af implantatet, der sidder i knoglen, er forsynet med en ru overflade, hvilket gør overfladen mere attraktiv for de knogledannende celler og øger overfladearealet på implantatet betragteligt.
Hvordan bliver implantaterne sat i?
Implantater indsættes typisk under lokalbedøvelse, hvilket vil sige, at patienten er helt vågen, men ikke føler nogen smerte. Oftest anvendes en hel række af bor med gradvist stigende diameter. Baggrunden for dette er at sikre, at knoglen ikke varmes op under udboringen, hvilket ville være ødelæggende for de knogledannende celler. Derfor anvendes også vandkøling under udboringen. En anden årsag til den gradvise udboring er, at den giver mulighed for små korrektioner af implantatretningen undervejs. I sjældne tilfælde, hvor knoglen er meget løs i strukturen eller knoglekammen er smal, kan tandlægen vælge at anvende nogle små runde mejsler – såkaldte osteotomer. Dette vil af patienten opleves som bankelyde. Osteotomer virker ved at presse knoglen udad, hvorved knogletætheden forbedres. Stabiliteten af implantatet og/eller bredden på kæben kan på denne måde øges.
Hvordan er holdbarheden/styrken?
Implantater findes i forskellige længder og diametre, alt efter hvilke tænder de skal erstatte, pladsforholdene, og hvilken type krone/bro/protese de skal holde fast. Tykkere og længere implantater er i sagens natur stærkere end tynde og korte. Implantater, der indsættes i kindtandsregionerne, hvor tyggetrykket og belastningen dermed er størst, skal overordnet set have en større diameter end fortandsimplantater. Af samme grund er det også vigtigt, at tandlægen er opmærksom på, om patienten udviser tegn på tænderskæren, da dette også vil kunne øge den fremtidige belastning på implantaterne.
Generelt er der ikke rapporteret problemer med implantaters holdbarhed og styrke, hvis der anvendes implantater med de korrekte dimensioner til den enkelte situation. Der, hvor der kan opstå problemer, er, hvis tandlægen på grund af trange pladsforhold eller en smal kæbekam lader sig lokke til at sætte et tyndere implantat i, end den fremtidige belastning kræver. I disse tilfælde er der set eksempler på, at implantaterne er knækket. I stedet bør der i disse tilfælde enten laves mere plads for eksempel ved tandregulering eller skabes en bredere kæbekam ved genopbygning af knoglen.
Hvad er prisniveauer på de forskellige typer?
Priser på implantatbehandlinger varierer meget både inden for Danmark og mellem Danmark og vores nabolande. I Danmark er implantatbehandlinger ikke omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og den offentlige danske sygesikring, hvilket betyder, at tandlægen selv fastsætter prisniveauet. De fleste tandlæger, der tilbyder implantatbehandling, har prisen på standard implantatbehandlinger stående på deres hjemmeside, og de er i alle tilfælde forpligtet til at give et skriftligt prisoverslag, før en implantatbehandling sættes i gang. Tandlægepriser kan sammenlignes på www.sundhed.dk .
I Danmark varierer prisen på et standard enkelttandsimplantat inklusiv porcelænskorne typisk mellem kr. 12.000 og 22.000 kroner. Der kan ligge mange forhold bag denne store forskel. Et af disse er selvsagt tandlægens fortjeneste, men der er også stor forskel i indkøbsprisen på forskellige implantatsystemer og på om porcelænskronerne fremstilles i Danmark eller for eksempel i Østen. Generelt set er implantatsystemer med en lang og grundig videnskabelig dokumentation væsentligt dyrere i indkøb end diverse kopiprodukter.
Finders der undersøgelser af implantatsystemer over tid?
Der findes på enkelte implantatsystemer 10-20 års opfølgningsstudier, der viser, at implantaterne fortsat er i funktion i 85 til 95% af tilfældene. Problemet med langtidsopfølgninger er, at der oftest i mellemtiden er fremkommet forskellige forbedringer i implantatmaterialer og operationsteknikker, der gør prognosetallene forældede.
Hvilke fordele og ulemper er der samlet set ved de forskellige typer?
Fordelen ved de veldokumenterede implantatsystemer er, at ethvert implantat kan følges fra ”råstof” til endeligt implantat og er omfattet af en lang række kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Det er velkontrolleret, at de individuelle dele passer optimalt sammen. Det man endvidere betaler ekstra for, er den omfattende forskning både ved laboratorieforsøg, dyreforsøg og kliniske forsøg, der er udført, før implantatet kommer på markedet. På den anden side er der ikke udført sammenlignende videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at kopiprodukterne giver et dårligere resultat på kort eller lang sigt. Hvis man er i tvivl om dokumentationen for det implantatsystem der planlægges anvendt, kan man bede tandlægen om at uddybe dette eller søge råd hos en anden tandlæge.
Hvilken form for garanti og sikkerhed er man omfattet af som patient?
Når man får udført en implantatbehandling i Danmark er man omfattet af det danske klagesagssystem og af den praksisforsikring, der er obligatorisk for danske privatpraktiserende tandlæger.
Når man som patient betaler for en implantatbehandling, kan man som udgangspunkt forvente, at implantatet vokser fast i knoglen. Gør det ikke det, må tandlægen vurdere, om der skal gøres et nyt forsøg, eller om andre alternativer bør overvejes. Herefter må det forventes, at den krone, bro eller protese, som implantatet/implantaterne holder fast, kommer til at fungere tilfredsstillende. Gør den ikke det, må tandlægen sørge for, at dette sker.
Opstår der uenighed om behandlingsresultatet kan det være en god idé at søge en ”second opinion” hos en anden tandlæge med henblik på, om det opnåede resultat kan betragtes som optimalt/acceptabelt i den givne situation. Såfremt der ikke kan opnås enighed om resultatet, vil en tandlæge kunne vejlede i forhold til klagesagssystemet.
Det er op til den enkelte tandlæge, om de vil give egentlig garanti for en given behandling, men vær opmærksom på, at en eventuel garanti altid vil være behæftet med nogle betingelser - for eksempel i forhold til rygning, regelmæssig tandlægekontrol og optimal mundhygiejne.
Hvilke typer implantater bliver brugt mest i Danmark - og hvorfor?
I 1980’erne og 1990'erne havde vi i Danmark nogle meget uheldige sager om implantatbehandlinger, der ikke blev udført efter forskrifterne. Dette har gjort, at danske tandlæger herefter generelt har anvendt få og veldokumenterede implantatsystemer. Fire til fem implantatsystemer har været fuldstændigt markedsdominerende i Danmark i modsætning til for eksempel Italien, hvor der er over 250 forskellige implantatsystemer på markedet. Måske i takt med den økonomiske krise og øget opmærksomhed på billigere implantatbehandlinger i andre lande, synes der de seneste 5 år at være opstået et stigende pres på implantatpriserne herhjemme. Parallelt hermed er der også dukket flere billige alternative (kopi)produkter op på det danske marked.
Hvad skal man som forbruger være opmærksom på/spørge ind til?
Det er vigtigt at få oplysninger om, hvilken implantattype der planlægges indsat. Særligt er det vigtigt, at forskellige implantatsystemer ikke blandes sammen. Visse firmaer hævder, at deres kopiprodukter passer til andre implantatsystemer. Dette passer ikke! Implantater bliver i lighed med tænder udsat for hård og gentagen belastning under tygning. Dette kræver, at implantatdelene passer optimalt sammen. Hvis der har været anvendt forskellige produkter i en behandling, vil al firmagaranti for behandlingen bortfalde. Dette bør være tandlægens problem, men det kan være en god idé at sikre sig, inden behandlingen går i gang – også for at opnå et bedre sammenligningsgrundlag, hvis man har fået forskellige prisoverslag fra flere tandlæger.
Når man ”køber” implantater vil der, som det gælder for mange andre varer, ofte være en sammenhæng mellem pris og kvalitet – men ikke altid. Har man fundet en tandlæge der reklamerer med billige implantatbehandlinger kan et godt spørgsmål være: ”Hvordan kan det være at du kan gøre det så billigt i forhold til andre tandlæger?” På samme vis kan den dyre tandlæge med fordel blive spurgt om baggrunden for vedkommendes placering i den høje ende. Er man usikker på svaret kan man altid forhøre sig hos en anden tandlæge. En sidste ting man skal være opmærksom på er at en implantatbehandling ikke blot er en enkelt operation men et behandlingsforløb. Man skal derfor gøre sig tanker om, hvem der skal stå for den opfølgende behandling. Hvis man er rejst langt – eventuelt til udlandet – for at få en billig pris, skal man oftest rejse lige så langt, hvis der opstår problemer i efterforløbet. Hvis ens egen vanlige tandlæge, som man har tillid til, derfor tilbyder implantatbehandlinger eller er vant til at arbejde sammen med en bestemt implantatkirurg, bør man overveje, om det ikke kunne være hensigtsmæssigt at få implantatbehandlingen udført hos vedkommende. Er man i tvivl, kan man altid søge råd hos en anden tandlæge, uden at dette bør betyde noget for samarbejdet med ens egen tandlæge.