Hvad er tandimplantater?
Et tandimplantat er en kunstig rod af metal, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler.
Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder der mangler.
Implantater har form som en skrue og er fremstillet af grundstoffet titanium. Titanium har den egenskab, at det er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med levende knoglevæv, således at det vokser sammen med knoglen og derved låses fast. Denne proces kaldes for osseointegration
Hvorfor skal man have en implantatbehandling?
Når man mister en, flere eller alle tænder, opstår der et naturligt ønske om at få disse erstattet med kunstige tænder. Dertil har man gode og velprøvede metoder som broer eller proteser .
Fordelen ved implantatbehandling er, at den ikke involverer andre tænder, som for eksempel en traditionel broerstatning, der kræver beslibning af nabotænderne.
Ældre mennesker, der længe har gået med proteser, oplever, at det bliver sværere og sværere at styre proteserne, fordi gummen skrumper.
Det er forståeligt, at man ønsker at få tænder, som sidder fast, og som man kan bruge til at tygge og tale med. Implantatbehandling kan her tilbyde muligheder for hjælp, hvor man ønsker fastsiddende erstatninger. Implantaterne er fast forankrede i kæbebenet, præcist som soklen på et hus eller fundamentet til en Storebæltsbro.
Hvordan foregår en implantatbehandling?
Forundersøgelse: Først skal der foretages en grundig forundersøgelse med røntgen-billeder .
Her vurderer man, om der er knogle nok at sætte implantaterne i. Knoglen skal altid have en vis bredde og en vis højde for at kunne tage imod implantater. Hvis der er for lidt knogle, kan den udbygges enten med patientens egen knogle (transplantation) eller kunstig knogle. Også såkaldte membranteknikker kan komme på tale, når knoglen skal genskabes.
En knogleopbygning betyder dog, at behandlingen forlænges tidsmæssigt, og at den bliver dyrere.
1. fase
Når patienten har fået forelagt et behandlingstilbud og har accepteret dette, kan første fase gå i gang. Den består i at det aftalte antal implantater opereres ind i kæben.
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og er således normalt ikke ubehageligt. Princippet er, at der bores et hul i kæbebenet, hvor implantatet forsigtigt skrues ned i. Nogle implantat-typer dækkes til med slimhinden henover i helingsperioden, mens andre stikker igennem slimhinden ud i mundhulen.
Helingsperiode: Efter anbringelse af implantaterne skal der en helingsperiode til, hvor implantaterne ikke belastes. Den varer normalt 1-3 måneder i underkæben og 2-5 måneder i overkæben. Knoglen er ikke så tæt i overkæben, hvorfor helingen tager længere tid.
Hvis det er af æstetisk betydning, kan der i helingstiden, til midlertidig erstatning af en enkelt tand, laves en aftagelig smileprotese eller en fastsiddende ætsbro, der limes fast på nabotænderne. Hvis man har protese, kan den anvendes i helingsperioden.
2. fase
Abutmentoperationen:Når helingsperioden er vel afsluttet og et røntgenbillede har vist, at implantaterne er fint helet ind og i forbindelse med knoglen, foretages abutmentoperationen.
Ovenpå implantatet sættes der et mellemstykke (hvis det ikke allerede sidder der i forvejen), som forbinder implantatet med mundhulen. På dette abutment sættes i første omgang en lille helingshætte, for at få tandkødet til at hele pænt omkring implantatet.
Aftryk til implantatet:ENår tandkødet er helet efter to til fire uger, kan der tages aftryk til krone, bro eller protese. Aftrykket sendes til tekniklaboratorium, og når den færdige erstatning kommer retur, bliver den enten skruet eller cementeret fast til abutmentet. Mange helproteser sidder fast via en tryklåsfunktion på små kugler eller med clips ovenpå en stavforbindelse mellem implantaterne.
Vigtige kontroller skal sikre, at biddet passer: Efter aflevering følger nogle vigtige kontroller for at sikre, at biddet passer, at tandkødet opfører sig normalt, og ikke mindst, at renholdet (hygiejnen) er i orden. Der skal også tages røntgenbilleder en gang imellem for at observere knoglens reaktion. Det er uhyre vigtigt at overholde kontrolbesøgene, da det er nemmest at korrigere eventuelle problemer mens de endnu er små.
Hvad er prognosen af implantater (holdbarheden)?
Holdbarheden afhænger naturligvis af mange faktorer, da mennesker er forskellige. Under de bedste betingelser fungerer underkæbeimplantater efter 10 år i munden i 97 procent af tilfældene, og i overkæben efter 10 år i 95 procent af tilfældene.
Gennem de senere år har man forsøgt at indsætte implantater, umiddelbart efter en tand er fjernet, men risikoen for, at noget går galt, er langt større end ved den anførte konventionelle metode.
Faktorer, som kan forringe implantatoverlevelse er:
Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer kan opdages i tide, mens de er små og kan korrigeres, før de bliver store.
Hvad nu hvis et implantat falder ud?
Det er jo altid ærgerligt at miste et implantat, men i de fleste tilfælde heler hullet i kæbebenet hurtigt, og et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.
De fleste implantatsystemer har garanti på deres produkter, så hvis man skal lave det om, betyder det ingen eller kun meget begrænsede omkostninger for patienten.
Er implantater farlige at få i kæben?
Hertil må man svare nej. Der er ingen risiko for metalforgiftning eller andre ubehageligheder. Det største problem er infektion (betændelse) omkring implantaterne, hvilket er en direkte konsekvens af manglende renhold omkring dem. Men infektionen kan som regel slås ned ved lokal behandling (rensning) eller antibiotika.
Cirka hver 5. får problemer med betændelse omkring deres implantater.
Er implantater ikke meget dyre?
Alt er jo relativt. Har man for eksempel mistet en fortand, koster et implantat i størrelsesordenen kr. 7.000, hvilket er langt mindre end udgifterne til en 3-leddet bro. Det er naturligvis mange penge for alle mennesker, men i langt de fleste tilfælde holder en sådan investering i mange år.
Den offentlige Sygesikring giver ingen tilskud, men Sygeforsikring "danmark" giver lidt.
Kan alle mennesker får implantater?
I princippet ja, men i praksis er der dog nogle begrænsninger. Aldersgrænsen nedadtil er 18 år.
Væksten skal være afsluttet, inden implantater sættes i kæbebenet, da de ikke følger med væksten. Unge mennesker, som har fået slået fortænder ud må derfor vente med implantater, til de er fyldt 18 år. I mellemtiden må de forsynes med en lille aftagelig smileprotese eller en fastsiddende ætsbro som midlertidig erstatning for de manglende tænder.
Man skal som anført være fyldt 18, før man kan få indsat implantater, men der er ingen øvre aldersgrænse for implantatbehandling.
Hvordan får jeg noget mere at vide om implantater?
Spørg din tandlæge. Han eller hun kan give dig svar på alle dine spørgsmål, vise dig billeder mv., og her kan du også få udleveret en folder.