Tandkødsbetændelse (Gingivitis)

De fleste har sikkert oplevet betændelse i tandkødet med blødning og ømhed ved tandbørstning. Det forsvinder ofte uden behandling, hvis mundhygiejnen blot forbedres. Tandkødsbetændelse kan i modsætning til paradentose (parodontose) helbredes og er ikke farlig.

Tandkødsbetændelse kan dog blive årsag til paradentose (parodontose), hvis der ikke bliver taget hånd om betændelsen, og den får lov til at brede sig til knoglen under tanden.

Alle vil på et eller andet tidspunkt opleve at have ømt tandkød, der bløder ved tandbørstning. Hos de fleste forsvinder problemet, hvis der gøres en ekstra indsats med mundhygiejnen. Hjælper det ikke, bør man opsøge sin tandlæge for yderligere råd og vejledning.

Hvordan føles tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse behøver ikke at give symptomer ud over blødning og ømhed ved tandbørstning, og evt. når man spiser. Nogle gange vil tandkødet også føles hævet.

Forsvinder eventuelle symptomer ikke selv om mundhygiejnen bedres, bør man straks opsøge tandlæge. Der kan nemlig være tale om begyndende paradentose (paradontose) eller andet, som bør undersøges i henhold til ovenstående.

Hvorfor får man tandkødsbebetændelse?

Betændelse i tandkødet er normalt en reaktion på bakterier, som sidder i madrester på tænderne. Hvis belægningerne ikke fjernes ved den daglige mundhygiejne, opstår der betændelse. Betændelse i tandkødet kan opstå i alle aldre.

De mest almindelige risikofaktorer:

• Dårlig mundhygiejne
• Rygning
• Hyppigt indtag af sukkerholdige drikke/ fødevarer

Andre risikofaktorer:

Graviditet

Ca. halvdelen vil under en graviditet opleve, at tandkødet nemt kommer til at bløde, og at det er ømt, rødt og hævet. Problemet melder sig oftest i 2. graviditetsmåned for igen at aftage i 9. måned. En anden form for betændelse i tandkødet kan også opstå hos gravide. Et enkelt sted imellem to tænder kan tandkødet begynde at vokse meget hurtigt. Hævelsen vil være øm og bløder nemt ved berøring.

Nedsat immunforsvar

Ved enhver form for nedsat immunforsvar er modstandskraften nedsat over for de bakterier, som sidder i tændernes belægninger. Der kommer derfor lettere betændelse i tandkødet. I stressede perioder kan man være mere modtagelig for tandkødsbetændelse. Det samme gælder, hvis man er i behandling med immundæmpende medicin.

Sukkersyge (diabetes)

En ikke-velregulret sukkerge vil øge risikoen for at få tandkødsbetændelse, ligesom en ikke-velreguleret vil forværre en evt. allerede eksisterende tandkødsbetændelse.

Medicinbivirkninger

P-piller øger risikoen for at få tandkødsbetændelse

Findes der andre årsager til tandkødsbetændelse?

Akutte former for tandkødsbetændelse

• Tandkødsbetændelse med herpes simplex virus, der senere i livet kan være årsag til forkølelsessår kan give anledning til en meget smertefuld mundbetændelse - især hos børn. Det er specielt tandkødet, der angribes med blærer, der efterlader gullige sår. Tandkødet bliver ildrødt og hævet.

• Tandkødsbetændelse som følge af streptokok-infektion kan opstå hos voksne, typisk efter en halsbetændelse. Der kommer sår på tandkødet, som bliver ildrødt og hævet. Dyrkning af et skrab fra sårene vil vise vækst af bakterien streptokokker, hvorfor denne type kaldes streptokok gingivo-stomatit. Efter en kur med antibiotika bliver tandkødet normalt inden for ca.1 uge.

• En sjælden type af tandkødsbetændelse – akut nekrotiserende gingivitis – er forbundet med kraftig hævelse og rødme af tandkødet og dårlig ånde. Tilstanden er som nævnt heldigvis sjælden, men kan en gang i mellem ses som en epidemi hos unge. Hos HIV-smittede kan den nekrotiserende gingivit være aller-første tegn på sygdommen.

• Tandkødsbetændelse kan være et af de første tegn på Leukæmi (blodkræft) med en kraftig tendens til blødning fra tandkødet ved tandbørstning. Ved tandrensning vil der også være unormal kraftig blødning. Tandlægens er da ansvarlig for, at patienten bliver undersøgt yderligere.

Kroniske former for tandkødsbetændelse

• En type hjertemedicin (Calcium-antagonisterne), som overvejende bruges mod for højt blodtryk , kan medføre overvækst af tandkødet. Det besværliggør en god mundhygiejne og er ofte årsag til betændelse i tandkødet. Tandkødet kan dog blive normalt igen efter grundige tandrensninger og skift til en anden type præparat.

• Visse bindevævssygdomme (Lichen Ruber Planus og Benign Slimhindepemphigoid) kan sætte sig i tandkødet. Det bliver typisk rødt, ømt og hævet, og kan have større tendens til at bløde. En vævsprøve fra tandkødet vil afsløre, hvilken bindevævssygdom der er tale om.

• En særlig tarmsygdom ( Crohns sygdom ) kan give problemer med tandkødet. Det kan blive rødt, ømt og hævet. En vævsprøve af det syge tandkød vil afsløre, om patienten bør undersøges yderligere for sygdommen - hvis den ikke allerede er konstateret.

Hvordan behandles tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse kan kureres, hvis den endnu ikke har angrebet knoglen. Stopper man ikke betændelsen ved en bedre mundhygiejne, vil den brede sig til knoglen og bane vej for en begyndende paradentose (parodontose)

Behandling af tandkødsbetændelse omfatter følgende:

• Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og på tandroden i dybe tandkødslommer.

• Pudsning af tænder og fyldninger.

• Instruktion i god mundhygiejne.

• En videnskabelig undersøgelse med et urte- vitamin kosttilskud har vist, at daglig indtagelse førte til mindre tandkødsbetændelse efter et par måneder.

• Ved den særlige tandkødsbetændelse hos gravide skæres overskydende tandkød bort, da det vanskeliggør god mundhygiejne.

• Tandkødsbetændelse forårsaget af herpes virus varer uden behandling 10-14 dage – kortere hvis den behandles inden for de første dage.

• Ved brug af den særlige hjertemedicin, som giver tandkødsbetændelse, bør patienten i samråd med egen læge skifte præparat og få foretaget hyppige tandrensninger.

• Tandkødsbetændelse forårsaget af streptokokker behandles med antibiotika og forsvinder herefter inden for ca. en uge.

• Den akut nekrotiserende tandkødsbetændelse behandles med grundig tandrensning hver anden dag kombineret med antibiotika.

• Tandkødsbetændelse som tegn på Leukæmi forsvinder i takt med den generelle behandling af sygdommen.

• Tandkødsbetændelse som led i bindevævssygdomme vil sjældent forsvinde, Her må man bare sørge for optimal mundhygiejne og hyppige tandrensninger.

• Ved Crohns sygdom vil tandkødsbetændelsen bedres i takt med den generelle behandling af sygdommen.

Hvad kan man selv gøre?

Tandkødsbetændelse forebygges generelt bedst ved at man bliver bedre til at fjerne belægninger på tænderne. Man kan blandt andet forbedre sin mundhygiejne ved at gøre sig mere umage med tandbørstningen.

Generelt anbefales den metode, der kaldes gnubbe-metoden. Tandbørsten placeres så hårene rører både tandkød og tænder - vandret på tænderne. På ydersiderne børstes tænderne med tandbørstens hoved parallelt med tandrækken og på indersiderne med tandbørstehovedet lodret. Tandbørsten bevæges i små cirkelformede bevægelser. Bevægelserne skal være så små, at hårene kiler sig ind mellem tænderne. Tandbørsten flyttes fra tand til tand - 1 tand ad gangen. Tyggefladerne børstes med små bevægelser frem og tilbage.

Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Spørg din tandlæge til råds. En elektrisk tandbørste er et meget godt hjælpemiddel til fysisk handicappede.

Trods perfekt tandbørstning er det umuligt at fjerne alle bakteriebelægninger mellem tænderne. Man bør derfor også bruge tandstikkere, små såkaldte flaskerensere (interdental børster) eller tandtråd. Tandstikkere skal være trekantede i tværsnit og den brede ende vende mod tandkødet.

Kostvaner er også vigtige. Forbruget af mad og drikke med meget sukker bør indskrænkes, ligesom søde klæbrige spiser helst skal undgås. De fleste kan nøjes med at gå til tandlæge to gange om året. Men har man stor tilbøjelighed til tandkødsbetændelse, bør tandrensningen foretages hyppigere. Tandlægen må vurdere hvor ofte.