Tandproteser

Hvad er en protese?

Ordet protese stammer fra det græske ord Prosthesis, der betyder 'en tilføjelse'.

En protese er en konstruktion til erstatning af manglende eller defekte legemsdele. Det kan være en arm, ben, hofte eller tænder. Når man taler om tandproteser, tænker man altid på en aftagelig erstatning for en eller flere tænder. Det vil sige, at man selv kan selv tage protesen ud, når man ønsker det. I modsætning til en ikke aftagelig protetisk erstatning, som for eksempel en krone eller en bro, der sidder fast på tænderne, kan man tage en protese ud og rengøre den.

Hvilke typer proteser findes der?

Helproteser

En protese, som erstatter alle tænder i en kæbe, kaldes en helprotese. Har man helprotese i både over og underkæbe, taler man om et helsæt.

I folkemunde hedder proteser også gebis (tysk af beissen = bide) eller det tredje sæt tænder.

Dækprotese

En helprotese kan hvile ovenpå naturlige tandrødder og eventuelt sidde fast på disse med nogle små tryklåse. Her er tale om en dæk- eller hybridprotese.

Delproteser

En protese, som erstatter nogle tænder, kaldes for en delprotese. Hvis den er fremstillet på basis af et metalskelet, der sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af bøjler, hedder den en unitor.

En smileprotese er en delprotese, der som regel erstatter en eller to tænder fortil. De er typisk mistet ved fald eller slag. Mens man venter på, at kæbebenet skal hele, så den endelige rekonstruktion kan laves, indsættes smileprotesen som en midlertidig kosmetisk løsning.

Hvis man foretrækker at sætte smileprotesen fast, kan den limes til nabotænderne. Det kaldes for en ætsebro. Det hedder den, fordi tandoverfladen på nabotænderne behandles kortvarigt med syre for at gøre overfladen ru, således at limen binder bedre.

Hvis en protese indsættes samme dag, tænderne trækkes ud, kalder man det en immediatprotese (fra engelsk immediate, som betyder straks). Efter cirka tre måneders forløb når gummen er helet, skal den omstilles til en endelig protese.

Obturatorprotese

Endelig har man også en obturatorprotese (af latin obturare, betyder 'at tilstoppe'). Den fremstilles typisk til mennesker, som har mistet en del af kæben grundet ulykker eller kræftoperationer.

Hvis protesen dækker over en defekt i ansigtet og bidrager med for eksempel et kunstigt øje eller næse, taler man om en epitese eller ansigtsprotese.

Tandproteser er en stor hjælp for mange mennesker. Det er vigtigt, at protesen passer, og det er en længere tandteknisk arbejdsproces. Det er også vigtigt, at protesen holdes ren. Er de ting i orden, vil langt de fleste mennesker have glæde af deres hjælpemiddel.

Hvordan fremstilles proteser?

Uanset om der er tale om hel- eller delproteser, er fremstillingsproceduren stort set den samme.

Proteser fremstilles hos kliniske tandteknikere og tandlæger. Når gummen er helet efter tandudtrækning, tages der først et aftryk af begge kæber, og ud fra dette laves gipsmodeller.

Modellerne indsættes i en såkaldt artikulator. Det er en kunstig kæbe med kæbeled, hvori det naturlige sammenbid, kæbernes naturlige indbyrdes stilling og tyggebevægelserne kan efterlignes.

Nu sættes de kunstige tænder op i voks, og voksprotesen prøves i munden på patienten. Hvis de ikke passer, er det relativt nemt at lave biddet om i denne fase. Passer de, laves de endelige proteser, som derefter tilpasses i munden.

Det kan godt kræve nogle besøg hos tandteknikeren eller tandlægen, inden det hele passer.

Hvad laves protesen af?

Selve basismaterialet i en protese er hyppigst akryl, som er et hårdt plastmateriale (polymerisat). Farven er lyserød for at give samme farve som tandkødet, men man kan også få klar akryl. Akrylet kan males på forsiden for at efterligne for eksempel små blodkar. Det kan gøres så godt, at det er svært at skelne protesen fra det naturlige væv, selv når man er tæt på.

Tænderne er fremstillet af akryl eller porcelæn. De kan for eksempel forsynes med små guldindlæg eller guldkroner, hvis patienten har bestemte ønsker om det. Det kan være for at skabe en situation, som fuldstændig minder om de gamle tænder for at sløre overgangen til protese.

Teoretisk set kan man blive allergisk overfor akryl. I så fald har man mulighed for at erstatte akryl med materialet polykarbonat.

Metalskelettet i en unitor består af en kromkoboltstål-legering. Det støbes hos en tekniker. Også her er der risiko for en overfølsomhedsreaktion, men den er meget lille.

Problemer med proteser

Masser af mennesker lever lykkeligt og godt med deres proteser.

Der er altid store individuelle variationer. Selvom en protese teknisk er fremstillet korrekt, har nogle mennesker svært ved at acceptere proteser. Det kan skyldes psykiske årsager eller blot tanken om et fremmedlegeme i munden.

Andre har meget sarte og følsomme slimhinder og derfor svært ved fysisk at tolerere proteser. Nogle mennesker kan fungere med 40-50 år gamle proteser, der egentlig slet ikke passer til gummerne mere. Det skyldes, at de langsomt har vænnet sig til de små stadige forandringer, som sker i munden.

Som protesebærer er det meget vigtigt at overholde visse regler, for at få det optimale ud af proteserne. Såvel mundhule som proteser skal holdes rene. Hvis de ikke holdes rene, kommer der meget hurtigt svampeinfektion, som giver en sviende og brændende fornemmelse

Jævnlig kontrol

Det er vigtigt at gå til en klinisk tandtekniker eller tandlæge med jævne mellemrum for at få proteserne kontrolleret.

Munden ændrer sig hele tiden. Proteserne skal derfor af og til underfores eller beslibes, så de passer optimalt på slimhinden for at undgå skader på gummen.

Det naturlige svind af gummen

Hos alle mennesker, som mister tænderne, sker der et naturligt svind (atrofi) af gummen. Hos nogle går det hurtigt og hos andre går det langsomt. Et stort svind af gummen betyder naturligvis besvær med at fastholde, styre og spise med proteserne.

Selvom der er fremstillet proteser efter alle kunstens regler, kan de alligevel ikke altid fungere. Det er i sådanne situationer, at man i dag kan hjælpe disse ulykkelige mennesker med implantatstøttede proteser.

Nogle spørgsmål om proteser

Er det i orden at sove med proteser, eller skal de ud om natten?

Det er der delte meninger om. Nogle forskere mener, at knoglen svinder hurtigere, hvis man sover med proteserne. Men de skal rengøres grundigt både før og efter sengetid, hvis man sover med dem.

Hvordan holdes proteser bedst rene?

Simpelthen med en børste (helst en speciel protesetandbørste), vand og lidt tandpasta. Der findes kommercielle rengøringsmidler, som man med fordel kan lade proteserne ligge i natten over en gang imellem.

Får man dårlig ånde af proteser?

Nej, ikke hvis de er rengjorte og munden også holdes ren. Dårlig ånde kan skyldes mange andre ting.

Må man godt bruge lim eller klister til at fastholde proteser med?

Det må man godt. Det skader ikke, hvis munden og proteserne i øvrigt rengøres omhyggeligt. Proteseklister kan blandt andet købes på apoteket.

Kan man få svamp i munden af protesen?

Har man protese, er der stor risiko for at få svamp i munden. Svamp i munden kan først og fremmest hindres ved grundigt renhold af proteser og mundhule. Gummerne og ganen skal børstes, hvortil der findes specielle børster.

Er svamp i munden blevet et vedvarende problem, skal tandlægen kontaktes, og der kan udskrives en svampekur i form af salve eller tabletter. Men det vigtigste for at forebygge svamp i munden er som anført omhyggeligt renhold af proteser, gane og gummer.