De fleste forbrugere tror, at fisk og krill selv producerer omega-3. Det er dog ikke tilfældet – de får nemlig deres omega-3 fedtsyrer fra mikroalgerne. Mikroalgerne er allernederst i fødekæden og er således den oprindelige kilde til omega-3 fedtsyrer.
Fiskeolie er i sagens natur udvundet af fisk, men processen, hvormed man fremstiller fiskeoile, er meget lang og vanskelig. Dette skyldes bl.a., at mange miljøgifte fra havet ophober sig i fiskene hele vejen op gennem fødekæden. Men nu er det altså muligt at dyrke mikroalger i kontrollerede anlæg, så man får et bæredygtigt alternativ til de vigtige fedtsyrer og helt undgår miljøgifte.
DHA er vigtig for din hjerne
Men hvorfor er Omega-3 fedtsyrer så livsnødvendige for kroppen? Det er de specielt, fordi de indeholder Docosahexaensyre (DHA) og Eicosapentaensyre (EPA), som kroppen i høj grad har brug for.
Omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA er indbygget i den cellemembran, som omgiver alle kropscellerne. Efter behov bliver de omdannet til eikosanoider, som er en stor gruppe af hormonlignende signalstoffer.
Da omega-3 fedtsyren DHA udgør mellem 20% - 30% af hjernens fedtstoffer, er tilførslen af DHA især vigtig for både hjernens opbygning og funktion. Uden DHA og EPA i cellemembranerne ville signalstoffer som fx Nor-Adrenalin, Dopamin, Acetylkolin og Serotonin have svært ved at passere. Disse signalstoffer er bl.a. med til at bestemme humør og personlighed.
Godt for hjerte, øjne og graviditet
Adskillige forsøg viser, at der også er en sammenhæng mellem indtagelse af Omega-3 fedtsyrer og et sundt hjerte. DHA er nemlig utroligt vigtigt for et sundt kredsløb, eftersom det forbedrer vævenes og karrenes funktion.
I øjets nethinde findes høje koncentrationer af DHA, særligt i fotoreceptorerne. Stoffet har stor betydning for de signalstier, der omdanner lyssignaler til nerveaktivitet, og DHA er således nødvendigt for et optimalt syn i alle aldre.
DHA tilførslen har også stor betydning både før, under og efter graviditeten for fosterets/barnets udvikling af hjernen, øjnene, centralnervesystemet samt den kognitive udvikling. Under graviditeten sker en DHA-overførsel fra moderen til fosteret, og efter fødslen sker denne overførsel via brystmælken ved amning. Derfor er det vigtigt, at mødre både før, under og efter graviditeten, får tilført tilstrækkeligt med DHA i form af omega-3.
Godt for hjerte, hjerne og syn
Med den lille synkevenlige kapsel Vegetabilsk Omega-3® fremstillet af marine alger, kan du nu spise den direkte kilde til omega-3 fedtsyrer og samtidigt undgå ophobningen af miljøgifte gennem fødekæden. Med 2 små kapsler om dagen er du sikret hele 834 mg algeolie indeholdende 250 mg DHA og 125 mg EPA. DHA og EPA bidrager til at vedligeholde normal hjertefunktion. DHA er samtidig vigtig for normal funktion af hjerne, kredsløb og syn.
De marine alger i Vegetabilsk Omega-3® er samtidig bæredygtige, idet de dyrkes i kontrollerede FDA-godkendte produktionsanlæg. Man kan således dyrke alle de alger, der er brug for uden at tømme verdenshavene for fisk.
Desuden er der ingen risiko for bismag med Vegetabilsk Omega-3®, da kapslen ikke indeholder fisk. Vegetarer og veganere kan med det nye produkt nu også få adgang til de vigtige omega-3 fedtsyrer.