Hvad er zink?
Hvor vitaminer er molekyler sammensat af et større eller mindre antal atomer forbundet med hinanden, er zink et grundstof, det vil sige et enkelt atom.
Zink er en livsnødvendig del i mere end 300 enzymer, der er involveret i dannelse og omsætning af kulhydrater, protein, fedtstoffer samt A-vitamin. Zink findes i alle kroppens celler og i alle kropsvæsker. Hele kroppen indeholder i alt cirka to gram zink. Skeletmuskulaturen indeholder omtrent 60 procent, og knoglerne 30 procent af hele kroppens zinkbeholdning.
Der er en særlig høj koncentration af zink i prostata (blærehalskirtlen) og i årehinden (choroidea) i øjet.
Hvad bruger kroppen zink til?
Zink har betydning for immunforsvaret, normal knogledannelse, den kognitive funktion, fertilitet og reproduktion omsætning af vitamin A samt synet. Nedenstående beskriver en række vigtige funktioner af zink. Zink spiller også en rolle i dannelse af insulin.
Stofskiftets omsætning: Zink udgør en væsentlig bestanddel i mindst 300 af kroppens enzymer. Det er de enzymer, der blandt andet indgår i omsætningen af kulhydrat, protein og fedt.
Stabiliserende virkning på arveanlæg og cellemembraner: Zink har en stabiliserende virkning på cellernes arveanlæg og de cellemembraner, der omgiver alle kroppens celler.
Oversættelse og udtrykkelse af den genetiske kode: Zink indgår i enzymer, der er med til at oversætte og udtrykke den genetiske kode, der er enestående for det enkelte individ. Zink har derfor en central rolle i dannelse og vækst af væv og organer.
Sårheling: Tilskud af zink har vist sig at have en positiv virkning på sårheling. Zink er nødvendigt for en normal sårheling, og kosttilskud med zink kan have en positiv effekt på sårheling. Zinktilskud har haft gavnlig virkning på helingen af skinnebenssår hos personer, der i forvejen havde zinkmangel.
Gennem videnskabelige undersøgelser med kunstig zinkmangel, og ved at undersøge børn med medfødte fejl i zinkstofskiftet, har det vist sig, at zink også er vigtig for optimal funktion af immunforsvar, smagsoplevelse, omsætning af vitamin A, folat og alkohol.
Hvor findes zink i kosten?
Zink findes i kød, mælk, ost og fuldkornsprodukter.
Det daglige tab af zink fra kroppen er cirka et til to milligram. Det vil sige, kroppen bruger langt fra al den zink, den får gennem en normal kost. Kun cirka 10 til 30 procent af den zink, man spiser, optages fra tarmen, så den mængde, der skal tilføres via kosten, er betydelig højere. Optagelsen af zink i mavetarmkanalen er afhængig af det øvrige indhold i kosten.
Optagelsen bliver højere, hvis man samtidig får animalsk protein, det vil sige protein fra kød, fisk, fjerkræ og mejeriprodukter.
Zink optages hovedsageligt i den del af tyndtarmen der ligger nærmest mavesækken (på latin jejunum).
Hvor meget zink må man tage?
Den anbefalede daglige dosis er 12 milligram for teenagedrenge og 9 milligram for mænd. Teenagepiger bør indtage 8 milligram dagligt, mens voksne kvinder kan nøjes med 7 milligram.
Hvad er symptomerne på zinkmangel?
Zinkmangel ses næsten aldrig i Danmark, Europa og USA, men kan forekomme i Afrika og i Asien.
Der eksisterer en arvelig sygdom, Acrodermatitis enteropathica, der skyldes en fejl i optagelsen af zink fra tarmen. Uden ekstra tilførsel af zink i form af kosttilskud udvikler børnene hududslæt, manglende vækst, diarré og nedsat immunfunktion. I slutningen af 2002 opdagede et internationalt forskerteam en ny zinkmangelsygdom, som skyldes en arvelig defekt i zinkstofskiftet, hvor store mængder zink i blodet bindes til et abnormt transportprotein. Personer med denne sygdom lider af tilbagevendende infektioner, leverforstørrelse, blodmangel og som børn væksthæmning.
Udpræget zinkmangel giver:
- Nedsat vækst.
- Mistanke om fostermisdannelser, hvis gravide har zinkmangel.
- Retarderet pubertet (forsinket udvikling af æggestokke eller testikler).
- Hårtab.
- Hudforandringer (rødmende, skællende udslet med kraftig forhorning i hudens øverste lag).
- Eksem omkring legemsåbninger.
- Dårlig sårheling.
- Nedsat appetit.
- Mentale forstyrrelser, især ligegyldighed over for omgivelserne.
- Symptomer fra mavetarmkanalen og svækket immunsystem.
- Børn: Nogle undersøgelser tyder på, at zinktilførsel i underkanten af det nødvendige kan begrænse spædbørns vækst.
Hvad øger risikoen for zinkmangel?
Risikoen for zinkmangel er størst ved sygdomme, der øger zinkudskillelsen. Forøget udskillelse gennem nyrerne kan for eksempel forårsages af:
- stort alkoholforbrug.
- leversygdomme, fx skrumpelever.
- dårligt reguleret diabetes.
- énsidige kostvaner.
- alderdom.
- længere tids brug af antibiotika af typen tetracyklin.
Hvordan behandles zinkmangel?
Ved mistanke om zinkmangel bør man øge indtagelsen af fødevarer indeholdende zink. Man kan supplere med en vitamin- og mineraltablet. Kosttilskud med zink, udover hvad der findes i en vitaminpille, bør først indtages efter, at lægen har påvist zinkmangel.
Hvis lægen har påvist zinkmangel, består behandlingen i at spise 45 milligram zink tre gange dagligt i højest fire måneder.Behandlingen af zinkmangel er nødvendig ved:
- Sygdommen acrodermatitis enteropathica (se ovenfor).
- Risiko for zinkmangel ved personer med langvarig alkoholisme.
- Kroniske lever- og nyrelidelser.
- Fejl i kroppens zinkoptagelse, for eksempel ved sygdomme i tyndtarmen for eksempel glutenallergi (Cøliaki).
Hvad er symptomerne på overdosering af zink?
Risikoen for at få for meget zink fra fødevarer er yderst beskeden. Bivirkninger ved zinktilskud ses kun ved indtagelse af kosttilskud.
Kosttilskud med zink i højere doser end de anbefalede, kan hæmme optagelsen af andre sporstoffer. Doser på 50 til 150 milligram per dag kan påvirke kobberoptagelsen negativt, og der ses negative virkninger på immunforsvar og blodfedtstoffer.
Hvis zink indtages gennem længere tid, kan kroppens optagelse af kobber nedsættes, og der kan komme symptomer på kobbermangel. Det vil sige neutropeni og mikrocytær anæmi.
Længerevarende tilskud med zink kan også hæmme kroppens jernoptagelse. Voksne bør derfor ikke indtage mere end 45 milligram per dag og børn ikke mere end 25 milligram per dag. I sværere tilfælde kan ses symptomer som opkast, diarré, bevidsthedssvækkelse og søvnighed.
Egentlige forgiftninger er kun set hos personer, der har indtaget zink i mængder på flere gram.
Er der noget, man skal være opmærksom på?
Zinktilskud indtaget over længere tid kan nedsætte optagelsen af jern og kobber i kroppen.
Zink og medicin
Får man receptpligtig medicin eller benytter håndkøbsmedicin i en længere periode anbefales det generelt, at man kontakter sin læge eller forhører sig på apoteket med hensyn til vitaminer og mineraler og eventuelt tilskud.
Nogle mineraler danner uopløselige forbindelser med tetracykliner (en gruppe af antibiotika), og nedsætter deres optagelse. Der bør derfor gå mindst tre timer mellem indtagelsen af tetracykliner og zink.
Jerntilskud nedsætter zinkoptagelsen, og høje zinkindtagelser (over 50 mg/dag) nedsætter kobberoptagelsen.