Er du i tvivl om du er blandt de danskere som mangler D-vitamin om vinteren? Når det er sommer og solen står højt, er det nemt for kroppen af danne masser af D-vitamin, men om vinteren er lysmængden i de nordiske lande for lille til, at kroppen kan danne nok af vitaminet selv.
Læs mere: Hvad er en vinterdepression?
Hvad giver øget risiko for D-vitaminmangel?
Nyresvigt eller leversvigt
Alkoholisme
Kost med lavt eller intet indhold af æg og fisk
Kvinder som har passeret overgangsalderen
Alderdom forbundet med små mængder ensidig kost og ophold indendørs
Kvinder som går tilslørede, og børn med mørk hud kan have risiko for at udvikle D-vitaminmangel i Danmark
Læs mere: Symptomer og gener i overgangsalderen
Hvad er symptomerne på D-vitaminmangel?
En række undersøgelser synes at forbinde mangel på D-vitamin med en række psykiske og neurologiske sygdomme såsom depression, skizofreni, sklerose og Alzheimers.
Læs mere: Knogleskørhed
Hvad kan man gøre hvis man mangler D-vitamin?
Udover kosttilskud, kan et almindeligt underskud af D-vitamin afhjælpes ved at spise mere fed fisk og æg, som begge har store mængder af vitaminet. Et dagligt indtag af en teskefuld levertran, vil typisk også dække kroppens daglige minimumsbehov.
Læs mere: Kosttilskud
Kilde: Netdoktors artikel om D-vitamin